Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 317
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (Sociali-
stisk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 317:
”Modregnes
kontanthjælpsmodtagere eller andre ydelsesmodtagere i deres ydelse,
såfremt de får tilbagebetalt á conto forbrugsafgifter som vand og varme?”
Svar:
Generelt har tilbagebetaling af forbrugsudgifter eller overskydende skat ikke betyd-
ning for udbetaling af forsørgelsesydelser, der reguleres i forhold til den skatteplig-
tige indkomst. Tilbagebetalte beløb kan dog have betydning for ydelser, som også
afhænger af formue.
I forhold til kontanthjælp er det således alle indtægter og al formue, der tages i be-
tragtning ved vurdering af berettigelsen til og udmålingen af kontanthjælp. Kom-
munen skal dog altid se bort fra et beløb på op til 10.000 kr. pr. person. For ægte-
fæller skal kommunen se bort fra det dobbelte. Det betyder, at kommunen skal se
bort fra 20.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne, der ejer formuen.
Ved hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvad der er formue.
Formue er penge, herunder f.eks. overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan
omsættes til penge, blandt andet kapitalpensioner, kostbart indbo og lotterigevin-
ster.
I tilfælde, hvor personen har gæld til det offentlige efter bl.a. § 92, i lov om aktiv
socialpolitik (særlig støtte til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende
ejerboliger eller andelsboliger, eller hjælp til boligindskud) kan kommunen imid-
lertid indtræde i retten til udbetaling af overskydende skat. Kommunens ret til at
indtræde i overskydende skat går forud for reglen om, at kommunen skal se bort fra
en formue på op til 10.000 kr. pr. person og 20.000 kr. for ægtefæller.
26. august 2020
J.nr.
20/11864 / 2020-5282
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard