BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om en oversigt over den samlede sagsbehandlingstid fra en sag om erhvervsevnetab modtages i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til den endelige afgørelse træffes, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 26 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-

sten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 26:

”Vil

ministeren, så vidt muligt, oversende en oversigt over den samlede sagsbe-

handlingstid fra en sag om erhvervsevnetab modtages i Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring til den endelige afgørelse træffes, herunder hvis sagen ankes og be-

handles i Ankestyrelsen?

Der henvises til artiklen og indslaget »Årelang sagsbehandling: Sosu-hjælper fik

arbejdsskade og måtte gå fra hus og hjem« fra TV2 Fyn den 16. oktober 2019.”

Svar:

Som jeg også før har gjort opmærksom på, er det for mig vigtigt, at vi har et ar-

bejdsskadesystem der sikrer, at man som tilskadekommen får en korrekt afgørelse i

sin arbejdsskadesag hurtigst muligt. Arbejdsskadeområdet er samtidigt et kom-

plekst område, og jeg vil derfor som nævnt i min besvarelse af BEU alm. del

spørgsmål 25 gerne invitere udvalget til en teknisk gennemgang af sagsbehandlin-

gen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet følgende bidrag fra Arbejdstilsynet,

som jeg henholder mig til:

”Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES) skal i forbindelse med, at de behandler

arbejdsskadesager indsamle og vurdere alle de relevante informationer, der skal til

for at behandle og træffe en korrekt afgørelse i sagen. Der er forskellige faser i be-

handlingen af sagerne, og konkrete forhold i den enkelte sag afgør, hvornår et til-

strækkeligt oplysningsgrundlag er opnået, hvilket har betydning for længden af

sagsforløbet. Det kan derfor være svært at sammenligne forskellige sagsforløb, og

der tages forbehold for, at følgende eksempel på et sagsforløb ikke nødvendigvis

afspejler de udsving, der kan være i faserne i de forskellige sager.

AES har oplyst, at nedenstående figur illustrerer et eksempel på et gennemsnitligt

sagsforløb for en sag om erhvervsevnetab i 2019. Forløbet beskrives i tre faser,

men det bemærkes, at der kan være overlap mellem faserne, og disse derfor ikke

skal betragtes som uafhængige.

18. november 2019

J.nr.

20195200489

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om en oversigt over den samlede sagsbehandlingstid fra en sag om erhvervsevnetab modtages i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til den endelige afgørelse træffes, til beskæftigelsesministeren

Figur 1. Eksempel på et gennemsnitligt sagsforløb i 2019, hvor afgørelsen ankes

I første fase indhenter AES oplysninger om, hvad der er sket, og hvilke følger ska-

den har haft. Det kan fx være i form af journaler fra læge og hospital samt spørge-

skemaer til den tilskadekomne og arbejdsgiver. Herefter vurderer AES, om skaden

skal anerkendes eller afvises, men der træffes først en endelig afgørelse herom i

anden fase.

I anden fase vurderer AES, om skaden har haft varige helbredsmæssige følger, og

størrelsen af et eventuelt varigt mén fastsættes. Inden AES kan træffe afgørelse om

mén, skal skaden være

”stabil” –

det vil sige, at skaden ikke udvikler sig mere.

Herefter indhenter AES en lægeerklæring og eventuelt andre lægelige oplysninger,

og på den baggrund træffer AES en afgørelse om ménets størrelse.

I tredje fase indsamler AES oplysninger om tilskadekomnes jobmæssige situation

til brug for afgørelse om tab af erhvervsevne. Det er fx oplysninger om job, løn og

oplysninger om et muligt kommunalt forløb om fx sygedagpenge eller fleksjob.

Herefter træffer AES en afgørelse, hvor størrelsen af erhvervsevnetabet fastsættes.

I en del tilfælde afventer den tilskadekomne en afklaring af det kommunale forløb

og modtager fx sygedagpenge. I de tilfælde kan AES ikke træffe en endelig afgø-

relse, men må enten afvente en afklaring eller træffe en midlertidig afgørelse med

en planlagt revisionsdato.

I eksemplet klager den tilskadekomne over den endelige afgørelse om erhvervsev-

netab. AES foretager derfor en genvurdering af sagen og fastholder i eksemplet sin

afgørelse. AES sender herefter sagen til Ankestyrelsen, der er 2. instans, hvorefter

Ankestyrelsen behandler og afgør sagen. Ankestyrelsen har mulighed for at hjem-

vise afgørelsen om erhvervsevnetab til AES til fornyet sagsbehandling, hvis der ek-

sempelvis mangler oplysninger i sagen. Dette medfører et nyt sagsforløb for ar-

bejdsskadesagen.

AES’ sagsbehandlingstid tæller frem til en sag afsluttes, hvilket

sker, når AES har

truffet afgørelse om erhvervsevnetab. Sagsbehandlingstiden for ankeforløbet, den

efterfølgende sagsbehandling i Ankestyrelsen, og den eventuelle sagsbehandling

ved hjemvisning,

indgår ikke i AES’ sagsbehandlingstid i dette eksempel. Var der i

stedet klaget over anerkendelsesdelen eller ménet, ville sagsbehandlingstiden i An-

kestyrelsen tælle med i AES’

opgørelse af sagsbehandlingstiden.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard