BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om ministrene er enige i vurderingerne i indlægget af Emilie Agner Dam »Bedre arbejdsmiljø betaler sig – bare ikke i Finansministeriets regnemaskine«, til beskæftigelsesministeren og finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020

–

7566

30. oktober 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. september 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 442 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl ([Enhedslisten]).

Spørgsmål nr. 442:

”Emilie

Agner Dam skriver i indlægget »Bedre arbejdsmiljø betaler sig

–

bare ikke

i Finansministeriets regnemaskine«, at der er dynamiske effekter ved at investere i

et bedre arbejdsmiljø, da det betyder færre sygedage og mindre nedslidning, men at

denne effekt ikke indgår i Finansministeriets regnemaskine, når f.eks. investeringer

i Arbejdstilsynet skal vurderes. Ministrene bedes på baggrund af indlægget besvare

følgende spørgsmål:

a) Er ministrene enige i vurderingerne i indlægget?

b) Vil ministeren igangsætte et arbejde, der dokumenterer den videnskabelige ef-

fekt af at investere i arbejdsmiljøet, så effekten kan indgå i Finansministeriets reg-

nemodeller?

c) Vil investeringer i et bedre arbejdsmiljø forbedre arbejdsudbuddet, og i hvilke

brancher vil det have den største effekt?

d) Hvilke effekter vil samfundet kunne have af at antallet af både arbejdsulykker

blev halveret over f.eks. 5 år?

e) Er regeringen indstillet på at hive arbejdsudbudsgevinster hjem via en yderligere

styrkelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde?”

Svar:

Spørgsmålet er besvaret på vegne af beskæftigelsesministeren og finansministeren.

a) Emilie Agner Dam skriver i indlægget »Bedre arbejdsmiljø betaler sig

–

bare

ikke i Finansministeriets regnemaskine« (17. september 2020), at det er tid til at

kigge på alternativer til de klassiske arbejdsudbudsreformer, som midler til at øge

arbejdsudbuddet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om ministrene er enige i vurderingerne i indlægget af Emilie Agner Dam »Bedre arbejdsmiljø betaler sig – bare ikke i Finansministeriets regnemaskine«, til beskæftigelsesministeren og finansministeren

I Finansministeriets 2025-plan fra den 31. august 2020 fremgår det, at regeringen

vil have fokus på de såkaldte 2. generationsreformer, der skal bidrage til at øge be-

skæftigelsen.

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet er enige i, at det er vigtigt at arbejde

for et forbedret arbejdsmiljø, hvilket også fremgår af forståelsespapiret

Retfærdig

retning for Danmark:

”En ny regering vil for at forbedre arbejdsmiljøet afsætte

flere permanente midler til Arbejdstilsynet”.

Emilie Agner Damm skriver i sit indlæg, at ”En hindring på vejen er dog, at de dy-

namiske effekter af et forbedret arbejdsmiljø

indtil nu ikke har været belyst”. Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger derved selv, at det er en hindring, at kon-

sekvenserne af forbedret arbejdsmiljø, indtil nu ikke har været belyst i tilstrække-

ligt omfang til, at kunne skønne kvantitativt over de dynamiske effekter på arbejds-

udbuddet.

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den empiriske evidens

for effekten af bedre arbejdsmiljø på arbejdsudbuddet er forholdsvis svag, som

Emilie Agner Damm også beskriver i indlægget. Derfor kan størrelsen af mulige

positive effekter ikke på nuværende tidspunkt dokumenteres og indarbejdes i de

makroøkonomiske opgørelser.

Som det fremgår af Finansministeriets rapport ”Regneprincipper og modelanven-

delse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og

offentlige investeringer” (maj

2018), så tilsiger Finansministeriets overordnede regneprincipper, at ”afledte eller

dynamiske effekter indregnes, såfremt der er tilstrækkeligt grundlag for at skønne

kvantitativt over sådanne effekter. Det gælder uanset om et tiltag vedrører udgifts-

eller indtægtssiden af de offentlige finanser”.

b) Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet er enige i, at den eksisterende vi-

den om effekterne af forbedrende arbejdsmiljøtiltag på arbejdsudbuddet ikke er til-

strækkelig til at danne grundlag for indregning af virkninger af tiltag på området.

Der er med Aftale om en ny ret til tidlig pension derfor afsat i alt 24 mio. kr. over

en 4-årig periode til etablering af en ny forskningsenhed, som skal styrke viden om

de økonomiske effekter af investeringer i arbejdsmiljø. Enheden etableres hos Nati-

onalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Forskningsenheden skal udvikle et

bagvedliggende modelarbejde, som dels kan anvendes til økonomiske evalueringer

og dels kan anvendes til udvikling af skræddersyede modeller for fx virksomheder

og brancher. Det overordnede formål med udvikling af et nyt forskningsområde i

arbejdsmiljø-økonomi hos NFA er at belyse de samfunds-, branche- og virksom-

hedsøkonomiske konsekvenser af arbejdsmiljøindsatser på henholdsvis policy,

branche- og virksomhedsniveau.

Med Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2020 er der herudover afsat 15

mio. kr. til forskning i de samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer.

c) Det kræver et betydeligt vidensgrundlag om effekter af investeringer i arbejds-

miljøet, fx på antallet af arbejdsulykker, for at vurdere hvordan investeringer i et

bedre arbejdsmiljø påvirker arbejdsudbuddet. Ud over et betydeligt vidensgrundlag

om, hvordan investeringer i arbejdsmiljøet påvirker fx antallet af arbejdsulykker,

kræves beregninger af, hvordan disse effekter påvirker arbejdsudbuddet.

Det vurderes ikke, som tidligere nævnt, at der på nuværende tidspunkt er tilstræk-

keligt evidens på området til at skønne over arbejdsudbudseffekter af investeringer

i arbejdsmiljøet.

Der er igangsat initiativer, som skal styrke vidensgrundlaget,

jf. ovenfor.

Herudover

arbejder Arbejdstilsynet løbende på at forbedre vidensgrundlaget om effekter af

Arbejdstilsynets indsatser.

d) Beskæftigelsesministeriet vurderer, at en halvering af antallet af arbejdsulykker

over de næste 5 år, alt andet lige vil udgøre en økonomisk besparelse for samfun-

det. Det er dog på baggrund af den eksisterende viden og data om afledte konse-

kvenser af arbejdsulykker ikke muligt at estimere den samlede besparelse med til-

strækkelig præcision.

Arbejdstilsynet offentliggjorde i 2016 to analyser om omkostningerne ved an-

meldte arbejdsulykker med hændelsesdato i 2011. Arbejdsgivernes omkostninger, i

form af lønomkostninger under fravær, rekrutteringsomkostninger og arbejdsskade-

forsikringer, blev vurderet til mellem 5,5 og 5,8 milliarder kr. årligt (2016 niveau).

Statens omkostninger, i form af udbetaling af sygedagpenge, merudgifter til sund-

hedsvæsenet og tabte skatteindtægter, blev vurderet til mellem 1,3 og 1,6 milliarder

kr. årligt (2016-niveau).

Det bemærkes, at der er en række omkostninger, der ikke indgår i beregningerne

–

blandt andet omkostninger ved tabt arbejdsudbud, øget medicinforbrug og lønind-

komsttab for de tilskadekomne (herunder pensionsindbetalinger). Beregningerne

giver derfor ikke et komplet billede af de samfundsmæssige omkostningerne ved

arbejdsulykker.

Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til andre analyser, der belyser de sam-

lede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker i Danmark tilstrække-

ligt præcist.

e) Arbejdsmiljøindsatsen skal tage udgangspunkt i den nyeste forskning og viden,

hvilket skal styrkes ved en national arbejdsmiljøforskningsstrategi. Dansk arbejds-

miljøforskning skal også fremover være på et højt internationalt niveau, og målet er

at skabe et solidt vidensgrundlag, der i højere grad end i dag giver mulighed for en

evidensbaseret tilgang i udarbejdelsen af nye forebyggende tiltag på arbejdsplad-

serne, i politikudviklingen og i myndighedsindsatsen.

Regeringen har senest med Aftale om en ny ret til tidlig pension prioriteret ressour-

cer til styrkelse af forskningsområdet med det formål, at tilvejebringe den nødven-

dige viden om effekterne af forbedrende arbejdsmiljøtiltag.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard