Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 322
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 322:
”I rapporten ”Litteraturreview
og metaanalyse om uddannelsesindsatser for ar-
bejdsmarkedsparate ledige”, jf. BEU alm. del –
bilag 275, estimeres det, at såfremt
alle de undersøgte litteraturstudier havde benyttet danske data, så ville 30 pct. af
studierne finde en signifikant positiv effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen, jf. rap-
portens figur 6. Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af studierne som ville
finde henholdsvis en signifikant negativ effekt og en insignifikant effekt?”
Svar:
Metaanalysen viser sandsynligheden for at finde positive effekter fordelt på for-
skellige forklarende variable. Der er i analysen således ikke tale om en procentfor-
deling, og de eksterne forskere har ikke lavet de af spørgeren efterspurgte bereg-
ninger.
Størstedelen af de undersøgte studier i metaanalysen når frem til, at deltagelse i en
uddannelses- og opkvalificeringsindsats øger lediges tilknytning til arbejdsmarke-
det. Samtidig peger analysen på, at andre lande får langt mere ud opkvalificering af
ledige end Danmark. Det mener jeg, naturligvis at vi skal gøre noget ved.
Som led i dette arbejde indgik regeringen i juni to nye aftaler om opkvalificering,
der skal bidrage til at styrke opkvalificeringsindsatsen for særligt ufaglærte og fag-
lærte med forældet uddannelse. Med aftalerne målrettes uddannelsestilbuddene
samtidigt områder, hvor der aktuelt er manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Jeg er ikke i tvivl om, at uddannelse er en god investering på den lange bane - både
for den enkelte og for virksomhederne, der efterspørger kvalificeret arbejdskraft.
17. august 2020
J.nr.
2020 - 5292