Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. november 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 44 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent
Bøgsted (DF).
Spørgsmål nr. 44:
”Vil
minister en redegøre for, hvad de danske dagpenge, som man kan tage med i 6
måneder for at søge arbejde, ville være i kroner og øre i hver enkelt EU land, hvis
man indekserede dagpengene, så ydelsen blev fastsat efter leveomkostningerne i
det land, man rejser til for at søge arbejde? Opgørelsen bedes oversendt i tabelform
for hver enkelt land.”
Svar:
Efter forordning 883 om koordinering af de sociale sikringsordninger, kan man i
dag eksportere dagpenge i tre måneder med henblik på at søge arbejde i et andet
EU/EØS-land. Eksportperioden kan forlænges til seks måneder, men det gør vi
ikke brug af i Danmark.
I de igangværende forhandlinger om en revision af forordning 883, ønsker Kom-
missionen og en lang række lande at øge den periode, hvor der kan eksporteres
dagpenge, fra tre til seks måneder. Det ønsker regeringen ikke, og vi arbejder imod
forslaget sammen med ligesindede EU-lande.
Den maksimale månedlige danske dagpengesats for en fuldtidsforsikret lønmodta-
ger før skat er 18.866 kr. (2019-niveau), hvilket svarer til 871 kr. per dag.
Tabel 1 nedenfor viser ydelsesniveauerne for alle EU-landene i kroner og øre, hvis
ydelsen indekseres til leveomkostningerne, som anført af Eurostat, i det enkelte
land. Eksempelvis vil ydelsen korrigeret for leveomkostninger være 15.200 kr. i
Belgien og ca. 6.923 kr. i Bulgarien. Beløbene er angivet før skat.
19-11-2019
J.nr.
2019-7003