Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2263152_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 6856
15. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september stillet følgende spørgsmål nr.
431 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af beskæftigelsesudval-
get.
Spørgsmål nr. 431:
Vil ministeren kommentere på BEU alm. del bilag 378 om muligheden for fleks-
jobansættelse i ægtefælles virksomhed, herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvad er gældende regler for ansættelse af fleksjobbere i ægtefælles virksomhed,
og har det betydning, hvordan virksomheden er registreret?
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne tolker de gældende regler
ens?
Mener ministeren, at Ankestyrelsen tolker de gældende regler korrekt, når de
tillægger henvisningen til kildeskatteloven, så stor betydning i deres afgørelser?
Er ministeren enig med Landsforeningen af Fleks- & Skånejobbere i, at et en-
kelt pennestrøg i den gældende bekendtgørelse vil kunne tydeliggøre reglerne
og sikrer ens praksis i kommunerne?
Svar:
Som fleksjobvisiteret kan man alene blive ansat i fleksjob i ægtefællens virksom-
hed, hvis der er tale om en personligt ejet virksomhed, dvs. at virksomheden drives
for egen regning og risiko. Det er således ikke en mulighed efter de gældende reg-
ler, at få fleksjob i ægtefælles virksomhed, hvis virksomheden fx er et APS eller
A/S. For at blive ansat i fleksjob i ægtefællens virksomhed skal der indgås en løn-
aftale efter Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, som tillægges skattemæssig virkning.
Derudover skal begge deltage i driften af virksomheden. Dette er i overensstem-
melse med Ankestyrelsens fortolkning af reglerne.
Reglerne har til formål at reducere risikoen for misbrug med fleksjobordningen, så
man fx ikke kan oprette tomme selskaber, hvor man ansætter sin ægtefælle i et
fleksjob. Det synes jeg egentlig er meget hensigtsmæssigt, og jeg mener ikke, at
der er grundlag for at ændre på reglerne.
Det er dog vigtigt, at reglerne fortolkes ens på tværs af kommunerne. Jeg har såle-
des bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejde en skrivelse til
samtlige kommuner, hvor der redegøres for de gældende regler. Derudover vil jeg
med interesse følge udviklingen på området.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om kommentar til BEU alm. del bilag 378 om muligheden for fleksjobansættelse i ægtefælles virksomhed, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2