BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om at fremsende NFAs tilsyneladende interessante artikel om lav kontrol i arbejdet og efterfølgende risiko for førtidspension i den danske udgave, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Dansk resumé af engelsk artikel fra NFA om

lav kontrol i arbejdet og efterfølgende risiko

for førtidspension

22. september 2020

Resumé

Titel

Kumuleret og aktuelt niveau af job kontrol og efterfølgende risiko for førtidspension

blandt yngre arbejdstagere

Artiklens resultater

Arbejdstagere i jobs med lavere kontrol i arbejdet havde en højere risiko for førtidspen-

sion. Der var en selvstændig betydning af både job kontrol over tid (kumuleret) og af

det aktuelle niveau af job kontrol. Heri ligger, at der var en højere risiko for førtidspen-

sion forbundet med job kontrol over tid, når der i analyserne blev kontrolleret for aktu-

elt niveau af job kontrol og omvendt. Således var risikoen for førtidspension 1,14 (job

kontrol over tid) og 1,15 (aktuelt niveau af job kontrol) gange højere end for arbejdsta-

gere med højere job kontrol. Uden indbyrdes justering, det vil sige, når de to mål for

job kontrol blev analyseret ét ad gangen, var de tilsvarende tal 1,15 (kumuleret job

kontrol) og 1,55 (aktuelt niveau af job kontrol).

Artiklens konklusioner

Arbejdstagere i jobs med lavere kontrol i arbejdet har højere risiko for førtidspension.

Sammenhængen ses, selvom der justeres for uddannelsesniveau og fysiske krav i arbej-

det samt faktorer forud for indtræden på arbejdsmarkedet (forældres psykiatriske og so-

matiske lidelser og forældres socioøkonomiske position). Resultaterne indikerer både

gradvise og kortsigtede effekter af lav job kontrol på risikoen for førtidspension.

Baggrund og formål

Tidligere studier af job kontrol og risiko for førtidspension har været forbundet med

metodiske svagheder. Formålet med dette studie var at undersøge sammenhængen mel-

lem job kontrol og risiko for førtidspension, hvor der er taget højde for svagheder i de

tidligere studier ved at:



måle job kontrol med gentagne, årlige målinger

anvende en jobeksponeringsmatrice til måling af job kontrol, hvorved mulig

skævvridning i niveau af job kontrol forbundet med selvrapportering i spørge-

skemaer undgås

følge arbejdstagere fra starten af deres arbejdsliv

tage højde for faktorer forud for indtræden på arbejdsmarkedet, som også hæn-

ger sammen med øget risiko for førtidspension (forældres psykiatriske og so-

matiske lidelser og forældres socioøkonomiske position)

kontrollere for fysiske krav i arbejdet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om at fremsende NFAs tilsyneladende interessante artikel om lav kontrol i arbejdet og efterfølgende risiko for førtidspension i den danske udgave, til beskæftigelsesministeren

Metode

I studiet indgik i alt 712.519 personer i alderen 15-30 år i Danmark, fra de trådte ind på

arbejdsmarkedet for første gang i perioden fra 1995-2009. Job kontrol blev målt med

en jobeksponeringsmatrice udviklet på baggrund af den Nationale Arbejdsmiljøko-

horte, og førtidspension med DREAM registret. Derudover anvendtes en række andre

nationale registre.

Udarbejdelsen af jobeksponeringsmatricer muliggør at gennemføre analyser af betyd-

ningen af kontrol i arbejdet for udvikling af eksempelvis førtidspension og depression i

meget store datasæt baseret på hele den erhvervsaktive befolkning i Danmark i ud-

valgte aldersgrupper. Dette er en væsentlig styrke ved studiets design.

Jobeksponeringsmatricer

Når forskere anvender jobeksponeringsmatricer til måling af arbejdsmiljøet, benyt-

ter de et udregnet estimat (dvs. en statistisk vurdering) for, hvordan det gennemsnit-

lige arbejdsmiljø ser ud i et givent job. Matricerne tager nemlig udgangspunkt i den

gennemsnitlige arbejdsmiljøeksponering i et givent job og estimeres med informa-

tion fra spørgeskemaundersøgelser, som er udsendt til et repræsentativt udsnit af be-

folkningen. Matricerne kan tilkobles den del af den erhvervsaktive befolkning i

Danmark, hvor man har kendskab til jobgruppeniveau via registre. Derved kan for-

skere via matricerne få et estimat på den forventede grad af eksponering en arbejds-

tager i et bestemt job forventes at have.

Perspektivering

Artiklens resultater tyder på, at lav kontrol i arbejdet forøger risikoen for førtidspen-

sion, og at denne forøgede risiko ikke kan forklares ved, at særligt sårbare individer ud-

fører jobs, der er karakteriseret ved lav kontrol.

Høj eller lav kontrol i arbejdet

–

hvad betyder det?

Kontrol i arbejdet,

også kendt som ”job control” i forskningslitteraturen, er en cen-

tral del af det psykosociale arbejdsmiljø. Kontrol i arbejdet omfatter to faktorer:

Indflydelse på arbejdet.

Det vil sige, om medarbejderen for eksempel har

indflydelse på beslutninger, som vedrører medarbejderens arbejde.

Muligheden for at udvikle sig gennem jobbet.

Det vil sige, om medarbej-

deren har mulighed for at udvikle sine kompetencer og dermed fagligt føler

sig klædt på til at løse arbejdsopgaverne.

Hvis man som medarbejder har høj indflydelse i arbejdet og mulighed for at udvikle

sig gennem jobbet (høj kontrol), vil man

– ifølge forskerne Karasek og Theorell’s

teori om krav og kontrol i arbejdet

–

have lavere risiko for at udvikle helbredspro-

blemer, som fx depression. Omvendt vil en medarbejder med lav indflydelse i arbej-

det og lav mulighed for at udvikle fx sine kompetencer (lav kontrol), have højere ri-

siko for at udvikle helbredsproblemer, som eksempelvis depression.