TALE
Samråd U om
tilsyn med det kemiske ar-
bejdsmiljø på arbejdspladserne
(afholdes
den 20. maj 2020)
11-05-2020
J.nr. 2029 - 3498
Samrådsspørgsmål U, stillet af Christian Juhl (Ø)
På baggrund af de systematiske og voldsomme overskridelser af grænseværdien
for isocyanater på BIO4 byggeriet ønskes et samråd med beskæftigelsesministeren,
hvor følgende spørgsmål besvares:
1. Hvad mener ministeren om forløbet i BIO4 og Arbejdstilsynets indsats?
2. Hvad vil ministeren gøre for, at der sker et skærpet og mere omfattende tilsyn
med det kemiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne - ikke mindst i lyset af de sene-
ste års kemiske skandaler (Vindmølleindustrien, Crom6, Vardesagen m.fl.)?
3. Hvordan vil ministeren sikre, at arbejdsmiljørepræsentanten kommer til at spille
en mere væsentlig rolle og får reel indflydelse på det kemiske arbejdsmiljø?
4. Hvordan vil ministeren sikre at arbejdsgiverne tager de kemiske arbejdsmiljøpå-
virkninger mere alvorligt?
Der henvises til artiklen »Afsløring: BIO4-ansatte indåndede giftige dampe i flere
måneder« i A4-Arbejdsmiljø den 21. april 2020.
Indledning
Svar på spørgsmål 1.
Hvad mener ministeren om
forløbet i BIO4 og Arbejdstilsynets indsats?
Tak til spørgeren for at indkalde til det her samråd
og endnu engang sætte fokus på farlig kemi og
virksomheders ansvar for at sikre et sundt og sik-
kert arbejdsmiljø for lønmodtagere i Danmark.
Indledningsvis kan jeg oplyse, at etableringen af
varmeværket BIO4 er et meget omfattende byggeri
bestående af flere entrepriser.