Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2111189_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rosa Lund
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 34 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Rosa
Lund (MFU).
Spørgsmål nr. 34:
”Vil
ministeren
–
i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 117
–
oversende de
forskningsmæssige resultater, der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring dokumenterer, at visitering med input fra profilering har signifikante positive
beskæftigelseseffekter? Ministeren bedes desuden oplyse, hvorvidt det specifikt er
oplysninger om borgeres herkomst, der er udslagsgivende for de positive resultater,
eller om det er profilering som generelt redskab, der er dokumenteret gavnligt for
beskæftigelsesindsatsen.”
Svar:
De forskningsmæssige resultater, jeg refererer til i mit svar på spørgsmål nr. S 117,
omhandler et dansk og et schweizisk studie:
”Staghøj, J., Svarer, M., & Rosholm,
M. (2010).
Choosing the best training programme: is there a case for statistical
treatment rules?
Oxford Bulletin of Economics and Statistics, 72(2), 172-201”
og
“Lechner, M., & Smith, J. (2007).
What is the value added by caseworkers?
La-
bour Economics, 14(2), 135-151.”
De to studier undersøger beskæftigelseseffekten ved at bruge forskellige visite-
ringsmetoder til indsatser og tilbud i jobcenteret set i forhold til hinanden. I studi-
erne sammenlignes tilfældig visitation, visitation pba. en statistisk profileringsmo-
del og visitation pba. en sagsbehandlervurdering.
Begge studier finder signifikante positive beskæftigelseseffekter ved brug af en sta-
tisk profileringsmodel ved visitation til indsatser og tilbud. Studierne fremhæver, at
præcisionen af den statistisk profileringsmodel har stor indflydelse på den opnåede
effekt af værktøjet.
Ingen af studierne opgør de enkelte oplysningers bidrag til de opnåede effekter af
den samlede profileringsmodel. Det kan derfor ikke af studierne udledes, hvilke
oplysninger som er særligt udslagsgivende eller særligt relevante i forhold til den
statiske præcision.
25. november 2019
J.nr.
2019-7006
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: MFU spm., om ministeren vil oversende de forskningsmæssige resultater, der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dokumenterer, at visitering med input fra profilering har signifikante positive beskæftigelseseffekter m.v., til beskæftigelsesministeren
De to studier er beskyttet af ophavsretsloven, og jeg kan derfor ikke oversende dem
til jer. Studierne kan dog findes via ovenstående videnskabelige tidsskrifter.
Resultaterne fra de to studier indgår også i den netop offentliggjorte litteraturgen-
nemgang omkring sagsbehandlerrelaterede forhold, som VIVE har gennemført for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her konkluderer VIVE, at
”der er
indikation på, at en profileringsmodel er et særligt godt værktøj at lægge til grund,
når borgeren skal visiteres til et tilbud.”
Jeg har vedlagt litteraturgennemgangen til
denne besvarelse.
Oplysning om herkomst er i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings profil-
afklaringsværktøj en af de oplysninger, som har størst prædikativ værdi i forhold til
at forudse risiko for langtidsledighed for nyledige dagpengemodtagere. Der er ikke
foretaget en effektevaluering af styrelsens profilafklaringsværktøj. Styrelsen har
dog oplyst mig om, at Københavns Universitet i øjeblikket er i gang med at under-
søge effekten af dele af værktøjet. Resultaterne forventes at foreligge i foråret
2020.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2