Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2259465_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 417 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 417:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken beskæftigelseseffekt og de økonomiske konsekven-
ser, der er regnet med som følge af dispensationen til at afholde lovpligtige samta-
ler i a-kasser og jobcentre med dagpengemodtagere digitalt og telefonisk fremfor
fysisk fremmøde? Der spørges til perioden 27. maj til 1. oktober 2020, hvor job-
centrene er genåbnet og beskæftigelsesindsatsen, herunder lovpligtige samtaleka-
dencer, er genoptaget”
Svar:
Der er i forbindelse med den midlertidige dispensation fra personligt fremmøde
ved samtaler i perioden 27. maj til 1. oktober 2020 ikke indregnet konsekvenser af,
at der ikke foreligger evidens for, at digitale samtaler har samme positive beskæfti-
gelseseffekter som fysiske samtaler. Det skyldes, at der er tale om en midlertidig
forlængelse som følge af en ekstraordinær situation på arbejdsmarkedet, hvor det i
perioder ikke har været muligt at afholde fysiske samtaler i hele eller dele af landet.
Desuden er det efter genåbning af jobcentrene alene en mulighed for kommunerne,
hvorfor der fortsat er stor usikkerhed om, i hvilket omfang kommunerne vil an-
vende digitale samtaler i stedet for fysiske. Det må blandt andet forventes, at bru-
gen af digitale samtaler vil afhænge af udbredelsen af corona-smitten og regerin-
gens eventuelle inddæmmende tiltag.
Det bemærkes, at der heller ikke er indregnet negative virkninger af manglede ind-
sats under nedlukning af den aktive beskæftigelsesindsats.
8. oktober 2020
J.nr.
2020 - 6891
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard