BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange personer der i dag er omfattet af reglerne for gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet, og hvad provenuet af reglerne er, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 321

(alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 321:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der i dag er omfattet af

reglerne

for gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet, og hvad provenuet af reglerne

er? Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere

der blev berørt af reglerne for gensidig forsørgelsespligt, da man i forbindelse med

SRSF-regeringens kontanthjælpsreform fra 2013 besluttede, at samlevende skal

have gensidig forsørgelsespligt. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor

mange der i dag ville være omfattet af reglerne for gensidig forsørgerpligt af sam-

levende i kontanthjælpssystemet, hvor mange af dem der ville have ikke-vestlig

baggrund, hvad det årlige provenu ville være fra 2021 og frem til 2025, og hvad

beskæftigelseseffekten ville være.”

Svar:

Der spørges til antallet af personer der i dag er omfattet af reglerne for gensidig

forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet, og hvad provenuet af reglerne er. Hjælpen

til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er be-

rettiget til, med fradrag krone for krone af eventuelle indtægter. Er der tale om ar-

bejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker fradrag for 27,84 kr. pr. arbejdstime.

Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at

kontanthjælpssystemet udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det betyder,

at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige forsør-

gelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,

herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.

Konsekvenserne af afskaffelse af fradrag af evt. ægtefælles indkomst grundet den

gensidige forsørgerpligt, opgøres for to grupper af borgere:

- borgere, som efter de gældende regler modtager

en lavere kontanthjælp

som følge af fradrag af ægtefælles indkomst,

- og til borgere, som efter de gældende regler

ikke kan modtage kontanthjælp

som følge af fradrag af ægtefælles indkomst.

Der redegøres for konsekvenserne af afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for

de to grupper hver for sig.

30. oktober 2020

J.nr.

2020-5293

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange personer der i dag er omfattet af reglerne for gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet, og hvad provenuet af reglerne er, til beskæftigelsesministeren

Borgere, der modtager lavere kontanthjælp

På baggrund af registerdata er det skønnet, at der i dag er omkring 3.300 borgere i

kontanthjælpssystemet målt i fuldtidspersoner, som er reduceret i kontanthjælp som

følge af fradrag af ægtefælles indkomst. Det skønnes, at en fjernelse af fradrag af

evt. ægtefælles indkomst ville have medført direkte merudgifter på i størrelsesorde-

nen 120 mio. kr. i 2020, svarende til ca. 80 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Skønnede merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra

evt. ægtefælle for borgere, som allerede er i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

Umiddelbar merudgift i alt

Efter skat, tilbageløb og adfærd

120

2021-PL

mio. kr.

Borgere, der ikke kan modtage kontanthjælp

Hertil kommer offentlige merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende

regler ikke kan modtage kontanthjælp. Det er ikke muligt præcist at afgrænse grup-

pen af borgere, som i dag ikke modtager kontanthjælp som følge af ægtefællemod-

regningen, da disse borgere ikke indgår i kontanthjælpssystemet. Det er derfor hel-

ler ikke muligt at udregne provenuet for denne gruppe. Der tages i stedet udgangs-

punkt i en skematisk opgørelse af denne gruppe.

Personer i ægtepar må tilsammen højst have en formue på 20.000 kr. for at være

berettiget til kontanthjælp. Opgørelsen af, hvad der tæller med som formue, er del-

vist baseret på en skønsmæssig vurdering. Kommunen kan fx se bort fra formue,

som er nødvendig for at bevare en nødvendig boligstandard eller bør bevares af

hensyn til arbejde eller uddannelse. Det er derfor ikke muligt entydigt at opgøre an-

delen af personer uden for kontanthjælpssystemet, der vil leve op til formuekravet,

på baggrund af registeropgørelser. Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at om-

kring 12.700 personer i gruppen vil leve op til formuekravet, idet de har en netto-

formue, som ikke overstiger 20.000 kr. Opgørelsen tager ikke højde for, at kommu-

nerne kan vælge at se bort fra dele af formuen, ligesom der ikke er taget højde for,

at det er muligt at nedbringe sin formue med henblik på at leve op til formuekravet,

hvilket trækker i retning af at virkningen er undervurderet. Modsat vil nogle perso-

ner ikke ønske at træde ind i kontanthjælpssystemet blandt andet som følge af rå-

dighedsforpligtigelsen, hvilket bidrager til at virkningen overvurderes.

På baggrund af ovenstående skønnes det med betydelig usikkerhed, at afskaffelse

af fradrag af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet for borgere, der i

dag ikke er berettiget til kontanthjælpsydelser, vil medføre direkte merudgifter i

størrelsesordenen af ca. 2,3 mia. kr., svarende til ca. 1,2 mia. kr. efter skat og tilba-

geløb,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Skønnede merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra

evt. ægtefælle for borgere, som ikke kan modtage kontanthjælp som følge af

reglerne

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

Umiddelbar merudgift i alt

Efter skat og tilbageløb

2,3

1,2

2021-PL

mia. kr.

Gensidig forsørgelsespligt for samlevende fra kontanthjælpsreformen fra 2013

Med kontanthjælpsreformen fra 2013, blev der pr. 1. januar 2014 indført forsørgel-

sespligt mellem samlevende par, hvis den ene eller begge i parret ansøgte om eller

modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Ugifte samlevende par, hvor begge var

fyldt 25 år, fik derfor ansvar for at forsørge hinanden på samme måde som ægte-

fæller. Samlevende blev således siddestillet med gifte par i kontanthjælpshjælpssy-

stemet men fortsat ikke skattemæssigt. Samlevende blev derfor stillet dårligere end

gifte, da samlevende par ikke havde mulighed for at benytte de økonomiske for-

dele, der gælder i skattesystemet for gifte par, herunder at overføre uudnyttet per-

sonfradrag til ægtefællen. Ca. 5.000 personer ud af omkring 16.000 samlevende fik

i 2014 reduceret kontanthjælpen som følge af den gensidige forsørgelsespligt.

Der spørges desuden til antal og provenu, hvis de tidligere regler om gensidig for-

sørgerpligt blev genindført, herunder ikke-vestlige indvandrere.

I beregningerne i reformøkonomien for kontanthjælpsreformen fra 2013, blev der

taget udgangspunkt i registeroplysninger for, om borgere i kontanthjælpssystemet

var samlevende. Det kan oplyses, at der, på baggrund af registeroplysninger, er op-

gjort, at der i dag er ca. 25.000 samlevende personer i kontanthjælpssystemet. Af

dem udgør ikke-vestlige indvandrere ca. 25 pct.

Det faktiske antal berørte af gensidig forsørgerpligt i 2014 viste sig væsentlig min-

dre en forudsat i reformøkonomien, hvorfor det ikke er muligt at opgøre de udgifts-

og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en genindførelse af den gensidige for-

sørgerpligt for samlevende.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard