Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2271508_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 5293
30. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 323
(alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 323:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor meget man regnede med at bruge på efter-
lønsordningen hvert år, da efterlønnen blev indført. Ministeren bedes samtidig re-
degøre for, hvor mange penge der blev brugt på efterlønsordningen, da udgifterne
til efterlønsordningen var på sit højeste.”
Svar:
I regeringen er vi glade for og stolte over, at vi sammen med Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 10. oktober 2020 indgik
Aftale om en ny
ret til tidlig pension.
Med aftalen hjælper vi tusindvis af mennesker på vores ar-
bejdsmarked. En ny ret til tidlig pension giver dem, der er startet tidligst på ar-
bejdsmarkedet og har knoklet gennem et langt arbejdsliv, en ret til at trække sig
værdigt tilbage, inden de er slidt helt ned. Tidligere ville mange af disse personer
have valgt efterlønnen. Men efterlønnen er af flere omgange blevet gjort mindre at-
traktiv.
Modsat ved indførelsen af efterlønsordningen, har det med tidlig pension været
muligt at lægge konkret erfaring fra en allerede eksisterende tilbagetrækningsord-
ning til grund for udarbejdelse af skøn over udnyttelsesgrader, og dermed udgifter,
ved ordningen. I tidlig pension er den skønnede udnyttelse af ordningen blandt an-
det baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen.
Efterlønsordningen giver medlemmer af en a-kasse, som har betalt efterlønsbidrag
gennem mange år, en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før
folkepensionsalderen. Derudover gælder en række andre betingelser.
Jeg vil desuden bruge min besvarelse til at minde om en del af forhistorien til dette
forslag. Den 13. april 1978 blev det første lovforslag
1
om indførelse efterløn frem-
sat af daværende arbejdsminister Svend Auken. I forbindelse med 1. behandlingen
af dette lovforslag den 26. april 1978 udtalte Hans Jørgen
Holm (V) ”
Principielt
1
Lovforslag nr. L 220 fremsat den 13. april 1978
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor meget man regnede med at bruge på efterlønsordningen hvert år, da efterlønnen blev indført, til beskæftigelsesministeren
2271508_0002.png
finder jeg det uheldigt, at forslaget kun giver tilbud til en del af de erhvervsaktive;
for venstre må en førtidspensionsordning omfatte alle.”
Dette lovforslag bortfaldt
efterfølgende.
Den 10. oktober 1978 kunne daværende arbejdsminister Svend Auken igen frem-
sætte lovforslag om indførelse af efterløn
2
. Efterlønsordningen blev vedtaget den
10. november 1978 med virkning fra 1. januar 1979.
Jeg synes, at Magnus Demsitz i sin kronik
”En ufattelig mangel på solidaritet”
bragt af Politiken den 13. januar 2011 beskriver situationen dengang meget godt:
”For
at gå med til en efterlønsordning ville de borgerlige partier og ikke mindst de
radikale ydermere have, at ordningen skulle gælde for alle og ikke kun for de af os
udpegede faggrupper. Det er måske dér, miseren ligger i dag. Vi var allerede den-
gang bevidste om, at en sådan åbning
–
på lang sigt
–
kunne give problemer.”
Da efterlønsordningen blev indført, blev det i lovforslaget (L 31 1978-79) skønnet,
at nettoudgifterne til udbetaling af efterløn ville være 345 mio. kr. i 1979, 540 mio.
kr. i 1980 og 635 mio. kr. i 1981 målt i årets priser. Disse skøn over nettoudgifter
til efterlønsordningen er efter sparede overførsler til andre ydelser, hvorfor de ikke
er sammenlignelige med de faktiske udgifter til efterløn.
I
figur 1
fremgår udgifterne til efterløn opgjort i henholdsvis årets priser og i 2020-
niveau, for perioden 1979 til 2018. Dette er også opsummeret i
tabel 1.
Opgørelsen
i 2020-niveau betyder, at udgifterne til efterløn er målt i forhold til økonomiens
størrelse i 2020. Til brug for opregningen til 2020-niveau er der taget udgangs-
punkt i det strukturelle BNP for 2020.
2
Lovforslag nr. L 31 fremsat den 10. oktober 1978.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor meget man regnede med at bruge på efterlønsordningen hvert år, da efterlønnen blev indført, til beskæftigelsesministeren
2271508_0003.png
Figur 1
Udgifter til efterløn i perioden 1979 til 2018 målt i henholdsvis årets priser
og i 2020-niveau
Mia. kr
.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Mia. kr
.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1979
2003
1993
1995
1997
1999
2001
1991
1989
1987
1985
1983
1981
Årets priser
2020-niveau (BNP-korrigeret)
Anm.: Udgifter til efterløn i 2020-niveau er opgjort ved de løbende udgifter som andel af årets faktiske BNP, målt i
forhold til skønnet strukturelt BNP for 2020.
Kilde: ADAMs databank og DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarliggenopretning af dansk økonomi.
Som det fremgår af
figur 1
og
tabel 1
har udgifterne til efterløn været højest i 2004,
når udgifterne opgøres i 2020-niveau.
Tabel 1
Udgifter til efterløn i perioden 1979 til 2018 målt i henholdsvis årets priser
og i 2020-niveau (mio. kr.)
Mio. kr.
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
Årets priser
2.402
3.904
4.697
5.572
6.755
7.567
7.997
8.367
8.689
9.063
9.707
9.703
2020-niveau
15.182
22.788
24.934
25.901
28.500
28.925
28.183
27.472
27.165
27.263
27.641
26.537
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor meget man regnede med at bruge på efterlønsordningen hvert år, da efterlønnen blev indført, til beskæftigelsesministeren
2271508_0004.png
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
10.301
10.999
11.794
12.042
12.644
13.382
14.445
15.844
17.233
18.449
19.381
20.861
23.200
24.436
22.756
20.557
20.619
21.359
20.715
20.392
19.226
17.935
17.009
16.128
14.426
12.787
11.553
9.008
27.066
27.883
29.723
28.368
28.544
28.779
29.490
31.259
32.479
32.533
33.065
34.612
37.784
37.967
33.573
28.593
27.746
27.743
28.146
26.349
24.359
22.146
20.625
19.048
16.576
14.195
12.428
9.385
Anm.: Udgifter til efterløn i 2020-niveau er opgjort ved de løbende udgifter som andel af årets faktiske BNP, målt i
forholdt til skønnet strukturelt BNP for 2020.
Kilde: ADAMs databank og DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarliggenopretning af dansk økonomi.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
4