Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2259475_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 416 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 416:
”Vil
ministeren oplyse, om en ændring af samtaleformen for lovpligtige samtaler
med dagpengemodtagere i a-kasse og jobcenter, fra fysiske møder til digitale (tele-
foniske, video mv.) samtaler, alt andet lige, har konsekvenser for størrelsesordenen
af den positive beskæftigelseseffekt ved (fysiske) samtaler med a-kassen og job-
center?”
Svar:
På grund af den fortsatte smittespredning i samfundet og deraf behovet for fortsat
at sikre fleksible rammer for beskæftigelsesindsatsen har jeg valgt at forlænge mu-
ligheden for at holde samtaler telefonisk og digitalt, samt holde digitale møder i re-
habiliteringsteamet mv. frem til og med 31. december 2020.
Der eksisterer ikke evidens for, at digitale samtaler har samme positive effekter
som tidlige samtaler med personligt fremmøde. Det vil kræve et empirisk grundlag
før, der kan indregnes positive effekter af digitale samtaler. Man ville derfor ikke
kunne fastholde de positive effekter, der er indregnet af samtaler med personligt
fremmøde, hvis muligheden for digitale samtaler gøres permanent.
Der er i forbindelse med den midlertidige forlængelse ikke korrigeret for lavere be-
skæftigelseseffekter. Dette skyldes, at der er tale om en midlertidig forlængelse
som følge af en ekstraordinær situation på arbejdsmarkedet, hvor fysiske samtaler
ikke er mulige i alle tilfælde.
8. oktober 2020
J.nr.
2020 - 6891
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard