Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2237037_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 340
(alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 340:
”Er
der corona-kontrol med de østarbejdere, som arbejder i den danske levneds-
middel-branche/slagterier som underentreprenører?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på BEU alm. del 337, har vi i Danmark ikke samme
praksis med underentreprenørkontrakter på fødevareområdet som i Tyskland.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende i forhold til kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomhederne:
”Ja,
Arbejdstilsynet har på sine tilsyn med overholdelsen af arbejdsmiljølovgivnin-
gen særligt fokus på smitte med coronavirus. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer ved
et besøg på et slagteri eller i en virksomhed i levnedsmiddelbranchen, at arbejdsgi-
veren ikke har truffet effektive foranstaltninger for at forhindre risiko for smitte
med coronavirus, fx fordi Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke overholdes og
iagttages, vil Arbejdstilsynet kunne give et strakspåbud til virksomheden. Arbejds-
tilsynet vil ligeledes kunne give strakspåbud til en virksomheds underentreprenø-
rer, hvis Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynet skulle støde på arbejdstagere,
der arbejder for en virksomheds underentreprenører, og hvor retningslinjerne ikke
efterleves.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger og vil i øvrigt henvise til min
besvarelse af BEU alm. del 336.
31. august 2020
J.nr.
2020 - 5417
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard