Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 29 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 29:
”Vil
ministeren i tabelform redegøre for de administrative omkostninger, herunder
omkostninger forbundet med kontrol og tilkendelse af ydelser for de forskellige
ydelser i beskæftigelsessystemet? I svaret bedes ministeren holde omkostningerne
til de enkelte ydelser op mod, hvor meget der udbetales til borgerne fordelt på de
enkelte ydelser”
Svar:
Alle indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets ressortområde udbetales
enten via kommunerne, a-kasserne eller Udbetaling Danmark. Hverken kommu-
nerne eller a-kasserne registrerer deres administrative omkostninger på en sådan
måde, at der kan udarbejdes en konsolideret opgørelse over administrationsomkost-
ningerne.
Af Udbetaling Danmarks årsrapport for 2018 fremgår der imidlertid administrative
omkostninger til tilkendelse, udbetaling og kontrol under ét for barselsdagpenge,
boligstøtte, familieydelser, social pension, international pension og international
social sikring og fleksydelse. Separate opgørelser over administrationsomkostnin-
gerne til hhv. kontrol og tilkendelse er imidlertid ikke tilgængelige. Af materiale
udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med tilsyn af Udbetaling Dan-
mark, fremgår ydermere administrationsomkostninger til IT-understøttelse, som af-
holdes af kommunerne i forbindelse med tildeling af ydelserne. Kombineres disse
oplysninger, fremkommer en samlet opgørelse af de administrative omkostninger
for ydelser administreret af Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmarks kontroludgifter dækker de kontrolfunktioner, der er forbun-
det med behandling af ansøgninger. Udbetaling Danmark udfører derudover kon-
trol via registersamkøring i Den Fælles Dataenhed, hvilket ikke fremgår af neden-
stående opgørelse. De øvrige kontrolfunktioner, der i Udbetaling Danmark udføres
af enheden Helhedsorienteret kontrol (HOK), er ikke opgjort for hvert ydelsesom-
råde og fremgår ikke af nedenstående opgørelse. De samlede administrationsom-
kostninger til Helhedsorienteret kontrol var i 2018 38 mio. kr.
20. december 2019
J.nr.
2019-7509