Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Naser Khader (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. august stillet følgende spørgsmål nr. 396
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser Kha-
der (KF).
Spørgsmål nr. 396:
”Det
fremgår af regeringens udspil »Ny ret til tidlig pension
–
værdig tilbagetræk-
ning for alle«, at ”Det er lagt til grund, at omkring
60 pct. af de berettigede i 2022
vil vælge at gå på tidlig pension. Det svarer til 22.000 helårspersoner. Det skøn er
blandt andet baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen.” På den baggrund be-
des ministeren besvare følgende spørgsmål:
Kan ministeren redegøre for, hvordan man har nået frem til, hvor stor en andel,
som vil benytte sig af ordningen for tidlig tilbagetrækningen (af dem der er beretti-
gede)? I forlængelse heraf ønskes en uddybning af, om man har taget højde for, at
efterlønnen fungerede i et pensionsregime, hvor indekseringen af folkepensionsal-
deren ikke var slået fuldt igennem i modsætning til ordningen for tidlig tilbage-
trækning, hvor folkepensionsalderen følger stigningen i den forventede middelleve-
alder?”
Svar:
Det har beklageligvis ikke været muligt at svare inden for den forkortede frist.
Antallet af personer, som vil benytte tidlig pension, afhænger af individuelle for-
hold og personlige ønsker, og er derfor behæftet med usikkerhed. Skønnet over
hvor mange, som vil vælge ordningen, er bl.a. baseret på erfaringerne fra efterløns-
ordningen, hvor der er korrigeret for, at berettigede til tidlig pension har en lavere
gennemsnitlig indkomst.
Konkret er der taget udgangspunkt i udnyttelsesgrader af efterlønsordningen på
baggrund af de mest aktuelle registerdata. Der er set på udnyttelsesgraden for
mænd og kvinder som 64-årige (umiddelbart op til folkepensionsalderen). Efterføl-
gende tages der højde for, at der er indkomstforskelle i udnyttelsesgraden. Det be-
tyder, at der ses på individuelle sandsynligheder for overgang (blandt andet af-
hængig af individuelle indkomster), som aggregerer op til de gennemsnitlige obser-
verede udnyttelsesgrader på efterlønsordningen.
På den måde får både personlige indkomstforhold og de kønsfordelte observerede
udnyttelsesgrader på efterlønsordningen betydning for udnyttelsen.
20. september 2020
J.nr.
2020 - 6748