Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2111182_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rosa Lund
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 33 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Rosa
Lund (MFU).
Spørgsmål nr. 33:
”Hvordan
kan ministeren anse jobcenterets praksis med at registrere borgeres her-
komst i forbindelse med tilrettelæggelsen af jobindsatsen, som værende lovlig, når
man som udgangspunkt ikke må lægge vægt på herkomst i forbindelse med be-
handlingen af den enkelte borger?.”
Svar:
Jeg er af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blevet oplyst om, at profilaf-
klaringsværktøjet er udviklet og implementeret som led i udmøntning af kontant-
hjælpsreformen fra 2013 og beskæftigelsesreformen fra 2014.
Profilafklaringsværktøjet og den indeholdte personoplysningsbehandling er forud-
sat i forarbejderne til beskæftigelsesreformen. Bl.a. fremgår følgende af de almin-
delige bemærkningerne til lovforslag L 58 af 12. november 2014:
”Der
udvikles et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte og
guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete
behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og
arbejdsløshedskasserne, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at
komme i job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkel-
tes forudsætninger. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i af-
klaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannel-
sesmæssig baggrund og årsag til ledighed.
[…].”
I den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), som Folketinget vedtog i
foråret, og som træder i kraft d. 1. januar 2020, fremgår hjemlen til profilafkla-
ringsværktøjet af § 8, stk. 2. Det fremgår heraf, at:
”Beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan
benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.”
Det fremgår endvidere af bemærk-
ningerne, at herkomst er en af de oplysninger, som indgår i værktøjet. Oplysningen
om herkomst indhentes, ligesom de øvrige registeroplysninger, fra de offentlige re-
gistre. Herkomst er således ikke en oplysning, som generes af værktøjet.
25. november 2019
J.nr.
2019-7006
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 33: MFY spm. om, hvordan ministeren kan anse jobcenterets praksis med at registrere borgeres herkomst i forbindelse med tilrettelæggelsen af jobindsatsen, som værende lovlig m.v., til beskæftigelsesministeren
Der blev ikke gjort afgivet høringssvar omkring brugen af herkomst i forbindelse
med den formelle høring af hverken lovforslaget, der udmønter beskæftigelsesre-
formen (L58, 2014) eller i forbindelse med den nye LAB.
Jeg er opmærksom på, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder har rejst sin tvivl
om lovligheden af brugen af herkomstbegrebet i profilafklaringsværktøjet ift. dis-
krimination. Denne kritik tager jeg og styrelsen selvfølgelig alvorligt, og der er der-
for taget initiativ til at få spørgsmålet belyst nærmere.
Jeg vil vende tilbage til udvalget, når der foreligger en konsolideret vurdering af
spørgsmålet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2