BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 18. maj om arbejdskonflikter og lønkompensation i forbindelse med corona-krisen, til beskæftigelesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådsspørgsmål V, W og X om lønkom-

pensation den 18. maj 2020 kl. 10.30

7. maj 2020

J.nr. 2020 - 3656

CAL

Samrådsspørgsmål V

Hvad er ministerens reaktion på, at der er virksomheder i Danmark, der er afskå-

ret fra at modtage lønkompensation, fordi de er omfattet af en arbejdskonflikt, når

statsministeren på et pressemøde den 15. marts 2020 sagde, at

lønkompensationsordningen

”kommer

til at omfatte alle virksomheder”?

Samrådsspørgsmål W

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at hjælpe de virksomheder

–

og ikke

mindst de lønmodtagere

–

der pga. en arbejdskonflikt ikke omfattes af lønkompen-

sation?

Samrådsspørgsmål X

Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at en virksomhed ikke kan

anvende lønkompensationsordningen ift. stillingskategorier på virksomheden, som

er omfattet af en konflikt, herunder hvilken lovhjemmel, der er baggrund for, at en

virksomhed, som er omfattet af en konflikt, ikke kan modtage lønkompensation?

Indledning

Tak til spørgeren for at indkalde til dette samråd.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg godt kan

forstå, at man kan undre sig over, hvorfor reglerne

er skruet sådan sammen, at der er nogle virksom-

heder, der ikke kan få fuld lønkompensation fordi

de er omfattet af en faglig konflikt.

Derfor vil jeg gerne bruge lidt krudt på at beskrive

baggrunden for det.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 18. maj om arbejdskonflikter og lønkompensation i forbindelse med corona-krisen, til beskæftigelesministeren

Som I jo ved, er løn- og arbejdsvilkår et anlig-

gende for arbejdsmarkedets parter, og det er et sy-

stem, der i efterhånden mange år har virket rigtig

godt i Danmark.

Det er et system, som hviler på mindst mulig stats-

lig indblanding.

Derfor holder vi os så vidt muligt fra at blande os i

arbejdsretlige konflikter, hvilket kommer til udtryk

i en lang række situationer.

Konkret må jobcentre eksempelvis ikke henvise

stillinger hos arbejdsgivere, der er omfattet af kon-

flikt, ligesom man ikke har ret til dagpenge, hvis

man er ledig som følge af en konflikt.

Når det er sagt, så er jeg ikke blind for, at det i sig

selv kan opfattes som indblanding, når man ikke

stiller fuld lønkompensation til rådighed for virk-

somheder, der er i konflikt.

Men det skal ses i det samlede billede, hvor både

lønmodtager og arbejdsgiver giver og tager.

Det forudsætter naturligvis ansvarlighed hos både

arbejdsgivere og lønmodtagere.

Og her må jeg sige, at jeg oplever, at begge sider

lever op til det ansvar

–

også når det virkelig gæl-

der

–

senest i forbindelse med Corona-pandemien,

hvor både lønmodtagere og arbejdsgivere udviser

meget stor ansvarlighed for at håndtere situationer

og komme gennem krisen.

Med trepartsaftalen om lønkompensation kan tu-

sindvis af lønmodtagere, der ellers ville være ble-

vet fyret, beholde deres job og løn, indtil den eks-

traordinære situation på arbejdsmarkedet er i bed-

ring.

Ordningen bygger på en aftale mellem arbejdsmar-

kedets parter og regeringen og på princippet om at

alle parter, regeringen, arbejdsgiver og den ansatte

bidrager hertil. Dette er alt sammen for at holde

hånden under virksomhederne og deres medarbej-

dere, der er i fare for at miste deres job,

En sådan ordning passer meget dårligt med at der

indgås konflikt i den periode.

Jeg har derfor også sagt, at jeg håber, at alle nøje

vil overveje, om det er muligt at vente med kon-

flikter på arbejdspladserne, indtil situationen er

mere normaliseret. Og det vil jeg gerne gentage

her.

Svar på spørgsmål V om reaktion på, at det al-

ligevel ikke er ”alle virksomheder”, der er om-

fattet.

Som jeg indledningsvist nævnte, er det et generelt

princip, at staten forholder sig neutralt under en ar-

bejdskonflikt, og det bygger på, at løn- og arbejds-

vilkår er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

Hvis staten yder fuld lønkompensation til en virk-

somhed, der er omfattet af en konflikt, vil det

svække de lovlige kampskridt, som både arbejds-

givere og lønmodtagere er berettiget til at anvende.

Det er et princip, som går igen flere steder i lov-

givningen.

Der gælder blandt andet en række krav til A-kasser

og jobcentre om hvordan, de skal forholde sig i

konfliktsituationer.

Der må bl.a. ikke henvises stillinger hos arbejdsgi-

vere, der er omfattet af konflikt.

Der må ikke lægges nye annoncer om konflikt-

ramte stillinger på fx JobNet.

Og man må som a-kassemedlem ikke få dagpenge,

hvis man er omfattet af en konflikt og ledig som

følge heraf.

Svar på spørgsmål W om initiativer over for

lønmodtagere og arbejdsgivere, der er ramt af

konflikt

Som jeg har nævnt, vil det være at betragte som

indblanding i en arbejdsretlig konflikt, hvis staten

yder fuld lønkompensation til en virksomhed, som

er omfattet af konflikt.

Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering løbende modtager underretninger fra

en række a-kasser og fagforbund, når en arbejdsgi-

ver er omfattet af strejke, lockout eller blokade.

Ifølge de oplysninger, som STAR har kendskab til,

er der i perioden fra 2012 og frem til nu ca. 670

virksomheder, som omfattet af en konflikt.

Det skal ses i forhold til de ca. 300.000 private

virksomheder, der er i Danmark.

Jeg vil skynde mig at sige, at antallet af konflikt-

ramte virksomheder skal tages med en række for-

behold, og er ikke fuldstændigt dækkende for ar-

bejdsmarkedet.

Men jeg synes alligevel, det er relevant at nævne,

da det sætter denne diskussion i perspektiv.

Svar på spørgsmål X om baggrund og lovhjem-

mel for at undtage virksomheder i konflikt

Som nævnt oven for forholder staten sig neutral

under en arbejdskonflikt. Det er et princip, som

bl.a. kommer til udtryk flere steder i lovgivningen,

og som jeg har udtalt mig om flere gange.

Hvis ansatte i lønkompensationsperioden er omfat-

tet af en iværksat strejke eller lockout, kan de ikke

indgå i ordningen, fordi deres ansættelsesforhold

de facto anses for ophørt, og arbejdsgiveren ikke

skal betale løn.

Når der ikke udbetales løn til de strejkende eller

lockoutede medarbejdere, kan der ikke opnås løn-

kompensation for dem. Dette følger, af de almin-

delige principper for lønkompensationsordningen.

Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte

de nærmere regler om lønkompensationsordnin-

gen, herunder administration af ordningen.

Erhvervsministeriet er sammen med Beskæftigel-

sesministeriet ved at afklare, hvordan der kan til-

rettelægges en håndterbar administration for Er-

hvervsstyrelsen, som behandler ansøgningerne.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der i forbin-

delse med en konkret ansøgning om lønkompensa-

tion er stillet spørgsmål ved rækkevidden af hjem-

melsgrundlaget i visse situationer, hvor virksom-

hed er omfattet af en arbejdskonflikt.

Det er et spørgsmål, som der snarest vil blive fulgt

op på i den nærmere administration af ordningen,

som i øjeblikket er ved at blive afklaret mellem Er-

hvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Når spørgsmålet er afklaret, vil jeg herefter orien-

tere Folketinget skriftligt.

Afrunding

Her til sidst vil jeg gerne understrege, at det er af-

gørende for regeringen at styre Danmark så godt

som muligt igennem den meget alvorlige situation,

som vi er i nu.

Det håber jeg ikke, at der er nogen, der er i tvivl

om. Initiativet om lønkompensation er et forsøg på

at gøre netop det: At leve op til vores ansvar som

regering.

Når det er sagt, så vil vi naturligvis løbende følge

de initiativer, som vi har sat i gang. Og hvis de

ikke virker efter hensigten, er vi naturligvis villige

til at se på det. Og det gælder også for initiativet

om lønkompensation.

Afslutningsvist vil jeg gerne gentage min opfor-

dring til, at parterne nøje overvejer konflikter på

arbejdspladserne, indtil situationen i samfundet er

mere normaliseret.

Tak for ordet.