Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-7138
20. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 452 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 452:
”Vil
ministeren redegøre for andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med
ikke-vestlig baggrund, der ikke har registreret nogen jobsøgninger i Joblog (senest
tilgængelige tal)? Ministeren bedes opgøre det samlet set og fordelt på kommuner.”
Svar:
Der er i spørgsmålet anmodet om en særlig opgørelse, der vedrører andelen af
jobparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, som i den seneste
opgørelse for juni 2020 ikke har registreret nogle jobsøgninger i Joblog, jf. bench-
marking af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at opgørelsen viser, at 35,6
pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund ikke har
joblogget i juni 2020.
Det svarer i niveau til landsgennemsnittet for juni 2020 for alle jobparate kontant-
hjælpsmodtagere, som var 36,0 pct.
Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, som
ikke har registreret jobansøgninger i Joblog i juni måned 2020, fordelt på kommu-
ner, fremgår af bilag 1 nedenfor.
Det bemærkes, at juni 2020 er den første fulde måned efter genåbningen af beskæf-
tigelsesindsatsen. I februar måned, den seneste måned der ikke er påvirket af CO-
VID-19, havde 27,3 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig-
baggrund ikke joblogget, med et landsgennemsnit på 27,3 pct.