Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2258975_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Anne Honoré Østergaard (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 7209
8. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 413 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 413:
”Vil ministeren redegøre for,
hvilke strategier og arbejdsgange der siden juni 2019
er implementeret i ministeriet således at ministeriet af egen drift bidrager til reduk-
tion af virksomhedernes administrative byrder?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, der
oplyser følgende:
”Det er en målsætning for denne regering, at det skal være nemt at starte og drive
en ansvarlig virksomhed i Danmark. Det er en vigtig del af den samfundskontrakt,
vi har med virksomhederne. Vi vil gøre det lettere at efterleve reglerne for de
mange ordentlige virksomheder, samtidig med at vi slår konsekvent ned på de få,
der bevidst overtræder reglerne og dermed også stiller sig uden for fællesskabet.
Derfor nedsatte regeringen sidste år Erhvervslivets EU- og Regelforum, som har til
opgave at pege på regler, nationale og fra EU, som gør det unødigt besværligt at
drive virksomhed, og anbefale enklere løsninger. Regeringen behandler alle Regel-
forums anbefalinger efter et følg-eller-forklar-princip, som betyder, at vi enten føl-
ger forummets anbefalinger eller offentligt forklarer, hvorfor vi ikke mener, det er
hensigtsmæssigt.
Derudover kan det oplyses, at forslag til ny regulering, der medfører væsentlige
byrder for erhvervslivet, skal godkendes af regeringens økonomiudvalg, før den of-
fentlige høring af forslaget iværksættes jf.
Vejledningen for erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger (2015).
Dertil oplyser Arbejdstilsynet, at deres strategi for 2020-2022
i tråd med den po-
litiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats
bl.a. har fokus på forenk-
ling og effektiv drift.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvilke strategier og arbejdsgange der siden juni 2019 er implementeret i ministeriet således at ministeriet af egen drift bidrager til reduktion af virksomhedernes administrative byrder, til beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet arbejder kontinuerligt for at forenkle regler og gøre det lettere for
virksomhederne at forbedre arbejdsmiljøet med enkel og handlingsunderstøttende
kommunikation og digitale løsninger, der guider virksomhederne igennem be-
stemte processer. Arbejdstilsynet opdaterer bekendtgørelser og moderniserer regler
mv.
Samtidig arbejder Arbejdstilsynet med brugerrejser og adfærdsdesign i udviklingen
af løsninger, der kan understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Det bidra-
ger til at skabe løsninger, der, såsom en digital Arbejdspladsvurdering (APV), gør
det lettere for virksomhederne at gøre det rigtige - fx ved at komplekse processer
brydes ned i steps, der guider virksomhederne.
Arbejdstilsynet arbejder også med at implementere et nyt vejledningskoncept i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Vejledningskonceptet skal bl.a. gøre det
lettere for virksomhederne at forstå, hvordan de kan leve op til reglerne. Derudover
har Arbejdstilsynets en målsætning om at styrke kvaliteten i afgørelser og om at
forkorte sagsbehandlingstiden i forbindelse med behandling af klager over Ar-
bejdstilsynets afgørelser.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2