Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 331
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 331:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis
man hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis �½, 1, 1�½, 2, 2�½,
3, 3�½, 4, 4�½, 5, 5�½, 6, 6�½, 7, 7�½, 8, 8�½, 9, 9�½ og 10 procentpoint for hvert af
årene fra 2021 og frem til 2025. Ministeren bedes gøre det samlet set og specifikt
for personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig baggrund
.
”
Svar:
I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. for personer med dansk oprindelse,
mens beskæftigelsesfrekvensen var 55,6 og 59,3 pct. for hhv. indvandrere fra ikke-
vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Tabel 1-5 viser hvor mange flere personer, som vil komme i beskæftigelse, samt
den mekaniske gevinst regnet som virkning for skat, ydelser og aktivering, hvis be-
skæftigelsesfrekvensen i Danmark hæves med henholdsvis �½, 1, 1�½, 2, 2�½, 3, 3�½,
4, 4�½, 5, 5�½, 6, 6�½, 7, 7�½, 8, 8�½, 9, 9�½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra
2021 og frem til 2025.
I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-
kvensen, og der er således tale om hypotetiske potentialeberegninger. Det skal un-
derstreges, at det som udgangspunkt kræver diskretionære tiltag, der løfter den
strukturelle beskæftigelsesfrekvens, for at det kan skabe et finanspolitisk råderum.
Beregningen af det potentielle antal, der kommer i beskæftigelse, er lavet på bag-
grund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af personer mellem 16-64
år samlet set og for personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig
baggrund for årene 2021 til 2025. Arbejdsudbudsvirkningen vil stige over tid i takt
med dels at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stiger, dels at an-
delen af efterkommere i den erhvervsaktive alder går op og endelig som følge af, at
pensionsalderen løftes. I beregningerne er der forsimplende alene set på op til 64-
årige og derved ikke taget højde for den øgede pensionsalder.
26. august 2020
J.nr.
2020 - 5293