Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
354 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 354:
”Vil
ministeren redegøre for status for de aktuelle tyske initiativer imod kolonnear-
bejdere i den tyske kødindustri, samt hvordan Danmark (evt. igennem EU) kan bi-
drage til at fremme, at initiativer som de tyske udbredes, herunder særligt krav om
fastansættelse og understøttelse af faglig organisering?
”
Svar:
I forhold til aktuelle tyske initiativer henviser jeg til mine svar på BEU alm. del
334 og 337.
Som det fremgår af mit svar på BEU alm. del 337, så finder jeg ikke umiddelbart,
at de tyske erfaringer og initiativer i forhold den tyske slagteribranche kan overfø-
res til det danske arbejdsmarked, der som bekendt er baseret på forhandlede løsnin-
ger og ikke lovgivning. Men jeg vil med interesse følge udviklingen i Tyskland,
herunder om der er initiativer, som vi med fordel kan lade os inspirere af i forhold
til at understøtte ordnede forhold.
Det er primært medlemslandenes eget ansvar at sikre ordentlige vilkår på arbejds-
markedet, men det er nyttigt at dele erfaringer. F.eks. har den danske arbejdsmar-
kedsmodel ofte tjent som inspiration.
Da Tyskland aktuelt har formandskabet for EU, er der god basis for videndeling
om de tyske overvejelser. Tyskland planlægger i den forbindelse, at Rådet skal
vedtage rådskonklusioner om beskyttelse af sæsonarbejdere.
Jeg glæder mig over ethvert nationalt tiltag, der kan forbedre vilkår for lønmodta-
gere og bidrage til sund konkurrence, og det er positivt, hvis videndeling og ikke-
bindende anbefalinger osv. kan bidrage hertil.
Med hensyn til understøttelse af faglig organisering, har Kommissionen meldt ud,
at den gerne vil bidrage til at fremme social dialog. Hvordan det skal ske, vides
endnu ikke. Der kan naturligvis ikke blive tale om bindende regler om, hvordan
31. august 2020
J.nr.
2020-5417