Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2236992_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Samira Nawa
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 309:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken effekt det vil have på arbejdsudbuddet i 2021, at
Working Holiday ordningen er blevet indskrænket?”
Svar:
Working Holiday-ordningen hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets
ressort, og jeg har derfor indhentet bidrag fra udlændinge- og integrationsministe-
ren til besvarelsen af spørgsmålet:
”Formålet
med Working Holiday-ordningen er at give unge mennesker en bedre
mulighed for at lære hinandens kultur og levevis at kende og dermed fremme den
gensidige forståelse mellem landene. Formålet med opholdet skal primært være
at holde ferie i en længere periode og sekundært at arbejde med henblik på at
supplere rejsemidler og/eller at gennemføre et studie-eller uddannelsesforløb.
På få år skete der en firedobling i antallet af tilladelser til udlændinge, der ønsker
at komme til Danmark via Working Holiday-ordningen, og den stigende udvikling
kan særligt tilskrives, at flere udlændinge fra især Argentina og dernæst Chile har
gjort brug af ordningen.
På den baggrund har regeringen indgået aftale med SF, EL og DF om fire initiati-
ver, der skal medvirke til at sikre, at ordningen bruges efter hensigten:
Et gebyr for at ansøge, der dækker myndighedernes omkostninger ved sagsbe-
handlingen.
2.
Et loft over antallet af ansøgere fra Argentina og Chile på 150 opholdstilladelser
om året for hvert land.
3.
Et krav om, at udlændinge med ophold efter Working Holiday-ordningen kun
må udføre lønarbejde.
4.
Udlændinge, der får tilladelse til Working Holiday, skal fremover modtage ori-
entering om vilkårene på det danske arbejdsmarked.
1.
31. august 2020
J.nr.
2020 - 5202
Aftalen har bl.a. til formål at begrænse stigningen i antallet af udlændinge med
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvilken effekt det vil have på arbejdsudbuddet i 2021, at Working Holiday ordningen er blevet indskrænket, til beskæftigelsesministeren
Working Holiday-opholdstilladelser fra Argentina og Chile, og det forventes der-
med, at der samlet set kommer færre udlændinge til Danmark via Working Holi-
day-ordningen.
Formålet med ordningen er ikke at give virksomheder i Danmark adgang til
mere arbejdskraft, men derimod at give de unge fra aftalelandene en mulighed
for at supplere rejsemidler og/eller at gennemføre et studie- eller uddannelsesfor-
løb. Der er således ikke foretaget beregninger af de aftalte tiltags effekt på arbejds-
udbuddet.”
Jeg kan henholde mig til udlændinge- og integrationsministerens besvarelse.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2