Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2271544_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 424 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 424:
Vil ministeren
med udgangspunkt i ministerens svar på BEU alm. del - spm.
288 om omfanget af fejludbetalinger som følge af socialt bedrageri, borgerfejl og
myndighedsfejl
redegøre for, hvad 2-4 pct. af udgifterne til sociale ydelser er?”
Svar:
Som oplyst i svar på BEU-spørgsmål nr. 288 (alm. del, samling: 2019-20) er det
ikke muligt præcist at opgøre omfanget af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Det
skyldes, at der skønnes at være et mørketal, som dækker over udbetalinger, der
måtte være behæftet med fejl, hvor der er sket udbetalinger på et ufuldstændigt
grundlag, eller hvor borgere måtte have givet urigtige oplysninger til den udbeta-
lende myndighed.
I rapporten Socialt bedrageri tilbage i 2011 estimerede Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd, VIVE, med betydelig usikkerhed, at det danske om-
fang af fejludbetalinger som følge af socialt bedrageri, borgerfejl og myndigheds-
fejl udgør 2-4 pct. af udgifterne til sociale ydelser. Skønnet baserer sig på studier
fra Sverige og England, og forfatterne understreger, at ”Vi ved selvfølgelig ikke,
om det er realistisk at overføre de engelske og svenske vurderinger til danske for-
hold”.
Det kan oplyses, at VIVE i deres rapport baserer omfanget af udbetalte velfærds-
ydelser på baggrund af tal fra Rapport fra det tværministerielle udvalg om bedre
kontrol fra 2010. I deres opgørelse over velfærdsydelser, estimerede det årlige ud-
betalte beløb til 244,9 mia. kr. (2010-PL). VIVE beregner herefter i deres rapport,
hvad 2-4 pct. af disse udbetalinger er.
CVR 10172748
30. oktober 2020
J.nr. 20/15893
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om at redegøre for, hvad 2-4 pct. af udgifterne til sociale ydelser er, til beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet har med udgangspunkt i det senest afsluttede regn-
skabsår, 2019, udarbejdet et skøn over udbetalte velfærdsydelser. I tallet indgår bi-
drag fra Skatteministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
De udbetalte beløb i 2019 (20-PL) beløber sig i alt til ca. 300 mia. kr. De største so-
ciale ydelser er folkepension, førtidspension og arbejdsløshedsdagpenge.
Hvis man anvender VIVEs skøn for fejludbetalinger på 2-4 pct. af de udbetalte so-
ciale ydelser, svarer det i dag til mellem 6 og 12 mia. kr. Skønnet er, som nævnt
ovenfor, et 10 år gammelt skøn foretaget af VIVE, på baggrund af undersøgelser i
Sverige og England, og er ikke udtryk for et officielt skøn foretaget af Beskæftigel-
sesministeriet over omfanget af fejludbetalinger. Der henvises i øvrigt til svarene
på BEU 420-423 (alm. del, samling 2019-20). Jeg vedlægger disse svar til udval-
gets orientering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2