BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om, hvorfor Kammeradvokaten har vurderet anvendelsen af begrebet herkomst og etnisk oprindelse i henhold til databeskyttelsesforordningen, men ikke i forhold til, om der er tale om diskrimination m.v., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

Notits om begrebet ”herkomst” i

profilafklaringsværktøjet ift. data-

beskyttelsesforordningen

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter ”STAR”) er i samarbejde med Kammeradvokaten

ved at udarbejde en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse af

styrelsens såkaldte ”profilafkla-

ringsværktøj” i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 35.

STAR har i den forbindelse bedt Kammeradvokaten om at foretage en udarbejde en kort notits om, hvor-

vidt kriteriet

”herkomst”,

som indgår i profilafklaringsværktøjets statistiske model, er omfattet af begre-

bet ”etnisk oprindelse” i artikel 9 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse) (herefter ”databeskyttelsesforordningen”) og dermed udgør en følsom personoplysning.

Baggrunden er, at der som led i de igangværende indsatser vedr. gennemførelse af databeskyttelsesfor-

ordningen i STAR ønskes klarhed om dataanvendelsen i profilafklaringsværktøjet samt i forhold til den

databeskyttelsesmæssige konsekvensanalyse af denne.

Kammeradvokaten har efter aftale med STAR i denne notits alene foretaget en vurdering af ovenstående

spørgsmål, hvorfor notitsen ikke behandler værktøjets anvendelsen af kriteriet

”herkomst”

i øvrigt.

Sammenfattende konkluderes,

•

begrebet ”herkomst”, som det anvendes i profilafklaringsværktøjet, ikke er omfattet af

begrebet ”etnisk oprindelse” i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og dermed

ikke udgør en følsom personoplysning.

KØBENHAVN

VESTER FARIMAGSGADE 23

DK-1606 KØBENHAVN V

AARHUS

ÅBOULEVARDEN 49

DK-8000 AARHUS C

+45 33 15 20 10

[email protected]

WWW.KAMMERADVOKATEN.DK

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om, hvorfor Kammeradvokaten har vurderet anvendelsen af begrebet herkomst og etnisk oprindelse i henhold til databeskyttelsesforordningen, men ikke i forhold til, om der er tale om diskrimination m.v., til beskæftigelsesministeren

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

FAKTUM

STAR har idriftsat et landsdækkende såkaldt profilafklaringsværktøj på Jobnet, som skal anvendes af

jobcentre m.v. til at afklare den enkelte ledige og vedkommendes risiko for langtidsledighed.

Formålet med profilafklaringsværktøjet er at hjælpe borgeren til at forberede sig bedst muligt på et aktivt

og jobrettet kontaktforløb og at etablere et fælles udgangspunkt for forløbet mellem borgeren og sagsbe-

handleren ved de efterfølgende jobsamtaler.

Profilafklaringsværktøjet har således til formål at understøtte jobcentrene og a-kassernes vurdering af

visse lediges muligheder for at komme i beskæftigelse og omvendt visse lediges risiko for langtidsledig-

hed. Dette sker bl.a. for at understøtte og sikre, at jobcentrene og a-kasserne kan foretage ensartede og

bedst mulige vurderinger i det såkaldte kontaktforløb, hvor en tidlig indsats mod langtidsledighed er

central. Det tidlige kontaktforløb kan medføre understøttende aktiviteter eller tilbud efter beskæftigel-

sesindsatslovens øvrige bestemmelser, og forløbet er obligatorisk for den ledige såvel som jobcentret efter

beskæftigelsesindsatslovens §§ 16 ff. Samtidig har den ledige rettigheder, herunder efter omstændighe-

der ret efter beskæftigelsesindsatslovens § 18 a.

For alle målgrupperne indsamler STAR en række objektive karakteristika fra andre offentlige registre,

herunder oplysninger om herkomst. STAR får således af CPR-registeret tilsendt oplysninger om borge-

rens og dennes forældres oprindelsesland, dvs. det land, hvori borgeren og dennes forældre er født. Den

statistiske model i profilafklaringsværktøjet medtager dog alene oplysningen fordelt på følgende katego-

rier:

•

1) dansk,

2) vestlig indvandrer,

3) ikke-vestlig indvandrer,

4) efterkommer af vestlige indvandrere, og

5) efterkommer af ikke-vestlige indvandrere.

Definitionen af vestlige lande i profilafklaringsværktøjet følger Danmarks Statistik definition, dvs. EU,

Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz,

USA og Vatikanstaten.

Begrebet herkomst omfatter med andre ord alene oprindelsesland forstået som fødeland og ikke borge-

rens eller dennes forældres nationalitet eller statsborgerskab.

https://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hvadbetyder,

hentet den 5. maj 2019.

Side 2 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

De kriterier, der indgår i værktøjet, er udvalgt af de statistiske modeller på baggrund af en bruttoliste

over kriterier, som der er et statistisk belæg for, har en betydning for varigheden for ledighedsforløb. Det

er alene de kriterier, som de statistiske modeller har fundet at have høj signifikans, der indgår i værktø-

jet. Der er med andre ord statistisk belæg for, at kriteriet ”herkomst” har en høj signifikans i vurderingen

af risiko for langtidsledighed. Det vil således svække profilafklaringsværktøjets prædiktionsevne væsent-

ligt, hvis

kriteriet ”herkomst” fjernes fra værktøjet.

Advokatfirmaet Kromann Reumert har den 2. oktober 2003 afgivet et responsum om hjemmelsgrundlaget

for behandling af personoplysninger i den såkaldte visitationsmodel, som er en tidligere version af profil-

afklaringsværktøjet. For så vidt angår spørgsmålet om karakteren af kriteriet herkomst fremgår bl.a.

følgende af responsummets side 8:

”Datatilsynet har over for Arbejdsmarkedsstyrelsen tilkendegivet, at de oplysninger om oprin-

delsesland, der indgår i visitationsmodellen ikke anses for at være oplysninger om etnisk bag-

grund og derfor ikke er følsomme oplysninger i persondatalovens forstand. I overensstemmelse

med Datatilsynets udtalelse har vi ved vores vurdering af visitationsmodellen rubriceret oplys-

ningerne om oprindelsesland som almindelige personoplysninger. Vi har i den forbindelse for-

udsat, at oplysningerne om oprindelsesland ikke inkluderer oplysninger om, hvilken etnisk

gruppering inden for et givent land, den arbejdsledige tilhører, og at der ej heller vil blive in-

kluderet oplysninger, der angiver den arbejdslediges etniske baggrund.”

Jeg lægger til grund for min vurdering

–

som det også fremgår ovenfor af det citerede

–

at oplysningerne

om oprindelsesland ikke inkluderer oplysninger om, hvilken etnisk gruppering inden for et givent land,

den arbejdsledige tilhører, og at der ej heller vil blive inkluderet oplysninger, der angiver den arbejdsle-

diges etniske baggrund i øvrigt.

3.1

RETSGRUNDLAG

Beskæftigelsesindsatsloven

Profilafklaringsværktøjet og den indeholdte behandling af personoplysninger er forudsat i forarbejderne

til beskæftigelsesindsatslovens § 4 a, stk. 1, jf. punkt 2.9.2.2. i de almindelig bemærkninger i forslag (nr.

58) af den 12. november 2014 til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensi-

veret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.).

Side 3 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

Efter tidligere gældende lovgivning i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats skulle beskæftigelsesmini-

steren fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller til-

bud der skal gives (visitationen).

Ved lovforslaget i 2014 blev indført en ny ordning på baggrund af forliget om reform af beskæftigelses-

indsatsen, hvorefter der

–

for tidligt at kunne sætte ind over for ledige, der er i risiko for langtidsledighed

–

skulle udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den enkelte ledige og vedkommendes

risiko for langtidsledighed. Afklaringsværktøjet skulle understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskas-

serne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet

skulle understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at

komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller jobs-

tøtteaktiviteter skulle dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Den ledige og jobkonsulenter skulle til enhver tid kunne tilgå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det

betyder samtidig, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden, men også til løbende at

vurdere den lediges muligheder for at komme i job.

Forslaget gennemførte forliget af 18. juni 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale

Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hvor bl.a. fremgår (bilag 1: Inten-

siveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret, side 38 f.):

”Afklaringsværktøjet

skal understøttejobcentrene og a-kasserne i tilrettelæggelsen af en ind-

sats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov Værktøjet skal understøtte jobkon-

sulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte arbejdsløses muligheder for at komme

i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller

jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik,

alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledig-

hed.”

(Understreget her).

Dette er gentaget i lovforslag til lovændring, jf. forslag (L 58) af 12. november 2014, i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, afsnit 3.9.2.

Den 30. april 2019 vedtog Folketinget den nye beskæftigelsesindsatslov. Den nye beskæftigelsesindsats-

lov træder i kraft den 1. januar 2020 i henhold til dennes § 208. Det fremgår af den nye beskæftigelses-

indsatslovs § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcentret skal vurdere

de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere

regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og a-

Side 4 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

kasser, jf. den nye beskæftigelsesindsatslovs § 8, stk. 2. Bestemmelsen i den nye beskæftigelsesindsats-

lovs § 8 er i vid udstrækning udtryk for en videreførelse af gældende ret efter beskæftigelsesindsatslovens

§ 4 a.

Den nye beskæftigelsesindsatslov blev vedtaget på baggrund af forslag nr. 209 af den 27. marts 2019 til

lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats (herefter ”lovforslag nr. 209 af den 27. marts 2019”).

Det følger af de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2, i lovforslaget, at det landsdækkende digitale afkla-

rings- og dialogværktøj i overensstemmelse med gældende ret kan indeholde spørgsmål af såvel objektiv

karakter, f.eks. om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse

m.v., som spørgsmål af subjektiv karakter, f.eks. om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Det følger videre af de specielle bemærkninger, at værktøjet vil foretage en statistisk baseret analyse af

borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række objektive informationer om borgeren, som ind-

hentes via dels beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre fra andre offentlige myndigheder,

såsom f.eks. alder, herkomst og ledighedshistorik. Som eksempler på hvilke oplysninger, der kan indgå i

de statistiske modeller, nævnes

”ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse,

herkomst, uddannelses-

mæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder f.eks. oplysninger om helbredsmæssige forhold”,

jf. de

specielle bemærkninger til § 8, stk. 2, i lovforslaget (min understregning).

3.2

Databeskyttelsesreglerne

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, indeholder en udtømmende oplistning af de personoplys-

ninger, der udgør følsomme personoplysninger, og har følgende ordlyd:

”Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller

fi-

losofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af geneti-

ske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbreds-

oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-

ring er forbudt.”

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 51, at personoplysninger, der i

kraft af deres karakter er særligt følsomme i forhold til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder,

bør nyde specifik beskyttelse, da sammenhængen for behandling af dem kan indebære betydelige risici

for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Begrebet følsomme personoplysninger i artikel 9

omfatter bl.a. ”etnisk oprindelse”. Begrebet ”etnisk op-

rindelse”

er ikke nærmere defineret i databeskyttelsesforordningen.

Side 5 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017, at oplysninger om nationalitet af Datatilsynet normalt ikke

anses for at være en følsom personoplysning, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give en mere

eller mindre kraftig indikation af f.eks. etnisk baggrund eller religiøs overbevisning, jf. betænkning

1565/2017 Databeskyttelsesforordningen og

–

de retlige rammer for dansk lovgivning, Del I, side 191.

Der henvises endvidere til Justitsministeriets besvarelse af spm. nr. 518 (alm. del) af 16. april 2009, samt

Lov om behandling af personoplysninger med kommentarer, Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen,

3. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2015, side 287.

3.3

Øvrige EU-regler

EU-domstolen har derudover ved flere lejligheder taget stilling til,

hvordan begrebet ”etnisk oprindelse”

skal fortolkes i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet

om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Direktivet er delvist gennemført i dansk ret

ved lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.

august 2017.

EU-domstolen har bl.a. ved dom i sag C-83/14 CHEZ Razpredelenie Bulgaria, præmis 46, udtalt, at etnisk

oprindelse som omhandlet i ovennævnte direktiv 2000/43 og mere generelt i EU-retten, bygger på den

opfattelse, at samfundsgrupper bl.a. kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse

overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.

Ved dom af 6. april 2017 i sag C-668/15 Jyske Finans A/S mod Ligebehandlingsnævnet

, har Domstolen

bl.a. taget stilling til, hvorvidt det var direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, når et

kreditinstitut, der krævede, at personer, der ansøger om et lån til køb af et motorkøretøj, og som har

identificeret sig ved et kørekort, der angiver et andet fødeland end en EU-medlemsstat eller et EFTA-

land, skal fremlægge supplerende dokumentation for identitet i form af en kopi af pas eller af opholdstil-

ladelse.

Sagen drejede sig om, hvorvidt Jyske Finans udsatte IH for ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk

oprindelse i forbindelse med, at IH og hans samlever SB som begge var danske statsborgere, i 2009 købte

en brugt bil, som de finansierede via et fælles lån optaget gennem Jyske Finans. I forbindelse med be-

handlingen af låneansøgningen anmodede Jyske Finans IH om at indsende supplerende legitimationsop-

lysninger i form af kopi af pas eller opholdstilladelse. Årsagen til denne anmodning var, at IH, ifølge sit

kørekort, som Jyske Finans havde modtaget kopi af, er født uden for EU, Norge, Island, Liechtenstein og

Sag C-83/14, CHEZ Razpredelenie Bulgaria AD mod Komisia za zashtita ot diskriminatsia, afsagt den 16. juli 2015

Sag C-668/15, Jyske Finans A/S mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Ismar Huskic, afsagt den 6. april 2017

Side 6 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

Schweiz (i Bosnien). Samme anmodning blev ikke fremsat overfor SB, idet hun, ifølge sit kørekort, er født

i Danmark.

IH indbragte efterfølgende sagen for Ligebehandlingsnævnet, som ved afgørelse af 10. december 2010

fastslog, at IH havde været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov nr.

374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling (ligebehandlingsloven). Nævnet tilkendte på den baggrund

IH 10.000 kr. i godtgørelse. Jyske Finans efterlevede ikke afgørelsen, og Ligebehandlingsnævnet ind-

bragte derfor sagen for domstolene på vegne af IH i medfør af § 12, stk. 2, i lov om Ligebehandlingsnæv-

net.

Det bemærkes, sagen ikke angik forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (statsborgerskab), idet

IH var dansk statsborger.

Ved dom af 5. februar 2013 stadfæstede Retten i Viborg Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Jyske Finans

ankede Retten i Viborgs dom til Vestre Landsret, som spurgte EU-Domstolen,

om Jyske Finans’ praksis

udgør forskelsbehandling i henhold til princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk op-

rindelse.

Domstolen anførte, at spørgsmålet skal besvares ved at fastlægge, om fødeland kan anses for at være

direkte eller uløseligt forbundet med en bestemt etnisk oprindelse, jf. præmis 16.

I denne henseende bemærkede Domstolen, at begrebet »etnisk oprindelse« bygger på den opfattelse, at

samfundsgrupper bl.a. kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning,

sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested (dom af 16.7.2015, CHEZ Razpredelenie Bulgaria, C-

83/14, præmis 46).

Af dommens præmis 18-20 fremgår bl.a. følgende:

”18.

Selv om en persons fødeland ikke indgår i denne liste af kriterier, bemærkes, at for så

vidt som denne liste indledes med udtrykket »bl.a.«, har de deri opregnede elementer ikke

udtømmende karakter, og det er derfor ikke udelukket, at kriteriet fødeland kan indgå i

listen. Selv hvis dette måtte være tilfældet, må det imidlertid fastslås, at fødeland alene ville

være en af de specifikke faktorer, der gør det muligt at antage, at en person tilhører en etnisk

gruppe, uden på nogen måde at være afgørende i denne henseende.

19. En etnisk oprindelse kan nemlig ikke afgøres alene på grundlag af ét kriterium, men bør

derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf visse har objektiv karakter og andre sub-

jektiv karakter. Det er desuden ubestridt, at fødelandet ikke generelt og absolut kan erstatte

samtlige de kriterier, der er nævnt i denne doms præmis 17.

Side 7 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

20. Følgelig kan fødelandet ikke i sig selv danne grundlag for en generel formodning om et

tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, således at det kan fastslås, at disse to begreber

er direkte og uløseligt forbundet med hinanden.”

Desuden bemærker Domstolen, at det ikke kan antages, at der er én og kun én etnisk oprindelse for hver

suveræne stat, jf. præmis 21. EU-domstolen kommer herefter frem til, at der ikke er tale om forskelsbe-

handling på baggrund af etnisk oprindelse, jf. C-668/15, præmis 23.

Af Generaladvokat Wahl forslag fremgår indledningsvist (1. december 2016 til afgørelse i sagen), jf. pr.

1-3:

”Hvad siger en persons fødested om denne persons etniske oprindelse? Overraskende lidt. Reelt tjener

antagelsen af, at der findes et ubrydeligt bånd mellem en persons fødested og dennes etniske oprindelse,

alene til at fastholde

visse misvisende stereotyper.”

VURDERING

Spørgsmålet er, om kriteriet ”herkomst”, som det anvendes af STAR i profilafklaringsværktøjet –

dvs.

oplysninger om borgeres fødeland fordelt på de ovennævnte 5 kategorier, jf. side 2

–

udgør følsomme

personoplysninger om etnisk oprindelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Begrebet

”etnisk oprindelse”

er ikke nærmere defineret i databeskyttelsesforordningen. Som det fremgår

ovenfor, anses en oplysning om en persons nationalitet normalt ikke for at udgøre en følsom personoplys-

ning efter Datatilsynets praksis. Det må rimeligvis kunne lægges til grund, at fysiske personer alminde-

ligvis eller i hvert fald overvejende er født i det land, der udgør deres nationalitet. Datatilsynets praksis

taler således til støtte for, at oplysninger om personers fødeland

–

ligesom tilfældet er med oplysninger

om nationalitet

–

ikke i sig selv udgør en følsom personoplysning om etnisk oprindelse.

EU-domstolen praksis vedr.

”etnisk oprindelse” i

relation til direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om

gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse kan endvidere

efter min vurdering indgå i fortolkningen af begrebet

”etnisk oprindelse”

i relation til databeskyttelses-

forordningen.

EU-domstolen har i relation til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princip-

pet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse

fortolket begrebet ”etnisk oprindelse”

således, at oplysning om vedkommendes fødeland ikke kan være den eneste afgørende faktor i fastlæg-

gelsen af en persons etniske oprindelse, ligesom fødelandet ikke i sig selv kan danne grundlag for en

generel formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, således at det kan fastslås, at disse

to begreber er direkte og uløseligt forbundet med hinanden, jf. præmis 18-20 i EU-domstolens dom i Jyske

Finans-sagen, C-668/15,

som citeret ovenfor i afsnittet om ”Retsgrundlaget”.

Side 8 / 9

21. NOVEMBER 2019

4005189 JKA/MSO/AKJE

Udgangspunktet er herefter, at STAR’s anvendelse

af oplysninger om borgernes fødeland (herkomst) ikke

i sig selv udgør en oplysning om borgernes etniske oprindelse. Dette udgangspunkt styrkes af, at STAR

efter det oplyste i relation til selve profileringen i profilafklaringsværktøjet alene anvender oplysningerne

om fødeland indirekte i den forstand, at oplysningen om fødeland anvendes til at definere, om en person

er født i et vestligt eller ikke-vestligt land eller er efterkommer af indvandrere fra vestlige eller ikke-

vestlige lande. Profileringen af de enkelte borgere foretages med andre ord ikke på baggrund af oplysnin-

ger om den enkelte borgers fødeland men på baggrund af en aggregeret, større gruppering af lande. Så-

ledes vil f.eks. borgere med fødeland i Australien, Japan og Sudan m.fl. være i samme kategori

–

nemlig

kategori 3 ”ikke-vestlig indvandrer” –

uagtet at personer fra disse lande tilhører forskellige etniske grup-

peringer, dels på tværs af og internt i landene.

Jeg lægger efter det oplyste til grund, at oplysningerne om oprindelsesland ikke inkluderer oplysninger

om, hvilken etnisk gruppering inden for et givent land, den arbejdsledige tilhører, og at der ej heller i

øvrigt inkluderes oplysninger, der angiver den arbejdslediges etniske baggrund.

På baggrund af ovenstående er det herefter min samlede konklusion,

at begrebet ”herkomst”,

således som

det konkret anvendes i profilafklaringsværktøjet beskrevet af STAR, ikke er identisk med eller omfattet

af begrebet ”etnisk oprindelse” i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og dermed ikke

er en

følsom personoplysning.

Der foreligger endnu ikke entydig praksis om begrebet fra danske domstole eller EU-Domstolen, hvorfor

denne konklusion naturligvis kan være behæftet med en usikkerhed.

Side 9 / 9