BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om, hvilke adfærdseffekter, der er indregnet i skønnet over, hvor mange personer, som benytter sig af retten til tidlig tilbagetrækning, herunder om man har taget højde for incitamentet til ændret opsparingsadfærd, som følge af modregning ved pensionsformuer over 2 mio. kr.?, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Naser Khader (K)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

389 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser

Khader (K).

Spørgsmål nr. 389:

”Kan

ministeren oplyse, hvilke adfærdseffekter, der er indregnet i skønnet over,

hvor mange personer, som benytter sig af retten til tidlig tilbagetrækning, herunder

om man har taget højde for incitamentet til ændret opsparingsadfærd, som følge af

modregning ved pensionsformuer over 2 mio. kr.? Hvis der ikke er taget højde for

adfærdseffekter, herunder ændret opsparingsadfærd, ønskes der i forlængelse heraf

svar på, i hvilken retning adfærdseffekterne trækker skønnet over antallet, der kan

forventes at benytte ordningen, samt hvor mange der vil benytte ordningen, hvis

man tager højde for adfærdseffekterne?”

Svar:

Regeringen har præsenteret sit udspil om en ny ret til tidlig pension, der skal give

de danskere, som er startet tidligst på arbejdsmarkedet, en mulighed for at trække

sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet uden frygt for at være slidt ned først.

I udspillet lægges der op til, at ydelsesniveauet for tidlig pension er på 13.550 kr.

om måneden før skat (2020-niveau). Der lægges der op til, at det er muligt at have

supplerende arbejdsindtægt på op til 24.000 kr. årligt før skat, uden at det nedsætter

ydelsen, samt at der skal være mulighed for at supplere med udbetalinger fra pri-

vate pensionsordninger, uden at der sker nedsættelse af ydelsen.

Derudover ligger regeringen op til at indføre et bundfradrag for pensionsformue så-

ledes, at ydelsen for tidlig pension ikke sættes ned ved en pensionsformue svarende

til under 2 mio. kr. Dette er lempeligere end hvad der gælder i efterlønsordningen.

Det er forventningen, at 38.000 helårspersoner får mulighed for at gå på tidlig pen-

sion i 2022. For at skønne over udgifterne til tidlig pension i de kommende år er

der lavet beregninger for hvor stor en andel af de berettigede til tidlig pension, der

forventes at overgå til ordningen. Det overordnede skøn over udnyttelsen af tidlig

pension er blandt andet baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen. Det skøn-

nes, at 22.000 helårspersoner vil vælge at udnytte deres ret til tidlig pension i 2022.

Dem der forventes at overgå til tidlig pension kommer primært fra beskæftigelse,

efterløn eller anden offentlig forsørgelsesindkomst.

CVR 10172748

27. august 2020

J.nr.

2020 - 6241

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om, hvilke adfærdseffekter, der er indregnet i skønnet over, hvor mange personer, som benytter sig af retten til tidlig tilbagetrækning, herunder om man har taget højde for incitamentet til ændret opsparingsadfærd, som følge af modregning ved pensionsformuer over 2 mio. kr.?, til beskæftigelsesministeren

Den forventede udnyttelse af tidlig pension er som udgangspunkt beregnet ud fra

forholdet mellem den forventede indkomst ved tidlig pension, inklusiv evt. nedsæt-

telse af ydelsen som følge af pensionsformue, og den forventede indkomst ved be-

skæftigelse. På baggrund af den historiske udnyttelse af efterlønsordningen og be-

regninger af forholdet mellem efterlønsberettigedes indkomst ved efterløn og fort-

sat beskæftigelse, dannes forventninger om udnyttelsen af tidlig pension for perso-

ner, som ellers ville være beskæftigede. Det indebærer en udnyttelsesgrad på om-

kring 60 pct. for denne gruppe.

I de første år efter indførelsen af tidlig pension vil en forholdsvis stor del af de be-

rettigede til tidlig pension være med i efterlønsordningen. Det er her op til den en-

kelte at beslutte om tidlig pension vælges frem for efterløn. Samlet set er det forud-

sat, at knap hver tredje efterlønsberettiget vælger tidlig pension på sigt. I de første

år vil efterlønsberettigede, som allerede er overgået til efterløn, have mulighed for

at overgå direkte fra efterløn til tidlig pension som følge af en overgangsordning.

Det er baggrunden for at andelen af efterlønsberettigede, der forudsættes at benytte

tidlig pension i disse år er højere end i de efterfølgende år.

Sammenlignet med efterlønsordningen vil en mindre andel opleve at blive sat ned i

tidlig pensionsydelse som følge af pensionsformue. Det følger af, at der i tidlig

pension lægges op til at indføre et bundfradrag for pensionsformue svarende til 2

mio. kr., hvorimod der ikke er et bundfradrag for pensionsformue i efterlønsordnin-

gen. Det skønnes endvidere, at ca. 2/3 af de berettigede til tidlig pension i 2022 vil

have pensionsformuer under bundfradraget, og dermed ikke vil opleve nedsættelse

af ydelsen som følge heraf. Dertil kommer, at der lægges op til, at tidlig pension til-

deles i enten ét, to eller tre år, hvorfor perioden hvor der eventuelt sker modregning

på baggrund af pensionsformue for nogle vil være kortere end efterlønsperioden

Der er i de økonomiske konsekvensberegninger ikke indregnet eventuel ændret op-

sparingsadfærd, som følge af det foreslåede bundfradrag for pensionsformue sva-

rende til 2 mio. kr. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der vil være modsatrettede

effekter på incitamenterne til pensionsopsparing fordi en del efterlønsberettigede,

der vælger tidlig pension, kan undgå aftrapning når pensionsformuen er under 2

mio. kr. Dertil kommer, at for så vidt angår arbejdsgiveradministrerede ordninger

må det forventes, at en eventuel adfærdsreaktion vil være begrænset, og i forhold

til private indbetalinger må en eventuel adfærdsreaktion delvist forventes at være

porteføljeomlægninger, hvorved en eventuel reduceret pensionsopsparing modgås i

andre opsparingsformer. Samlet set er det vurderingen, at ændringen i opsparingen

vil være begrænset og at fortegnet på ændringen er usikker.

Med regeringens forslag til tidlig pension, har vi fremlagt vores bud på en værdig

tilbagetrækning. Jeg ser frem til de forestående forhandlinger om en ret til tidlig

pension.

Den 3-årige efterlønsperiode er indfaset i 2023 for årgange født fra 1959, 2. halvår og

frem.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard