BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om på baggrund af regeringens udspil om ret til tidlig pension – oplyse, hvad de samfundsøkonomiske og de beskæftigelsesrelaterede konsekvenser bliver, hvis hhv. 70 pct, 80 pct, 90 pct og 100 pct. af dem der er berettiget til en tidlig tilbagetrækning benytter sig af ordningen i 2025, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Naser Khader

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

383 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Naser Khader (KF).

Spørgsmål nr. 383:

”Kan

ministeren

–

på baggrund af regeringens udspil om ret til tidlig pension

–

op-

lyse, hvad de samfundsøkonomiske og de beskæftigelsesrelaterede konsekvenser

bliver, hvis hhv. 70 pct, 80 pct, 90 pct og 100 pct. af dem der er berettiget til en tid-

lig tilbagetrækning benytter sig af ordningen i 2025?”

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet svarbidrag fra finansmini-

steren, der oplyser følgende:

”I

regeringens udspil

Ny ret til tidlig pension

(august 2020) forventes omkring

38.000 helårspersoner at være berettiget til tidlig pension i 2022. Heraf skønnes

22.000 helårspersoner at benytte retten til tidlig pension svarende til en udnyttelses-

grad på ca. 60 pct. Udnyttelsesgraden er blandt andet fastsat på baggrund af erfa-

ringerne fra efterlønsordningen, hvor der er korrigeret for, at berettigede til tidlig

pension har en lavere gennemsnitlig indkomst. Skønnet er behæftet med usikker-

hed, hvilket er uddybet i

Faktaark 17: Forventet andel, der vælger tidlig pension,

der er tilgængeligt på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Hvis det antages, at udnyttelsesgraden øges til 80 pct. for berettigede, der alterna-

tivt ville have været i beskæftigelse øges nettoudgifterne med ca. 1,1 mia. kr. i

2025,

jf. tabel 1.

Hvis det hypotetisk antages, at alle, der alternativt ville have været

i beskæftigelse, vælger at benytte retten og overgå til tidlig pension øges nettoud-

gifterne med ca. 2,1 mia. kr. i 2025.

20. september 2020

J.nr.

2020 - 6274

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om på baggrund af regeringens udspil om ret til tidlig pension – oplyse, hvad de samfundsøkonomiske og de beskæftigelsesrelaterede konsekvenser bliver, hvis hhv. 70 pct, 80 pct, 90 pct og 100 pct. af dem der er berettiget til en tidlig tilbagetrækning benytter sig af ordningen i 2025, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Udgifter til tidlig pension, antal personer med tidlig pension samt reduktion i arbejdsudbud

–

ved alternative

forudsætninger om udnyttelsesgrader for personer med beskæftigelse som forsørgelsesalternativ, 2025

Udgifter til tidlig

pension efter skat,

tilbageløb og adfærd

Mia. kr. (2020-niveau)

Udspil

Ny ret til tidlig pension

70 pct. benytter tidlig pension

80 pct. benytter tidlig pension

90 pct. benytter tidlig pension

100 pct. benytter tidlig pension

3,1

3,6

4,2

4,7

5,2

Antal personer med tidlig

pension, der altarnativ ville

have været i beskæftigelse

1.000 helårspersoner

Reduktion i

arbejdsudbud

1.000 fuldtidspersoner

Anm.: Virkningen ved en udnyttelsesgrad på henholdsvis 70 pct., 80 pct. og 90 pct. er beregnet ved lineær skalering

af beregning ved 100 pct. udnyttelse målt i forhold til den forudsatte udnyttelsesgrad i regeringens udspil i de

enkelte år. Virkningerne er eksklusiv virkning af finansieringsforslag.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre og administrative oplysninger om individuelle

ATP-indbetalinger stillet til rådighed af ATP.

Det bemærkes, at en udnyttelsesgrad på 100 pct. forekommer meget urealistisk og

indebærer bl.a., at personer med udsigt til en reduceret (eller ingen) ydelse ved tid-

lig pension alle vil benytte ordningen i stedet for at være i beskæftigelse. Den en-

kelte kan fx få reduceret ydelsen ved pensionsformuer over 2 mio. kr., arbejdsind-

komster over 24.000 kr. eller ved længerevarende udlandsophold, hvor ydelsen

nedsættes forholdsmæssigt efter samme principper som gælder for folkepension

(brøkpension). Eksempelvis har de 20 pct. af de berettigede med de højeste ar-

bejdsindkomster i gennemsnit en månedlig arbejdsindkomst på 55.000 kr. og en

pensionsformue på ca. 3 mio. kr., hvilket bevirker, at de kan opnå en gennemsnitlig

ydelse på tidlig pension, som er under 9.000 kr. før skat. De vil således skulle gå

markant ned i indkomst, forudsat at alle udnytter ordningen. Det dækker også over,

at nogle vil opleve, at ydelsen er fuldt aftrappet.

Merudgifterne ved en højere udnyttelsesgrad end antaget afspejler, at reduktionen i

beskæftigelsen bliver større end forudsat i udspillet. Hvis udnyttelsesgraden øges

fra knap 60 pct. til 80 pct. for de personer, der alternativt ville have været i beskæf-

tigelse, er det fx 14.000 helårspersoner, der i 2025 overgår til tidlig pension fra be-

skæftigelse, hvilket er 4.000 helårspersoner mere end forudsat,

jf. tabel 1.

I regeringens udspil er der i 2025 indregnet en reduktion i arbejdsudbuddet på

8.000 fuldtidspersoner fra indførelsen af tidlig pension (ekskl. virkning af finansie-

ringselementer). Ved en alternativ udnyttelsesgrad på 80 pct. bliver reduktionen i

arbejdsudbuddet i 2025 på 11.000 fuldtidspersoner

–

dvs. 3.000 fuldtidspersoner

mere end i udspillet,

jf. tabel 1.

Baggrunden for at virkningen på arbejdsudbuddet (målt i fuldtidspersoner) af at

øge udnyttelsesgraden er lidt mindre end stigningen i antal personer der, der mod-

tager tidlig pension i stedet for at være i beskæftigelse (de 4.000 helårspersoner

nævnt ovenfor) er for det

første,

at nogle antages at komme fra deltidsbeskæfti-

gelse. Dertil kommer, at det på baggrund af erfaringerne fra efterlønsordningen er

forudsat at en mindre del af personerne på tidlig pension arbejder i et begrænset

omfang samtidig med modtagelse af tidlig pension.

I beregningerne ovenfor er det alene udnyttelsesgraden for personer, der alternativt

ville have været i beskæftigelse, som øges i forhold til det forudsatte. For efterløns-

berettigede er det i udspillet lagt til grund, at de personer, der vælger tidlig pension

alternativt ville have været på efterløn. I beregningerne ovenfor er udnyttelsesgra-

den således ikke øget for denne gruppe, fordi det ikke vurderes at være relevant at

overveje konsekvensen af at ”tvinge” alle

efterlønsberettigede til at vælge tidlig

pension frem for efterløn. For personer, der fx opnår ret til 1 år med tidlig pension

er det i udspillet lagt til grund, at de fleste efterlønsberettigede vil vælge efterløn

frem for tidlig pension fordi efterlønsordningen giver mulighed for tilbagetrækning

3 år før folkepensionsalderen.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard