BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

365 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 365:

”Forud

for forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejds-

miljøet, ærgrer Fagforbundet 3F sig over, at tilsynet ikke har prioriteret at få konsu-

lentvirksomheden Cowi til at kvalificere de sundheds- og samfundsmæssige gevin-

ster ved en lav grænseværdi. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende

spørgsmål:

A. Vil ministeren orientere Beskæftigelsesudvalget om status for udarbejdelse af

grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet - herunder både de sundhedsmæs-

sige og samfundsmæssige konsekvenser af forskellige grænseværdier?

B. Hvilke principper skal efter ministerens mening lægge til grund for fastsættelse

af en grænseværdi for dieselpartikler?

C. Hvad mener ministeren om EU's anbefalede højeste værdi på 50 μg/m3, der vil

betyde at 1 ud af 7 personer sandsynligvis vil udvikle kræft efter arbejde under

disse koncentrationer i 45 år?

D. Hvilken rolle vil NFAs rapport fra 2018, der arbejder med en grænseværdi på

0,45

μg/m

, spille i forhandlingerne?

E. Hvad mener ministeren om 3Fs betænkelighed over, at der i COWIs rapport

ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de ansattes sundhed, men i for høj grad ta-

ger hensyn til virksomhedernes økonomi?

Der henvises til artiklen »Før forhandlinger: Undersøgelse om dieselgrænseværdi

møder kritik fra 3F« i A4 Arbejdsmiljø den 13. august 2020.”

Svar:

Det ligger mig meget på sinde, at lønmodtagere i Danmark trygt kan gå på arbejde.

Det gælder ikke mindst i forhold til farlige stoffer og materialer, som fx dieselud-

stødningspartikler.

Det er de enkelte virksomheder, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne over-

holdes, og for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Der

gælder strenge regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer, herunder at ud-

sættelsen skal mindskes mest muligt.

11. september 2020

J.nr.

20205200370

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet, til beskæftigelsesministeren

Samtidig skal vi sikre, at vores grænseværdier er tidssvarende. Netop derfor er der

igangsat et arbejde med at revurdere og fastsætte grænseværdier for en række ke-

miske stoffer, herunder dieseludstødningspartikler.

EU har vedtaget en grænseværdi for dieseludstødningspartikler

på 50 μg/m

, der

gælder fra 20. februar 2023. Da der er tale om et minimumskrav, har Danmark mu-

lighed for at indføre en mere restriktiv dansk grænseværdi.

Jeg har løbende orienteret Beskæftigelsesudvalget om status for dette arbejde, og

senest den 10. juni 2020, hvor jeg blandt andet oplyste, at jeg har bedt Arbejdstilsy-

net om at indkalde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af fastsættelse af en

dansk grænseværdi for dieseludstødningspartikler.

Med hensyn til status for dette arbejde oplyser Arbejdstilsynet følgende:

”Det

er praksis, at arbejdsmarkedets parter inddrages, før en dansk grænseværdi

fastsættes. Arbejdstilsynet har således indkaldt arbejdsmarkedets parter til et første

møde den 3. september 2020 om drøftelse af fastsættelse af en dansk grænseværdi

for dieseludstødningspartikler og et andet møde den 22. oktober 2020.

En grænseværdi fastsættes som udgangspunkt ud fra en afvejning af de helbreds-

mæssige aspekter i forhold til de tekniske og økonomiske aspekter, herunder de

kontroltekniske muligheder. Det indebærer, at der er behov for dels et helbredsba-

seret dokumentationsgrundlag, dels en vurdering af de tekniske og økonomiske

muligheder for at nedbringe niveauerne af det pågældende stof i arbejdsmiljøet.

Som en del af grundlaget for drøftelser med parterne er der derfor udarbejdet to

rapporter: én om de helbredsmæssige aspekter og én om de tekniske/økonomiske

konsekvenser for virksomhederne.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har således udarbejdet en

rapport med det videnskabelige helbredsbaserede dokumentationsgrundlag for en

grænseværdi for dieseludstødningspartikler, og det Videnskabelige Kvalitetsudvalg

(VKU) har evalueret dette.

Hverken Arbejdstilsynet eller NFA har fyldestgørende oplysninger om udbredelsen

af dieseludstødningspartikler på arbejdspladserne i Danmark eller om konsekven-

serne af en ny grænseværdi. Arbejdstilsynet har derfor rekvireret en rapport fra råd-

givningsvirksomheden COWI. Rapporten undersøger udbredelsen af dieseludstød-

ningspartikler i arbejdsmiljøet inden for otte udvalgte arbejdspladstyper. Endvidere

indeholder rapporten en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser efter

Erhvervsstyrelsens retningslinjer for disse udvalgte arbejdspladstyper ved grænse-

værdier for dieseludstødningspartikler på 50 og 5 μg/m

. Desuden har COWI i rap-

porten ligeledes set kvalitativt på de erhvervsmæssige konsekvenser af en lavere

grænseværdi på 1 μg/m

Begge rapporter er sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, jf. BEU 2019-20

Alm. del Bilag 101 og 273.”

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet, til beskæftigelsesministeren

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Det er for mig som minister vigtigt at få parterne og deres viden med i arbejdet

med fastsættelse af grænseværdier i arbejdsmiljøet. Det viste erfaringerne med

chrom 6, hvor et bredt udsnit af Folketingets partier i januar 2020 tilsluttede sig

indstillingen fra parterne om en ny grænseværdi for chrom 6. Jeg ser derfor frem til

resultatet af parternes drøftelser og vil orientere udvalget, når resultatet af disse fo-

religger.

Jeg henviser til min besvarelse af A om grundlaget for fastsættelse af grænsevær-

dier.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”Kræftfremkaldende

stoffer såsom dieseludstødningspartikler er reguleret på det

strengeste niveau i Danmark. Det betyder, at uanset om en grænseværdi er over-

holdt, skal arbejdsgiveren altid sørge for, at unødig påvirkning fra kemiske stoffer

og materialer undgås. Det skal ske enten ved brug af substitution (erstatning til an-

det stof eller arbejdsproces) eller ved at gennemføre tekniske og organisatoriske

foranstaltninger såsom at anvende processug og afskærme arbejdsstedet. Hvis det

arbejde, de ansatte udfører, ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes egnede personlige værnemid-

ler. Grænseværdier er altså kun ét element i et meget strengt reguleret område, når

der er tale om arbejde med kræftfremkaldende stoffer.

Et stofs risikoestimat, som der refereres til i spørgsmålet, udtrykker sandsynlighe-

den for at udvikle kræft ved udsættelse for stoffet i otte timer dagligt igennem et ar-

bejdsliv på 40 år på niveau med grænseværdien uden brug af beskyttelsesforan-

staltninger så som personlige værnemidler, ventilation mv. Risikoestimatet forhol-

der sig således ikke til, om et stof forekommer i arbejdsmiljøet i et niveau svarende

til koncentrationen i estimatets beregning. Det betyder, at den faktiske udsættelse

af et stof i arbejdsmiljøet typisk ligger langt under niveauet for grænseværdien. Ri-

sikoestimatet tager således ikke højde for, at der typisk er gennemført beskyttelses-

tiltag såsom ventilation mv. Den faktiske risiko ligger således også tilsvarende

langt under det beregnede risikoestimat. Dette er også tilfældet for den vedtagne

EU-grænseværdi

på 50 μg/m

.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Det er afgørende for mig, at vi sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø for dem, der

er i risiko for at blive udsat for dieseludstødningspartikler i forbindelse med deres

arbejde. Her spiller grænseværdier en rolle sammen med de øvrige strenge regler

på området, og jeg ser derfor frem til at modtage en udtalelse fra arbejdsmarkedets

parter om fastsættelse af en grænseværdi for dieseludstødningspartikler.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet, til beskæftigelsesministeren

NFA’s rapport

om det videnskabelige helbredsbaserede dokumentationsgrundlag

for en grænseværdi indgår som grundlag for drøftelserne med parterne om fastsæt-

telse af en grænseværdi for dieseludstødningspartikler. Jeg henviser i øvrigt til min

besvarelse af A.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”Rapporten

fra COWI blev bestilt med henblik på at forbedre vidensgrundlaget for

fastsættelse af en eventuel dansk grænseværdi for dieseludstødningspartikler, som

er strammere end den, som er fastsat på EU-niveau. Rapporten undersøger således

udbredelsen af dieseludstødningspartikler i arbejdsmiljøet inden for otte udvalgte

arbejdspladstyper. Endvidere indeholder rapporten en vurdering af de erhvervsøko-

nomiske konsekvenser inden for disse arbejdspladser af en grænseværdi. Dette er i

overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens retningslinjer om beregning af er-

hvervsøkonomiske konsekvenser af ny regulering.

De helbredsmæssige aspekter indgår imidlertid som en vigtig del af beslutnings-

grundlaget ved fastsættelse af en grænseværdi, jf. besvarelse af A. NFA har således

udarbejdet det videnskabelige helbredsbaserede dokumentationsgrundlag for en

grænseværdi for dieseludstødningspartikler.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger og henviser endvidere til min

besvarelse af A.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard