BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om en tabeloversigt over, hvilke gældende ordninger, der er for at tilskynde til, at borgere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lars Boje Mathiesen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

391 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars

Boje Mathiesen (NB).

Spørgsmål nr. 391:

”Vil

ministeren oversende en tabeloversigt over, hvilke gældende ordninger der er

for at tilskynde til, at borgere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet?”

Svar:

Der fremgår nedenfor af tabel 1 en oversigt over ordninger, der tilskynder borgere

til helt eller delvis at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Oversigten er af-

grænset til ordninger inden for ydelsessystemet på Beskæftigelsesministeriets om-

råde, der tilskynder til fortsat arbejdsmarkedstilknytning i og omkring alderen for

tilbagetrækning.

Tabel 1

18. september 2020

J.nr.

2020 - 6672

Ordninger der tilskynder til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet

Efterløn

–

udskydelsesreg- Når en person, der indbetaler efterlønsbidrag, Personer i efterlønsordnin-

len

har nået efterlønsalderen og i øvrigt opfylder gen, som har 3 år eller min-

betingelserne for ret til efterløn, får personen dre til folkepensionsalderen

udstedt et efterlønsbevis.

Ordning

Indhold og betingelser

Modtagerkreds

Hvis personen undlader at gå på efterløn i pe-

rioden fra udstedelsen af efterlønsbeviset, ind-

til der er 3 år til folkepensionsalderen, og ar-

bejder i gennemsnit 30 timer om ugen i perio-

den, udgør personens efterløn et beløb, der

svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som

personen ville være berettiget til i tilfælde af

ledighed.

Hvis personen går på efterløn inden begge be-

tingelser er opfyldt, vil efterlønnen højst

kunne udgøre et beløb, der svarer til 91 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Dette gælder for personer, der er født før den

1. juli 1959.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om en tabeloversigt over, hvilke gældende ordninger, der er for at tilskynde til, at borgere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Efterløn

–

skattefri præmie Når en person, der opfylder udskydelsesreg- Personer i efterlønsordnin-

len, undlader at gå på efterløn og fortsætter

gen, som har 3 år eller min-

med at arbejde, optjener personen en skattefri dre til folkepensionsalderen

præmie. Der optjenes en præmieportion på

13.740 kr. hver gang personen har arbejdet

481 timer. Der kan maksimalt optjenes 12

præmieportioner (164.880 kr.), hvilket kan

opnås ved 3 års fuldtidsarbejde. Den skattefri

præmie udbetales efter at personen har nået

folkepensionsalderen.

Efterløn

–

mulighed for at Det er muligt for efterlønsmodtagere at have Efterlønsmodtagere

arbejde samtidig med efter- lønarbejde samtidig med efterlønnen. Der sker

løn

som udgangspunkt fradrag i efterlønnen time

for time.

Hvis timelønnen er under 247,53 kr., omreg-

nes arbejdsindtægten til timer ved at dividere

arbejdsindtægten med 247,53 kr., hvorved fra-

draget bliver mindre end time for time. Dette

gælder indtil arbejdsindtægten i kalenderåret

når 39.878 kr., hvorefter fradraget sker time

for time.

Personer i fleksydelsesord-

ningen, som har 3 år eller

mindre til folkepensionsalde-

ren

Udskydelsesreglen udfases i 2023, hvor efter-

lønsperioden er på 3 år.

Fleksydelse

–

udskydelses- Hvis personen undlader at gå på fleksydelse,

reglen

indtil der er 3 år til folkepensionsalderen, ud-

gør personens fleksydelse et beløb, der svarer

til den indtægt, som personen har haft i de se-

neste 12 måneder før overgangen til fleks-

ydelse, dog højst sygedagpengenes højeste be-

løb.

Hvis personen går på fleksydelse tidligere end

3 år før folkepensionsalderen, vil fleksydelsen

højst kunne udgøre et beløb, der svarer til 91

pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Dette

gælder for personer, der er født før den 1. juli

1959.

Fleksydelse

–

mulighed for Det er muligt for fleksydelsesmodtagere at

at arbejde samtidig med

have lønarbejde samtidig med fleksydelsen.

fleksydelse

Der sker som udgangspunkt fradrag i fleks-

ydelsen time for time.

Udskydelsesreglen udfases i 2023, hvor fleks-

ydelsesperioden er på 3 år.

Modtagere af fleksydelse

Hvis timelønnen er under 247,53 kr., omreg-

nes arbejdsindtægten til timer ved at dividere

arbejdsindtægten med 247,53 kr., hvorved fra-

draget bliver mindre end time for time. Dette

gælder indtil arbejdsindtægten i kalenderåret

når 39.878 kr., hvorefter fradraget sker time

for time.

Delpension

Delpension er en ordning for delvis tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen ved-

rører personer, som er i arbejde som lønmod-

tagere eller selvstændigt erhvervsdrivende.

For lønmodtagere skal arbejdstiden være ned-

sat i forhold til den hidtidige arbejdstid med

mindst 7 timer om ugen eller mindst ¼ af den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste

9 måneder før overgangen. Arbejdstiden efter

Personer med en længereva-

rende tilknytning til arbejds-

markedet, som arbejder som

lønmodtagere eller selvstæn-

digt erhvervsdrivende

overgangen skal i gennemsnit være mindst 12

timer og højst 30 timer om ugen.

Der udbetales delpension i forhold til de timer,

som arbejdstiden er nedsat med.

Delpensionsordningen er under udfasning, og

tilgangen til ordningen ophører ved udgangen

af 2021.

Seniorpension

–

mulighed Det er muligt at arbejde i begrænset omfang

Seniorpensionister

for ar arbejde samtidig med samtidig med seniorpension.

seniorpension

For enlige nedsættes seniorpensionen med et

beløb svarende til 30 pct. af den arbejdsind-

tægt, der overstiger et bundfradrag på 80.300

kr. og for gifte og samlevende nedsættes med

hhv. 15 og 30 pct. af et beregnet indtægts-

grundlag på over 127.400 kr. afhængigt af om

ægtefællen/den samboende er pensionist eller

ikke pensionist. Der er loft over, hvor meget af

ægtefællens/samleverens indtægter, der ind-

går i indtægtsgrundlaget.

Seniorpension kan ikke frakendes uden pensi-

onistens samtykke, men kan gøres hvilende,

når pensionisten anmoder herom, eller når

pensionisten i en længere periode har en ar-

bejdsindkomst af en vis størrelse, som er ud-

tryk for, at pensionisten ikke har trukket sig

tilbage fra arbejdsmarkedet.

Skattefri seniorpræmie

Personer, der er født i 1954 eller senere kan

opnå ret til skattefri seniorpræmie.

Der opnås ret til en skattefri seniorpræmie på

42.840 kr., hvis personen har haft mindst

1.560 løntimer i de første 12 måneder efter, at

folkepensionsalderen er nået.

Der opnås ret til en yderligere skattefri præ-

mie på 25.500 kr., hvis personen har haft

mindst 1.560 løntimer fra 13-24 måneder ef-

ter, at folkepensionsalderen er nået.

Personer, der ønsker at arbejde i et vist om-

Personer, der har nået folke-

fang (mere end 750 timer om året), efter at fol- pensionsalderen

kepensionsalderen er nået, kan vælge at op-

sætte pensionen. Konkret betyder det, at ved-

kommende fortsætter med at arbejde, mens

udbetalingen af folkepension udskydes. Perso-

nen kan vælge at udskyde pensionen allerede

ved pensionsalderen eller opsætte pensionen

efter pensionsudbetalingen er påbegyndt. Det

er muligt at opsætte pensionen af to omgange

og i højst 10 år sammenlagt.

I den periode, hvor pensionsudbetalingen er

udskudt, optjenes en ventetillæg.

Ventetillæg, der er optjent før 1. juli 2018, bli-

ver udbetalt som et livsvarigt tillæg. Fra den 1.

juli 2018 er der tre måder at få udbetalt og be-

regnet ventillægget på, for de perioder, der er

udskudt efter 1. juli 2018. De tre måder er:

Som et livsvarigt månedligt tillæg

Personer, der har nået folke-

pensionsalderen

Folkepension

–

opsat pen-

sion

Folkepension

–

mulighed

For at tilskynde pensionister til at arbejde ved Folkepensionister

for at arbejde samtidig med siden af pensionen, er det alene pensionistens

pension

egne indtægter ved personligt arbejde over

336.900 kr., der påvirker folkepensionens

grundbeløb. Grundbeløbet nedsættes således

med 30 pct. af indtægterne ved personligt ar-

bejde, der overstiger 336.900 kr. og bortfalder

først helt ved arbejdsindtægter over 587.300

kr.

Der er også indbygget mekanismer i regulerin-

gen af pensionstillægget, der skal tilskynde

pensionister til at arbejde. Fx sker indtægtsre-

guleringen af pensionstillægget med en pro-

centdel af det beregnede indtægtsgrundlag og

ikke én til én i forhold til indtægterne.

Alle folkepensionister har et bundfradrag på

122.004 kr. om året. Det betyder, at de

første 122.004 kr. som en folkepensionist tje-

ner ved personligt arbejde, ikke påvirker

pensionstillægget.

For en enlig pensionist bliver pensionstillæg-

get sat ned ved en samlet indtægt over

88.700 kr. ud over bundfradraget og bortfal-

der helt ved en indtægt over 365.300 kr.

For et folkepensionistpar bliver pensionstil-

lægget sat ned ved et samlet indtægtsgrundlag

over 177.700 kr. ud over bundfradraget og

bortfalder helt ved et samlet indtægtsgrundlag

over 446.000 kr.

Anm.: Alle beløb er angivet i 2020-niveau. Ordninger er afgrænset til ordninger på Beskæftigelsesmini-

steriets område.

Som et højere månedligt tillæg i 10 år til

grundbeløb og pensionstillæg, eller

Som et engangstillæg for det opsatte

grundbeløb og et højere månedligt tillæg

i 10 år, til den del af pensionen, der udgør

pensionstillæg

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard