BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om kommentere på BEU alm. del bilag 388 og redegøre for, om ministeren mener, at der er et hul i lovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karina Adsbøl (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 425 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Karina Adsbøl

(Dansk Folkeparti (MFU).

Spørgsmål nr. 425:

”

Vil ministeren kommentere på BEU alm. del bilag 388 og redegøre for, om mini-

steren mener, at der er et hul i lovgivningen?”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at kvittere for henvendelsen fra borgeren, som ønsker at

gøre opmærksom på, at der muligvis kan snydes med en regel om hjælp til dæk-

ning af boligudgifter. Det giver lejlighed til, at vi kan stille skarpt på en konkret re-

gel og afdække, om der kan være problemer i praksis.

Konkret handler henvendelsen om reglerne om særlig støtte efter § 34 i lov om ak-

tiv socialpolitik, hvor personer, der opfylder betingelsen om en såkaldt social begi-

vehed, og som har høje boligudgifter eller mange børn, kan få særlig støtte. Kom-

munen skal inden bevilling af særlig støtte til høje boligudgifter undersøge, om der

kan skaffes en rimelig og billigere bolig. Ved beregningen af nettoboligudgiften

indgår huslejeudgiften, udgifter til vand, varme, gas, el og andre løbende udgifter,

som er knyttet til boligen.

Kommunen har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kom-

munen kan træffe afgørelse. Kommunen kan fx indhente oplysninger om den gen-

nemsnitlige forbrugsudgift for en sammenlignelig husstand hos forsyningsselska-

bet. Kommunen kan endvidere anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken

hjælp de er berettiget til. Kommunerne ser således ikke kun på de skattepligtige

indtægter i indkomstregisteret eller oplyste aconto betalinger.

Når der skal foretages beregning af det månedlige beløb til varmeudgifter i forbin-

delse med udbetaling af særlig støtte efter § 34, bør der tages udgangspunkt i den

endelige opgørelse af det foregående års udgifter til varme. Ved efterregulering af

aconto-indbetalinger både i forbindelse med krav om betaling af merforbrug og i

forbindelse med tilbagebetaling af for meget indbetalt aconto, skal denne regule-

ring indregnes i den nettoboligudgift, der ligger til grund for beregningen af støtten

efter § 34 for den måned, hvor reguleringen forfalder til betaling/ udbetales.

Herudover skal kommunerne løbende følge sager efter lov om aktiv socialpolitik

for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

13. oktober 2020

J.nr.

2020-6926

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om kommentere på BEU alm. del bilag 388 og redegøre for, om ministeren mener, at der er et hul i lovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund af borgerens hen-

vendelse rettet henvendelse til Ankestyrelsen og KL for at få belyst, om der kan

være tale om et hul i lovgivningen.

Ankestyrelsen, som er klageinstans for afgørelser om særlig støtte efter § 34 i lov

om aktiv socialpolitik, oplyser, at det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunerne

har kendskab til lejeboligerne i deres egen kommune - bl.a. via sager i huslejenæv-

net. Ankestyrelsen oplyser videre, at kommunerne er grundige i deres sagsbehand-

ling. Hvis udgifterne i en bolig er urimeligt høje, henviser kommunerne borgerne

til at søge en rimelig, billigere bolig. Ser kommunerne, at noget ikke virker rigtigt,

beder de om dokumentation fx i form af regninger og for overførsel af beløb. Kom-

munerne følger op på sagerne som led i den opfølgning, som de skal foretage efter

lov om aktiv socialpolitik. Endelig indregner kommunerne udlejers tilbagebetalin-

ger som følge af efterregulering af forbrugsudgifter i beregningen af den særlige

støtte efter § 34, som beskrevet i punkt 111, i vejledning om lov om aktiv socialpo-

litik af 5. marts 1998.

KL oplyser, at man ikke har kendskab til en systematisk udnyttelse af reglerne om

særlig støtte og forbrugsudgifter, samtidig finder KL, at der næppe er tale om et hul

i loven, og at der alene kan være tale om enkeltstående tilfælde. KL peger videre

på, at det er normal praksis i kommunerne, at borgere skal dokumentere de faktiske

forbrugsudgifter, når forbruget er afregnet. Der kan derfor kun ske snyd, hvis bor-

ger og udlejer giver urigtige oplysninger og forfalsker dokumentationen.

Jeg har på det grundlag ikke belæg for at konkludere, at der er tale om et hul i lov-

givningen. Reglerne understøtter, at der skal indhentes den nødvendige dokumenta-

tion. Det udelukker desværre ikke, at der alligevel kan være eksempler på, at nogen

forsøger at omgå reglerne. I den sammenhæng vil jeg gerne understrege, at det

selvfølgelig er helt uacceptabelt, hvis to parter i et lejeforhold føler sig fristet til at

snyde systemet. Efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen kræve

pengene tilbagebetalt, hvis en person uberettiget og mod bedre vidende har modta-

get særlig støtte, ligesom der findes regler om sanktioner for socialt bedrageri i

retssikkerhedsloven og i straffeloven.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard