Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2272684_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
3. november 2020
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af
25. juni 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad udgifterne har været til efterlønnen år for år, si-
den efterlønnen blev indført? Vil ministeren herudover opgøre 'udgifterne' som
henholdsvis de årlige statslige udgifter og som det samfundsøkonomiske tab ved,
at efterlønsmodtagere er på efterløn frem for i arbejde?
Svar
Efterlønsordningen blev indført i 1979. Udgifterne til efterlønsmodtagere i form
af overførsler har været stigende frem mod 2004, hvor de samlede overførsler ud-
gjorde med 34,6 mia. kr. (2020-satsniveau),
jf.
Fejl! Henvisningskilde ikke fun-
det.
. Udgifterne har sidenhen været faldende og udgjorde 8,4 mia. kr. i 2019. I
forhold til en opgørelse af de umiddelbare samfundsmæssige omkostninger til ef-
terlønsydelsen kan det endvidere være relevant at opgøre udgifterne omregnet til
2020-niveau ift. BNP.
Figur 1
Overførsler til efterlønsmodtagere, årets
niveau, 2020-satsniveau og 2020-BNP-niveau
Mia. kr.
40
Mia. kr.
40
Figur 2
Antal efterlønsmodtagere
1.000 personer
200
1.000 personer
200
35
30
25
20
35
30
25
20
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
79 82 85 88 91 94 97 00 03 06 09 12 15 18
Personer
Fuldtidspersoner
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
15
10
5
0
79 82 85 88 91 94 97 00 03 06 09 12 15 18
Årets niveau
2020-satsniveau
2020-BNP-niveau
15
10
5
0
Anm.: Omregning til satsniveau er foretaget ved satsreguleringsindekset fra 1994. Udgifter til efterløn i 2020-BNP-
niveau er opgjort ved de løbende udgifter som andel af årets faktiske BNP, målt i forholdt til skønnet
strukturelt BNP for 2020. Opgørelsen af efterlønsmodtagere i antal personer er opgjort ultimo året.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad udgifterne har været til efterlønnen år for år, siden efterlønnen blev indført, til finansministeren
2272684_0002.png
Side 2 af 4
Kilde: ADAMs databank, DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, Danmarks
Statistik, CRAM, RAM, FLEUR og egne beregninger.
De faldende udgifter siden 2004 afspejler udviklingen i antallet efterlønsmodta-
gere,
jf.
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.
.
Antallet af efterlønsmodtagere
toppede i 2004 med mere end 180.000 fuldtidspersoner. Det stigende antal efter-
lønsmodtagere frem mod 2004 indikerer, at indførslen af efterlønsordningen førte
til øget tilbagetrækning før folkepensionsalderen. Det er dog ikke muligt at vide,
hvornår disse personer havde trukket sig fra arbejdsmarkedet, hvis efterløn ikke
havde været en mulighed. Antallet er sidenhen faldet og udgjorde knap 46.000
fuldtidspersoner i 2019.
Udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere efter 2004 skal ses i lyset af ændringer
i folkepensions- og efterlønsalderen. Folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 år til
65 år i 2004, hvorved personer, der gik på efterløn fra 2004, havde en 5-årig efter-
lønsperiode modsat tidligere årgange, der havde en 7-årig efterlønsperiode. Fra
2014 til 2019 er efterlønsalderen hævet et halvt år hvert år fra 60 år i 2014 til 63 år
i 2019, hvilket i disse år har begrænset antallet af årgange i efterlønsalderen. For
årgange, der når efterlønsalderen fra 2019, er efterlønsalderen hævet mere end fol-
kepensionsalderen, hvorved efterlønsperioden gradvist er forkortet til 3 år.
Ud over selve overførselsudgiften til efterlønsydelsen knytter der sig en række
yderligere offentlige indtægter og udgifter til efterlønsordningen. Efterlønsrefor-
men i 1999 introducerede et særskilt efterlønsbidrag for at opnå ret til efterløn,
1
og
der blev desuden indført mulighed for at optjene skattefrie præmier ved beskæfti-
gelse i efterlønsalderen.
Indbetalte efterlønsbidrag udgør en indtægt for det offentlige. Indbetalingerne ud-
gjorde ca. 8,9 mia. kr. (2020-satsniveau) i 2002 og har herefter været faldende,
jf.
Figur 3. Fra 2012 til 2013 faldt indbetalingerne af efterlønsbidrag kraftigt, da over
�½ mio. medlemmer benyttede sig af muligheden for skattefri udmeldelse af efter-
lønsordningen i 2012 i forlængelse af
Tilbagetrækningsreformen, 2011.
I 2018 var der
igen mulighed for skattefri udmeldelse af efterlønsordningen som følge af
Aftale
om flere år på arbejdsmarkedet, 2017.
2
Tilbagebetalinger af efterlønsbidrag
–
både de
løbende udmeldelser og de skattefri udmeldelser
–
udgør isoleret set en udgift for
det offentlige.
Grundet efterlønnens effekt på tilbagetrækningsadfærden blev skattefrie præmier
indført for at øge incitamentet til at fortsætte i beskæftigelse. Muligheden for skat-
tefrie præmier indebærer, at en del af de efterlønsberettigede vælger at arbejde vi-
dere frem for at modtage efterlønsydelse. Indførelse af de skattefrie præmier har
således bidraget til faldet i udgifterne til efterlønsydelse. Til gengæld er udbetaling
1
2
Udgiften af at gøre efterlønsbidrag fradragsberettigede er ikke inkluderet i denne opgørelse.
I 2012 fik 655.349 personer udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit, mens 60.663 personer fik udbetalt de-
res efterlønsbidrag skattefrit i 2018. Den offentlige udgift til skattefri udbetaling udgjorde ca. 35,2 mia. kr.
(2020-satsniveau) i 2012 (28�½ mia. kr. årets priser) og ca. 4,2 mia. kr. (2020-satsniveau) i 2018 (ca. 4 mia. kr.
årets priser).
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad udgifterne har været til efterlønnen år for år, siden efterlønnen blev indført, til finansministeren
2272684_0003.png
Side 3 af 4
af skattefrie præmier forbundet med en offentlig udgift knyttet til efterlønsordnin-
gen, som ikke indgår i den opgjorte udgift til efterlønsydelsen. Udgiften til skatte-
frie præmier var stigende frem mod 2012, hvor samlede præmier udgjorde 2,7
mia. kr. (2020-satsniveau). Faldet i antal efterlønsberettigede (i kombination med
andelen der ikke udnytter efterlønsretten) og den stigende efterlønsalder medfører
også et vist fald i udbetalinger af skattefri præmier
–
dog med en forsinkelse, da
præmierne optjenes af personer i efterlønsalderen og udbetales ved folkepensions-
alderen.
Figur 3
Indbetalt og tilbagebetalt efterlønsbidrag,
2020-satsniveau
Mia. kr.
12
10
8
6
4
Mia. kr.
12
10
8
6
4
Figur 4
Udbetalt skattefri efterlønspræmie, 2020-
satsniveau
Mia. kr.
3
2,5
Mia. kr.
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
99
01
03
05
07
09
11
13
15
17
19
2
1,5
1
0,5
0
2
0
99
01
03
05
07
09
11
13
15
17
19
Indbetalt efterlønsbidrag
Tilbagebetalt efterlønsbidrag
2
0
Anm.: Omregning til 2020-satsniveau er foretaget ved satsreguleringsindekset fra 1994.
Tilbagebetalt efterlønsbidrag inkluderer kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag omfattet af PBL §49 A,
stk. 2-3. Opgørelsen inkluderer ikke skatte- og afgiftsfrie tilbagebetalinger af efterlønsbidrag i perioden fra d.
2. april 2012 til d. 1. oktober 2012 og d. 1. januar 2018 til d. 30. juni 2018. De skattefrie perioder indebar dog
en afgift på 30 pct. af bidrag, der henholdsvis blev indbetalt efter d. 15. maj 2011 og frem til
udbetalingstidspunktet eller efter d. 22. juni 2017 og frem til udbetalingstidspunktet. Disse bidrag er
inkluderet i opgørelsen.
Kilde: ADAMs databank, Opgørelser på baggrund af lovmodellens modelbefolkning (33 pct. stikprøve) samt
Danmarks Statistiks indkomstregister (fuldtælling) og egne beregninger.
Det bemærkes, at de opgjorte offentlige indtægter og udgifter i figur 1, 3 og 4 vi-
ser de umiddelbare virkninger af efterlønsordningen og ikke den samlede virkning
på de offentlige finanser. Det skal ses i sammenhæng med, at der i den samlede
virkning også skal tages højde for de offentlige indtægter og udgifter, der ville
være, hvis personerne ikke var på efterløn.
I forhold til en opgørelse af det
”samfundsøkonomiske tab” ved at efterlønnere
er
på efterløn i stedet for i beskæftigelse eller på anden forsørgelse, bemærkes det, at
det ved indgåelse af politiske aftaler, er beslutningsgrundlaget på aftaletidspunktet,
der ligger til grund. Det er normal praksis, at der ikke foretages genberegninger af
virkninger af allerede gennemførte regelændringer.
At der generelt ikke foretages kontrafaktiske beregninger af gennemførte regelæn-
dringer skal bl.a. ses i lyset af, at regelændringer ændrer på de grundlæggende
strukturer i økonomien. Effekten af regelændringer (i dette tilfælde indførslen af
efterløn) skal adskilles fra effekter, der kan tilskrives andre forhold, herunder både
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvad udgifterne har været til efterlønnen år for år, siden efterlønnen blev indført, til finansministeren
2272684_0004.png
Side 4 af 4
øvrige reformer og underliggende tendenser i økonomien. Den samfundsøkono-
miske effekt af efterløn er således ikke alene udgiften af, at efterlønsmodtagere er
på efterløn frem for i arbejde.
En kontrafaktisk beregning af effekten af efterløn ville kræve antagelser om efter-
lønneres alternativ, hvis efterløn ikke havde været en mulighed. Det kan inkludere
afgang til andre offentlige ydelser såsom overgangsydelse og dagpenge eller æn-
drede pensionsindbetaling som blandt andet kan påvirke tilbagetrækningsadfærd.
Hvor stor en andel af efterlønnere, der alternativt havde været i beskæftigelse, hvis
efterlønnen ikke var indført, er i lige så høj grad et skøn, som at det før indførelse
af efterlønsordningen var et skøn, hvor mange beskæftigede, der ville vælge efter-
lønsordningen.
Illustrativ beregning af færre efterlønnere fremadrettet
Af ovenstående grunde er der ikke opgjort en historisk kontrafaktisk beregning af
udgifter og samfundsøkonomiske tab af efterlønnen. I stedet er der i det følgende
opstillet en simpel illustrativ beregning af den skønnede effekt af i et givet år at
flytte 1.000 efterlønsmodtagere til fuldtidsbeskæftigelse.
3
I overensstemmelse med tidligere svar er det konkret forudsat, at ca. 80 pct. af de
personer, der ellers ville være gået på efterløn, i stedet vil være i ordinær beskæfti-
gelse. Blandt de øvrige 20 pct. antages det, at ca. 5 pct. vælger selvfinansieret tilba-
getrækning uden indkomsterstattende offentlige ydelser, mens de resterende ca. 15
pct. forudsættes i stedet at være på forskellige typer af offentlig forsørgelse.
4
Effekten af at flytte 1.000 fuldtidspersoner fra efterløn til arbejdsmarkedet i 2021
forventes under disse forudsætninger at have en positiv virkning på den offentlige
saldo på knap ¼ mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd. En øget beskæftigelse af
denne størrelsesorden skønnes at have en positiv effekt på BNP på omkring ¾
mia. kr.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
3
4
I denne beregning er ikke medtaget evt. afledte effekter på efterlønsbidrag og skattefri præmier.
Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 284 af 21. marts 2017 (FIU284).
Forudsætningerne i indeværende svar
afviger en smule ved at se bort fra personer i støttet beskæftigelse.