Beskæftigelsesministeriet
Ulla Tørnæs
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 40 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla
Tørnæs (V).
21. November 2019
J.nr.
2019 - 6978
Spørgsmål nr. 40:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne i sygedagpengelovens § 56 i forhold til ind-
gåelse af såkaldte § 56 aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager i forbindelse
med langvarig sygdom? Indgår § 56 fraværsdage opgørelsen af den såkaldte 120-
dages-regel (funktionærlovens § 5, stk. 2), om at en arbejdsgiver kan opsige en
funktionær med en måneds varsel efter 120 dages sygdom og kan arbejdsgivere få
refusion for halve sygedage, hvis der er indgået en § 56 aftale?”
Svar:
Der er efter sygedagpengeloven mulighed for, at en lønmodtager og en arbejdsgi-
ver kan indgå en såkaldt § 56 aftale, hvis lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsent-
ligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af
lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. Forøget syg-
domsrisiko betyder, at lønmodtageren skal have en forøget risiko for at blive uar-
bejdsdygtig på grund af lidelsen. Aftalen skal godkendes af kommunen.
Ved vurderingen af, om der foreligger en sådan sygdomsrisiko, må der lægges
vægt på et lægeligt skøn over den fremtidige fraværsrisiko. I tvivlstilfælde kan det
hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning.
Aftalen indebærer, at arbejdsgiveren kan få refusion for de 30 første kalenderdage
af hvert sygefravær som følge af lidelsen omfattet af § 56 aftalen. Arbejdsgiveren
får herved refusion for udgiften til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, hvor ar-
bejdsgiveren ellers bærer udgiften. Arbejdsgiveren kan få refusion for både hele og
halve dage, dog skal sygefravær altid være mindst 4 timer om ugen.
Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens beskæftigel-
seskrav.
120-dagesreglen findes i funktionærlovens § 5, stk. 2 og giver mulighed for, at
funktionæren og arbejdsgiveren skriftligt aftaler, at opsigelse kan ske med forkortet