Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2244648_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Naser Khader
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
392 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser
Khader (KF).
Spørgsmål nr. 392:
”Vil
ministeren oplyse, hvad forskningen/erfaringerne siger om, hvordan en ord-
ning, som denne med en grænse på 2 mio. kr. til pensionsformuen inden, der sker
en aftrapning i ydelsen, om incitamenterne til at selvstændige og lønmodtagere vil
indrette sig efter det og ikke spare yderligere op, jf. regeringens udspil om tidligere
tilbagetrækning?”
Svar:
Regeringen har præsenteret sit udspil om en ny ret til tidlig pension, der skal give
de danskere, som er startet tidligst på arbejdsmarkedet, en mulighed for at trække
sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet uden frygt for at være slidt ned først.
Der lægges op til at indføre et bundfradrag for pensionsformue således, at ydelsen
for tidlig pension ikke sættes ned ved en pensionsformue svarende til under 2 mio.
kr. Bundfradraget medfører, at effekten af tidlig pension på gevinsten ved pensi-
onsopsparing er upåvirket for personer, der på opgørelsestidspunktet har et pensi-
onsdepot under bundfradraget svarende til 2 mio. kr. For personer med et depot
over godt 6 mio. kr., hvor ydelsen vil være fuldt ud aftrappet, er gevinsten ved pen-
sionsopsparing ligeledes upåvirket. Som følge af bundfradraget er de foreslåede
regler for nedsættelse af tidlig pensionsydelsen på baggrund af pensionsformue væ-
sentligt lempeligere end, hvad der gælder i efterlønsordningen. Reglerne for fra-
drag i efterlønnen for pensionsopsparing blev skærpet med Tilbagetrækningsaftalen
fra 2011
1
.
Effekten på stigningen i rådighedsbeløbet som pensionist ved yderligere opsparing
for personer, der har udsigt til ydelsesnedsættelse som følge af, at de opnår ret til
tidlig pension, er uddybet og illustreret i faktaark 26,
Tidlig pension og incitamen-
ter til pensionsopsparing,
som er tilgængeligt på Beskæftigelsesministeriets hjem-
meside.
15. september 2020
J.nr.
2020-6270
Aftale om senere tilbagetrækning
blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 2011.
1
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvad forskningen/erfaringerne siger om incitamenterne til at selvstændige og lønmodtagere vil indrette sig efter ikke spare yderligere op, jf. regeringens udspil om tidligere tilbagetrækning, til beskæftigelsesministeren
Der er i de økonomiske konsekvensberegninger i udspillet ikke indregnet eventuel
ændret opsparingsadfærd, herunder heller ikke som følge af det foreslåede bundfra-
drag for pensionsformue svarende til 2 mio. kr. Det skal blandt andet ses i lyset af,
at der vil være modsatrettede effekter på incitamenterne til pensionsopsparing,
fordi en del efterlønsberettigede, der vælger tidlig pension, kan undgå aftrapning,
når pensionsformuen er under 2 mio. kr. Dertil kommer, at for så vidt angår ar-
bejdsgiveradministrerede ordninger, må det forventes, at en eventuel adfærdsreak-
tion vil være begrænset, og i forhold til private indbetalinger må en eventuel ad-
færdsreaktion delvist forventes at være porteføljeomlægninger, hvorved en even-
tuel reduceret pensionsopsparing modgås i andre opsparingsformer. Samlet set er
det vurderingen, at ændringen i opsparingen vil være begrænset, og at fortegnet på
ændringen er usikker.
I forbindelse med
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet (2017)
og
Lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (2018),
hvor det ge-
nerelle samspilsproblem i pensionssystemet som udgangspunkt blev håndteret, blev
der heller ikke indregnet virkning af ændret opsparingsadfærd. Det skal ses i lyset
af, at formålet med disse aftaler bl.a. var at understøtte det nuværende omfang af
pensionsindbetalinger. Endvidere bemærkes, at den hidtidige håndtering har foku-
seret på det generelle samspilsproblem og ikke på eventuelle samspilsproblemer for
undergrupper, fx personer på specifikke ordninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2