BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 20/5-20 om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd U om

tilsyn med det kemiske ar-

bejdsmiljø på arbejdspladserne

(afholdes

den 20. maj 2020)

11-05-2020

J.nr. 2029 - 3498

Samrådsspørgsmål U, stillet af Christian Juhl (Ø)

På baggrund af de systematiske og voldsomme overskridelser af grænseværdien

for isocyanater på BIO4 byggeriet ønskes et samråd med beskæftigelsesministeren,

hvor følgende spørgsmål besvares:

1. Hvad mener ministeren om forløbet i BIO4 og Arbejdstilsynets indsats?

2. Hvad vil ministeren gøre for, at der sker et skærpet og mere omfattende tilsyn

med det kemiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne - ikke mindst i lyset af de sene-

ste års kemiske skandaler (Vindmølleindustrien, Crom6, Vardesagen m.fl.)?

3. Hvordan vil ministeren sikre, at arbejdsmiljørepræsentanten kommer til at spille

en mere væsentlig rolle og får reel indflydelse på det kemiske arbejdsmiljø?

4. Hvordan vil ministeren sikre at arbejdsgiverne tager de kemiske arbejdsmiljøpå-

virkninger mere alvorligt?

Der henvises til artiklen »Afsløring: BIO4-ansatte indåndede giftige dampe i flere

måneder« i A4-Arbejdsmiljø den 21. april 2020.

Indledning

Svar på spørgsmål 1.

Hvad mener ministeren om

forløbet i BIO4 og Arbejdstilsynets indsats?

Tak til spørgeren for at indkalde til det her samråd

og endnu engang sætte fokus på farlig kemi og

virksomheders ansvar for at sikre et sundt og sik-

kert arbejdsmiljø for lønmodtagere i Danmark.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at etableringen af

varmeværket BIO4 er et meget omfattende byggeri

bestående af flere entrepriser.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 20/5-20 om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Arbejdet med opførslen af BIO4 projektet, hvor

det kommunalt ejede selskab HOFOR er bygherre,

blev indledt i juni 2016, og byggeriet er i sin sidste

fase. Arbejdstilsynet vurderer, at byggeriet i perio-

der har beskæftiget omkring 1.500 mand, og at der

i byggeriets slutfase er omkring 500-600 ansatte.

Jeg vil gerne starte med at sige, at de sikkerheds-

forhold ved byggeriet af BIO4, som er refereret i

en række artikler i A4 Arbejdsliv, er uacceptable.

Artiklerne refererer til, at mangelfulde beskyttel-

sesforanstaltninger i forhold til farlig kemi har væ-

ret en del af arbejdsdagen for ansatte på bygge-

pladsen, selvom at både tillidsmand og arbejdsmil-

jørepræsentant gjorde opmærksom på proble-

merne.

Det ligger mig meget på sinde, at lønmodtagere i

Danmark kan gå trygge på arbejde. Og det gælder

naturligvis både danskere og deres udenlandske

kolleger. Alle har ret til at nyde godt af de skrappe

danske lovkrav til sikkerhed og sundhed.

Det er meget klart formuleret i arbejdsmiljøloven,

at det er arbejdsgiverne, der har ansvaret for, at ar-

bejdsmiljøreglerne overholdes, og at deres medar-

bejdere har et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

I Danmark stiller vi skrappe krav til virksomhe-

derne, når de bruger kemi, eller når der er en risiko

for, at deres ansatte kan udsættes for farlig kemi i

arbejdsmiljøet.

Arbejde, hvor der kan være risiko for udsættelse

for farlige stoffer og materialer skal planlægges,

tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det indebærer

bl.a. krav om, at unødig påvirkning skal undgås.

Herudover er der krav om, at de ansatte skal oplæ-

res og instrueres i det arbejde, de forventes at ud-

føre.

Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at bygherren

HOFOR offentligt har erkendt sine fejl, og har ret-

tet op på beskyttelsesforanstaltningerne som følge

af Arbejdstilsynets påbud.

Men jeg finder det utilfredsstillende, at der først

rettes ind, når Arbejdstilsynet giver påbud.

I forhold til spørgsmålet om Arbejdstilsynets ind-

sats, har Arbejdstilsynet oplyst, at de har besøgt

byggepladsen jævnligt med fokus på bl.a. uden-

landske virksomheder, og desuden haft løbende di-

alog med bygherre, repræsenteret af sikkerhedsko-

ordinatorerne, om det generelle arbejdsmiljøar-

bejde.

Arbejdstilsynet har ved sine tilsynsbesøg afgivet

84 afgørelser med ulykkesrisici og kemi som de

mest dominerende arbejdsmiljøproblemer. Afgø-

relserne tæller ni forbud, 72 strakspåbud og tre på-

bud.

I den konkrete sag om isocyanater blev Arbejdstil-

synet i efteråret 2019 gjort opmærksom på, at der

kunne være risiko for, at ansatte på byggepladsen

blev udsat for dampe indeholdende isocyanater. På

den baggrund gik Arbejdstilsynet i dialog med

byggeledelsen og sikkerhedskoordinatorer på byg-

gepladsen for at kortlægge problematikken.

Arbejdstilsynet gav på baggrund af tre tilsynsbe-

søg i oktober og november 2019 to strakspåbud i

slutningen af november 2019. Strakspåbuddene

omhandlede adgangen til områder, hvor der fore-

går afgasning af isocyanater og sikring af de an-

satte mod såkaldt sekundær udsættelse for isocya-

nater.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de først fik fuldt

overblik over sagen ved besøget i slutningen af no-

vember.

Arbejdstilsynet har oplyst, at blandt andet en tidli-

gere konkret afdækning af bygherrens mangelfulde

koordinering af arbejdet evt. kunne have dannet

grundlag for et strakspåbud til bygherren tidligere.

Arbejdstilsynet vil derfor som opfølgning på sagen

gennemgå forløbet, så der kan undgås lignende sa-

ger i fremtiden.

De mange reaktioner og tilsynsbesøg vidner også

om, at Arbejdstilsynet har fulgt byggeriet tæt. Men

det vidner også om, at det er en større opgave at

følge et byggeri af en sådan størrelse.

Arbejdstilsynet har oplyst, at i den fremadrettede

planlægning af tilsynet nøje vil blive overvejet,

hvordan der bedst kan anlægges en helhedsoriente-

ret tilgang i projekter i størrelsesorden som BIO4.

Eksempelvis ved at projekterne kan indgå i som en

del af indsatsen over for større infrastrukturprojek-

ter

–

den såkaldte SDI-indsats.

SDI-indsatsen er siden 2018 blevet udvidet til

også at kunne omfatte andre store byggerier og an-

lægsprojekter.

I det skærpede tilsyn følger Arbejdstilsynet projek-

terne tæt i alle faser

–

fra den overordnede plan-

lægning hos de projekterende til løbende tilsyn

med de konkrete opgaver på byggepladserne.

Som del af tilgangen etableres en tæt kontakt mel-

lem Arbejdstilsynet og aktørerne på byggeprojek-

tet. Dette fremmer dialogen om konkrete arbejds-

miljøproblemer og løsninger mellem virksomhe-

derne, bygherrernes arbejdsmiljøkoordinatorer og

Arbejdstilsynet, og med inddragelse af de ansattes

arbejdsmiljørepræsentanter.

Denne tilgang er særligt velegnet til store og kom-

plekse byggeprojekter, som involverer mange ak-

tører, ofte af forskellige nationaliteter

–

som f.eks.

et byggeprojekt som BIO4.

Jeg vil dog samtidig igen understrege, at den helt

grundlæggende præmis er, at det er arbejdsgi-

verne, der fuldt ud har ansvaret for egne ansatte, så

de ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirknin-

ger. Det er dybt beklageligt, når dette ansvar ikke

løftes, som det er tilfældet her.

Det bringer mig videre til mit svar på spørgsmål 2

om tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø.

[Svar på spørgsmål 2.

Hvad vil ministeren gøre

for, at der sker et skærpet og mere omfattende til-

syn med det kemiske arbejdsmiljø på arbejdsplad-

serne - ikke mindst i lyset af de seneste års kemiske

skandaler (Vindmølleindustrien, Crom6, Vardesa-

gen m.fl.)?]

Gennem tiden har vi desværre oplevet eksempler

på tilsidesættelse af arbejdsmiljølovgivningen, og

på måder, der i værste tilfælde har haft helbreds-

skadelige konsekvenser for medarbejdere.

Mit klokkeklare budskab er igen, at det er arbejds-

givers ansvar at sikre, at deres produktion foregår

på en sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig

måde, så farlige situationer ikke opstår.

Jeg er rigtig glad for, at vi med arbejdsmiljøaftalen

har sat ekstra fokus på det kemiske arbejdsmiljø.

Dels ved en styrket forskningsindsats, så vi kan

blive endnu klogere på risikoen for udsættelse for

farlig kemi på de danske arbejdes pladser, og der-

med kan styrke forebyggelsen. Og dels gennem en

styrket tilsynsindsats i forhold til kemi. Det, for-

venter jeg, vil vise resultater.

Desværre har Corona-krisen givet nogle forsinkel-

ser for denne indsats, men tilsynet har forberedt

indsatsen grundigt.

Jeg vil nu gå videre til spørgsmål 3 om arbejdsmil-

jørepræsentantens rolle.

[Svar på spørgsmål 3.

Hvordan vil ministeren

sikre, at arbejdsmiljørepræsentanten kommer til at

spille en mere væsentlig rolle og får reel indfly-

delse på det kemiske arbejdsmiljø?]

Som jeg før har givet udtryk for, mener jeg, at ar-

bejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljørepræ-

sentanten er krumtapperne i virksomhedernes egen

arbejdsmiljøindsats. Det er i samarbejdet mellem

arbejdsgiveren og de ansatte, at vi finder de bedste

løsninger.

Ud over de daglige opgaver skal arbejdsmiljøorga-

nisationen varetage de mere overordnede og frem-

adrettede opgaver

–

eksempelvis sørge for, at årsa-

gerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader

- samt tilløb hertil - undersøges, og sørge for at få

gennemført foranstaltninger, der hindrer genta-

gelse.

Og det er af grundlæggende betydning for arbejds-

miljøet på den enkelte virksomhed, at ledelsen lyt-

ter til arbejdsmiljørepræsentanten.

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og rettigheder

er noget, som jeg i forvejen har fokus på.

Som led i udmøntningen af arbejdsmiljøaftalen

skal der nedsættes et midlertidigt AMO-udvalg.

Udvalget skal drøfte potentialet for et forbedret ar-

bejdsmiljøorganisationssystem, herunder organise-

ringen af AMO.

Som jeg tilkendegav på samrådet om arbejdsmiljø-

repræsentantens beskyttelse den 4. december 2019,

i øvrigt også indkaldt af Christian Juhl, vil arbejds-

miljørepræsentantens rolle indgå i drøftelserne i

AMO-udvalget.

Som spørger og udvalget er orienteret om, er

AMO-udvalget ved at blive nedsat. Den foreløbige

plan er, at udvalget kan have et indledende møde

her i maj. Efter planen vil udvalgets arbejde så

skulle løbe over det næste halve års tid.

Jeg ser meget frem til resultaterne af parternes

drøftelser, og hvordan vi fremover kan forbedre

arbejdsmiljøsystemet.

Jeg vil generelt opfordre til, at lønmodtagere, der

oplever farlige forhold - eller på anden vis er

usikre på, om arbejdsforholdene er i orden - i øv-

rigt først og fremmest benytter mulighederne for at

få problemet taget op i arbejdsmiljøorganisationen.

Det er også muligt at klage til Arbejdstilsynet, hvis

der er mistanke om, at arbejdsmiljøreglerne over-

trædes. Det har vi et system, der tager hånd om.

[Svar på spørgsmål 4.

Hvordan vil ministeren

sikre at arbejdsgiverne tager de kemiske arbejds-

miljøpåvirkninger mere alvorligt?]

I forhold til spørgsmål 4 vil jeg sige, at når

det handler om at understøtte et sikkert arbejds-

miljø, er det centrale ord

forebyggelse.

Og der skal

naturligvis være sanktioner, hvis arbejdsmiljøreg-

lerne overtrædes.

Arbejdstilsynet oplever heldigvis, at der på rigtig

mange arbejdspladser bliver arbejdet aktivt for at

sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø

–

og sikre de

rette beskyttelsesforanstaltninger, når det handler

om farlig kemi.

Men der er desværre fortsat brodne kar. Med ar-

bejdsmiljøaftalen har vi derfor sat streg under, at

arbejdsgiver skal løfte sit ansvar for at sørge for et

sundt og sikkert arbejdsmiljø - det skal ikke kunne

betale sig at tilsidesætte arbejdsmiljølovgivningen.

Vi har hævet bødestørrelsen, og særligt i de til-

fælde, hvor overtrædelsen har alvorlige konse-

kvenser for de ansatte, eller hvor arbejdsgivere

gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven.

Desuden indfører vi som noget nyt, at arbejdsgive-

ren skal betale gebyr for det skærpede tilsyn, der

udløses, når Arbejdstilsynet konstaterer forhold,

der er så alvorlige, at der nedlægges forbud.

Med arbejdsmiljøaftalen har vi samtidig også styr-

ket det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdstilsynet - som jeg nævnte tidligere

–

har sat

øget fokus på informationsindsatser og brancheret-

tede tilsyn, og der er sat øget fokus på forskning

inden for området.

Endvidere har Arbejdstilsynet igangsat et arbejde

med at få prioriteret og vurderet en række stoffer

for at kunne fastsætte mere retvisende grænsevær-

dier. Det arbejde har bl.a. betydet en ny skærpet

grænseværdi for chrom 6, som forventes at træde i

kraft 1. juli 2020. Parallelt pågår der et arbejde i

samarbejde med parterne om en grænseværdi for

dieseludstødning - og flere stoffer følger.

Arbejdstilsynets vejledningsindsats er også i fo-

kus, hvilket blandt andet har resulteret i en ny vej-

ledning om arbejde med epoxy og isocyanater.

Samtidig vil jeg også ærligt sige, at jeg synes, det

er på tide at få prioriteret kemi i de nye nationale

mål for arbejdsmiljøet, der skal fastsættes i samar-

bejde med arbejdsmarkedets parter.

Det har jeg en forventning om vil løfte arbejdsmil-

jøarbejdet mange steder

–

ikke mindst på det ke-

miske område.

Tak for ordet.