Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
369 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. [369]:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange penge, der dags dato er i Fonden for
forebyggelse og fastholdelse, herunder hvor mange af midlerne, der er opsparet,
og hvor mange midler, der er uforbrugt?”
Svar:
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev oprettet som led i udmøntningen af
velfærdsforliget i 2006 med en kapital på 3 mia. kr.
Der har siden fondens start været gennemført en lang række initiativer, der har haft
til formål at styrke forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.
Fondens kapital er nedbragt gennem de udmøntninger af midlerne, som i tidens løb
er blevet aftalt på de årlige finanslove, mens renteafkastet har forøget kapitalen.
De tilbageværende midler i fonden opgøres én gang om året, hvilket sker ved at op-
gøre fondens kapital og mindreforbruget af de udmøntede midler. Ved udgangen af
2019 udgjorde fondens resterende kapital 704 mio. kr., som primært kan henføres
til afkast af kapitalen. En del af de midler, som løbende er blevet udmøntet på de
årlige finanslove, er ikke blevet anvendt fuldt ud. Det skyldes annullerede tilsagn
samt konstaterede mindreudgifter på en række afsluttede projekter og initiativer.
Ved udgangen af 2019 udgør mindreforbruget af de udmøntede midler 485 mio. kr.
Samlet set udgør de tilbageværende midler i fonden således 1.189 mio. kr. ved ud-
gangen af 2019,
jf. tabel 1.
De tilbageværende midler i fonden er videreført i forbindelse med regnskabsafslut-
ningen for 2019, og der er ikke sket bevægelser i 2020. Det bemærkes, at budgetlo-
ven indebærer, at forbrug af de opsparede midler skal indgå i en tværgående poli-
tisk prioritering i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken,
jf. også svar på BEU alm. del spørgsmål 370.
27. august 2020
J.nr.
2020 - 6180