Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2232937_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. august stillet følgende spørgsmål nr. 363
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb (EL).
Spørgsmål nr. 363:
”Vil
ministeren bekræfte den tidligere beskæftigelsesministers fortolkning af for-
ligsbindingerne vedrørende den stigende pensionsalder som oplyst i forespørgsels-
debatten F 6 Om de forligsmæssige bindinger vedrørende forhøjelser af pensionsal-
deren, folketingsåret 2018-19, 1. samling af 9. november 2018, hvor den tidligere
minister siger: ”Forligsdækningen indebærer overordnet, at ændringer
af folkepen-
sionsalderen kræver alle forligspartiers accept, og at hver enkelt forhøjelse i for-
hold til den aftalte indekseringsmekanisme skal vedtages ved lov. (…) det kræver
en aktiv beslutning, og hvis der er et parti, der ikke støtter den aktive beslutning,
der skal tages, om at sætte pensionsalderen op i forhold til beslutningen om, hvor-
dan den skal være i 2020, så kan det af gode grunde ikke lade sig gøre”?”
Svar:
Den daværende regering (Venstre) indgik i september 2015 en aftale med Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre, der genbekræftede
principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen fra Velfærdsaftalen
fra 2006.
Regeringen står bag det gældende forlig om levetidsindeksering af folkepensionsal-
deren fra 2015, som betyder, en stigende levetid i befolkningen afspejler sig i flere
år på arbejdsmarkedet.
Jeg kan derudover henvise til besvarelse af BEU alm. del. spørgsmål 262 af d. 11.
februar 2019 fra den daværende beskæftigelsesminister i folketingssamling
2018/2019, hvor det blandt andet fremgår om
Aftale om levetidsindeksering af fol-
kepensionsalderen
fra 2015, at:
”Aftalen
indebærer, at partierne hvert femte år skal stemme for de lovforslag, der
udmønter principper om levetidsindeksering fra velfærdsaftalen fra 2006.”
Efter lov om social pension skal det fra 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om
folkepensionsalderen skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet
19. August 2020
J.nr.
2020 - 5935
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om den tidligere beskæftigelsesministers fortolkning af forligsbindingerne vedrørende den stigende pensionsalder, til beskæftigelsesministeren
efter lovens reguleringsbestemmelser med virkning fra 1. januar i kalenderåret 15
år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Til efteråret fremsætter jeg
i overensstemmelse med lov om social pension
et
lovforslag, hvor det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for alle,
der er født efter 31. december 1966, det vil sige for personer, der fylder 68 år i
2035 eller senere. Lovforslaget har været sendt i ekstern høring i perioden 26. juni-
17. august 2020.
Regeringen har den 18. august 2020 fremlagt sit forslag til en model for en ret til
tidlig pension. Jeg ser frem til de kommende forhandlinger om regeringens forslag,
og håber at mange af Folketingets partier vil bakke op om forslaget, så vi kan indgå
en bred aftale herom.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2