BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om racisme på jobbet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

359 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 359:

”Ifølge

en Wilke-undersøgelse offentliggjort i a4 Arbejdsmiljø har knap én ud af

fem lønmodtagere i Danmark oplevet racisme på jobbet. På den baggrund bedes

ministeren besvare følgende spørgsmål:

A. Finder ministeren det acceptabelt, at så mange på arbejdspladsen oplever ra-

cisme - og hvis ikke, hvilke initiativer vil ministeren så igangsætte?

B. Hvad kan arbejdspladserne, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter gøre for,

at ansatte ikke udsættes for racisme på arbejde?

C. Er Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøorganisationerne klædt godt nok på til at

håndtere racisme på arbejdspladsen?

Der henvises til artiklen »Hver femte lønmodtager har oplevet racisme på jobbet:

'Alvorligt problem'« i a4 Arbejdsmiljø den 21. juli 2020.

”

Svar:

Jeg vil starte med at slå fast, at racisme og alle andre krænkende handlinger er fuld-

stændig uacceptable. Selvfølgelig også på arbejdspladsen.

Vi har alle et ansvar for at behandle hinanden med respekt, og ingen

–

naturligvis

heller ikke minoriteter

–

skal udsættes for nogen form for krænkende handlinger i

forbindelse med deres arbejde. Det psykiske arbejdsmiljø skal, ligesom det øvrige

arbejdsmiljø, være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 er Arbejdstilsynets værktøjskasse blevet udvidet,

og tilsynsindsatsen styrket. Der er en række initiativer i aftalen, som har fokus på at

styrke det psykiske arbejdsmiljø og understøtte virksomhedernes eget arbejdsmiljø-

arbejde. Det gælder også i forhold til forebyggelse af krænkende handlinger. Sær-

ligt initiativerne vedrørende aftaleforløb, tilbud om dialog og vejledning, en ny be-

kendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, samt indsatser i særlige brancher med fokus

på at forebygge psykisk nedslidning, er værd at fremhæve i denne sammenhæng.

Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

2. september 2020

J.nr.

20205200356

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om racisme på jobbet, til beskæftigelsesministeren

”Virksomhederne

har ansvaret for at leve op til arbejdsmiljøloven og sikre, at det er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at gå på arbejde

–

uanset etnicitet.

Når Arbejdstilsynet er på tilsyn, undersøger de tilsynsførende, om der er problemer

i arbejdsmiljøet, der kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det

kan fx være, om der er nogen på arbejdspladsen, der udsættes for krænkende hand-

linger fra enten kollegaer, ledere eller mennesker, de kommer i kontakt med via de-

res arbejde.

Hvis der er nogen, der oplever at blive udsat for racisme på arbejdspladsen, kan

det, efter en konkret vurdering, være at betragte som en overtrædelse af arbejdsmil-

jølovgivningen, som Arbejdstilsynet vil reagere på.

Det vigtigste virksomhederne kan gøre for at forebygge racisme er at sikre et godt

psykisk arbejdsmiljø. I Arbejdstilsynets vejledninger om vold og krænkende hand-

linger, herunder mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen kan arbejdsplad-

serne finde hjælp til, hvad der forstås ved krænkende handlinger, hvordan det kan

forebygges, og hvordan man kan få hjælp, fx via Arbejdstilsynets Hotline.

Virksomheder kan også finde hjælp på Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljøs

hjemmesider, hvor der findes brancherettet materiale om krænkende handlinger,

der kan bruges i det forebyggende arbejde.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets bidrag. Som det fremgår, bliver der allerede

gjort meget for, at virksomhederne har de bedste betingelser for at sikre et godt

psykisk arbejdsmiljø.

Derudover kan jeg oplyse, at der i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4, er en be-

skyttelse mod, at en person chikaneres på grund af bl.a. race. Chikane i forskelsbe-

handlingslovens forstand kræver, at de involverede personer er ansat hos arbejdsgi-

veren, som har pligt til og ansvar for at sikre sine ansatte mod chikane.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard