Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2243812_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Anne Honoré Østergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
368 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne
Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 368:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke begrundelser, der som oftest ligger til grund
for en afvisning af anmeldelser af skader i bevægeapparatet og muskel- og skeletli-
delser, som en arbejdsskade for ansatte i frisør- og kosmetikerfaget?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der har
oplyst følgende:
”En
sygdom kan anerkendes administrativt som en erhvervssygdom, hvis sygdom-
men er anført på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og der er dokumentation
for, at den tilskadekomne har været udsat for påvirkninger i forbindelse med arbej-
det svarende til fortegnelsens kriterier.
Flere muskel-/skeletsygdomme er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har i den forbindelse oplyst følgende:
”For
skuldersygdomme gælder eksempelvis, at arbejdet skal have medført gen-
tagne og kraftfulde skulderbevægelser i kombination med en vurdering af armens
stilling ved belastningen, eller at arbejdet har medført statiske løft af overarmen til
omkring 60 grader eller mere. Belastningen skal have foregået i en stor del af ar-
bejdsdagen. For andre muskel-/skeletsygdomme eksempelvis sene og skedehinde-
betændelse og sygdomme i nakken gælder lignende krav til arbejdet.”
Hvis sygdommen ikke står på erhvervssygdomsfortegnelsen eller påvirkningskra-
vet ikke er opfyldt, kan den stadig anerkendes som en erhvervssygdom, hvis Er-
hvervssygdomsudvalget i den konkrete sag indstiller til AES, at der er overvejende
sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet.
Det er ikke datamæssigt muligt at opgøre begrundelser for afvisning af erhvervs-
sygdomme. Det gælder helt generelt og dermed også for muskel-/skeletsygdomme
for ansatte inden for skønheds- og hudpleje eller ansatte i frisørsaloner.
14. september 2020
J.nr.
20205200378
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om, hvilke begrundelser, der som oftest ligger til grund for en afvisning af anmeldelser af skader i bevægeapparatet og muskel- og skeletlidelser, til beskæftigelsesministeren
AES har generelt oplyst, at
”frisørarbejde
og arbejde inden for hudpleje og skønhed
typisk ikke opfylder de krav til belastningen, som fremgår af erhvervssygdomsfor-
tegnelsen. Således vil arbejdsopgaver for frisører og i hudpleje- og skønhedsbran-
chen typisk ikke foregå med en kraftanvendelse, der er tilstrækkelig til at medføre
anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Ud over at kravet om kraftanven-
delse ikke er opfyldt, er der for frisører og personer i hudpleje- og skønhedsbran-
chen ofte tale om varieret arbejde med forskellige funktioner og opgaver i løbet af
en arbejdsdag. Selvom hver enkelt funktion kan være gentagende, sker der forskel-
lige bevægelser ved de forskellige opgaver.”
I vurderingen af arbejdsskadesager ser AES på den konkrete belastning, der er be-
skrevet i hver enkelt sag, og foretager en vurdering mod fortegnelsen og den prak-
sis, der er for at forelægge sagerne for udvalget.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Arbejdstilsynet og henviser derudover til,
at det er Erhvervssygdomsudvalget, der har ansvaret for at fastsætte praksis for an-
erkendelse af erhvervssygdomme og sikre, at praksis er baseret på den nyeste viden
og forskning. Eksempelvis blev en forskningsudredning om sammenhængen mel-
lem udviklingen af skuldersygdomme og påvirkninger på arbejdspladsen drøftet i
udvalget i 2018. Udredningen gav ikke anledning til ændring af praksis for aner-
kendelse. Udredningsrapporten var ikke specifikt målrettet frisører, men frisører
indgik i den undersøgte gruppe af personer.
Jeg har en forventning om, at udvalget også fremadrettet vil drøfte behovet for æn-
dringer af praksis. Det gælder også, hvis der kommer ny viden om arbejdsskader i
bevægeapparatet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2