BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 311: MFU spm. om man skal oplyse til bl.a. jobcenteret, hvis man forlader Danmark, da man så ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og i givet fald, hvor mange af de mange bandemedlemmer, der har passeret Øresundsbroen siden januar 2020, der har gjort dette, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Peter Skaarup

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

311 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem (MFU)

Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 311:

”Kan

ministeren bekræfte, at man

–

såfremt man er på offentlig ydelse, skal oplyse

til bl.a. jobcenteret, hvis man forlader Danmark, da man så ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet? Og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvor mange af de

mange bandemedlemmer, der har passeret Øresundsbroen siden januar 2020, der

har gjort dette, og hvilke konsekvenser det har haft for dem?

”

Svar:

Ydelser og udlandsophold

J.nr. 20/11799 / 2020-5248

25. august 2020

I udgangspunktet gælder det, at modtagere af offentlige ydelser skal oplyse eller af-

tale det med myndighederne, hvis man som ydelsesmodtager tager ophold eller fe-

rie i udlandet. Der er imidlertid forskel på de regler, der knyttet til de enkelte of-

fentlige ydelser, herunder under hvilke betingelser man kan tage sin ydelse med til

udlandet, og hvordan man sanktioneres, hvis man uberettiget modtager offentlige

ydelser under ophold i udlandet.

Beskæftigelsespolitikken bygger på et princip om ret og pligt. Det indebærer, at fx

kontanthjælpsmodtagere skal leve op til en række pligter, herunder pligten til at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man modtager kontanthjælp eller andre

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik er udgangspunktet, at man skal opholde sig

i Danmark. Personer, der har ret til ferie, kan dog fortsat modtage ydelser, mens på-

gældende opholder sig i udlandet, såfremt der forudgående er indgået en aftale med

kommunen herom. For personer, der modtager ledighedsydelse, er det en betin-

gelse, at pågældende som udgangspunkt 14 dage før feriens afholdelse har meddelt

dette til kommunen.

Modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, herunder bl.a. kontanthjælp,

må desuden opholde sig i udlandet kortvarigt én gang om måneden, dog skal perso-

nen have opholdt sig i Danmark inden for hvert døgn samtidig med modtagelse af

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 311: MFU spm. om man skal oplyse til bl.a. jobcenteret, hvis man forlader Danmark, da man så ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og i givet fald, hvor mange af de mange bandemedlemmer, der har passeret Øresundsbroen siden januar 2020, der har gjort dette, til beskæftigelsesministeren

ydelsen. Det kortvarige ophold i udlandet må ikke ske i forbindelse med påbegyn-

delse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før det kortva-

rige udlandsophold give kommunen besked herom.

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge følger det af reglerne i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., at man som udgangspunkt skal have bopæl og opholde sig i

Danmark i hele den periode, som man ønsker at få dagpenge for. Dog har man ret

til at medtage dagpengene under jobsøgning i et andet EU/EØS-land i en periode

på op til 3 måneder.

Dagpengemodtagere kan desuden som udgangspunkt afholde ferie i udlandet med

feriegodtgørelse eller feriedagpenge, når jobcentret får besked om det senest 14

dage før ferien.

Konsekvenser ved uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i

udlandet

Det er generelt sådan i sager efter lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal

træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget uberettiget mod

bedre vidende. Det gælder også, hvis en ydelsesmodtager har medtaget ydelsen til

udlandet i strid med reglerne.

Desuden er kommunerne med lovændringerne om enklere og skærpede sanktioner

pr. 1. januar 2020 blevet forpligtet til at politianmelde personer, der uberettiget og

mod bedre vidende har modtaget ydelser under ophold i udlandet i mere end 14

dage.

På kontanthjælpsområdet er der ydermere særlige sanktionsregler rettet mod ydel-

sesmodtagere, der har opholdt sig udlandet i strid med reglerne. Her gælder det, at

hvis den pågældende ydelsesmodtager mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til

at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet,

bliver hjælpen sat ned, mens den resterende del af ydelsen bliver udbetalt med til-

bagebetalingspligt i en periode på op til 20 uger.

En person, der uberettiget har modtaget arbejdsløshedsdagpenge under ophold i ud-

landet, skal betale dagpengene tilbage, og a-kassen skal vurdere, om pågældende

har begået svig.

Om ydelser til bandemedlemmer og udlandsophold

Ministeriet har ikke oplysninger om bandemedlemmer, og kan dermed ikke oplyse

noget om, hvorvidt bandemedlemmer, der modtager offentlige ydelser, har passeret

Øresundsbroen siden januar 2020 eller de eventuelle konsekvenser, det måtte have

haft for de pågældende.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard