TALE
Samråd i BEU 26. juni 2020 kl. 09.00-09.30
om beretning og kritik vedrørende brugen af
arbejdsklausuler i staten
DET TALTE ORD GÆLDER!
Samrådsspørgsmål Z er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF):
Statsrevisorerne har den 4. juni kritiseret statens brug af og kontrol med arbejds-
klausuler i deres bemærkninger til Rigsrevisionens beretning herom. På den bag-
grund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
1. Hvad mener ministeren om Statsrevisorernes kritik af statens manglende brug af
arbejdsklausuler, herunder at Statsrevisorerne finder det "meget utilfredsstil-
lende", at 26 procent af departementerne og 39 procent af styrelserne i staten ikke
har skrevet en arbejdsklausul ind i kontrakter med private leverandører på bygge-
og anlægsområdet og på det grønne område, samt at Statsrevisorerne ligeledes fin-
der det "meget utilfredsstillende", at 78 procent af departementerne og styrelserne
i perioden 2015-2019 ikke har ført den nødvendige kontrol med overholdelsen af
arbejdsklausuler trods regler herom?
2. Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for hurtigst muligt at imødegå kritikken
fra Statsrevisorerne vedrørende statens manglende brug af arbejdsklausuler og
sikre, at staten gennem sin kontraktindgåelse med private leverandører lever op til
sine forpligtelser i forhold til at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår gen-
nem arbejdsklausuler samt fører den fornødne kontrol hermed?
Der henvises Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorer-
nes bemærkninger den 4. juni 2020 »Statens brug af og kontrol med arbejdsklausu-
ler«
22/6 2020
J.nr. 2019 - 6712
CAL
AKL
[Indledning]
Tak for invitationen til samrådet og tak for
de to spørgsmål, der angår et emne, der lig-
ger mig rigtigt meget på sinde.