BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om, hvilket lovgrundlag der lægges til grund for at undlade at udbetale lønkompensation til virksomheder, der er en del af en arbejdskonflikt, til beskæftigelesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Ulla Tørnæs (MF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

258 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla

Tørnæs (V).

Spørgsmål nr. 258:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilket lovgrundlag der lægges til grund for at und-

lade at udbetale lønkompensation til virksomheder, der er en del af en arbejdskon-

flikt? Ministeren bedes i forbindelse med besvarelsen oversende de juridiske doku-

menter, hvor hjemlen fremgår, og fremhæve afsnittene.

Spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådet den 18. maj 2020 med beskæfti-

gelsesministeren om arbejdskonflikter og lønkompensation i forbindelse med co-

rona-krisen, jf. samrådsspørgsmål V-X.

Spørgsmålet bedes besvaret hurtigst muligt og senest den 20. maj 2020.

”

Svar:

Det er et generelt princip, at staten skal forholde sig neutral under en arbejdskon-

flikt. Det er derfor også blevet afklaret i forbindelse med de fortolkningsspørgsmål,

der har fulgt op på trepartsaftalen om lønkompensation, at neutralitetsprincippet er

gældende for trepartsaftalen.

Det er Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets vurdering, at erhvervs-

ministeren i medfør af aktstykke nr. 117 om midlertidig lønkompensation som

følge af covid-19 har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om rammerne

for ordningen. Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet er imidlertid ble-

vet opmærksomme på, at neutralitetsprincippet ikke er blevet udmøntet efter hen-

sigten i den udstedte

bekendtgørelse om lønkompensationsordningen.

Erhvervsmi-

nisteriet vil derfor ændre bekendtgørelsen, således at det præciseres nærmere, at

neutralitetsprincippet gælder i relation til lønkompensationsordningen. Det betyder,

at ansøgninger modtaget efter udstedelsen af den ændrede bekendtgørelse behand-

les i overensstemmelse med neutralitetsprincippet.

Om lovgrundlaget kan jeg nærmere oplyse følgende:

Den lovgivning, der fastsætter de nærmere betingelser for virksomheders adgang til

at opnå lønkompensation i forbindelse med covid-19, hører under Erhvervsministe-

J.nr.

2020-3656

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om, hvilket lovgrundlag der lægges til grund for at undlade at udbetale lønkompensation til virksomheder, der er en del af en arbejdskonflikt, til beskæftigelesministeren

riet. Erhvervsministeriet har oplyst, at hjemmelsgrundlaget for lønkompensations-

ordningen udgøres af

lov om erhvervsfremme, aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020

og aktstykke nr. 127 af 31. marts 2020.

Derudover blev der i medfør af aktstykke nr. 117 optaget følgende nye

tekstanmærk-

ning nr. 143 på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020

under § 8. Erhvervsmini-

steriet:

»Nr. 143 ad 08.32.21.

»Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om lønkompensa-

tion relateret til COVID-19 til virksomheder, foreninger, selvejende institutioner og

fonde mv., herunder at fastsætte bestemmelser om kriterier for at opnå kompensa-

tion, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for kompensation, modtagerkreds, udbeta-

ling af kompensation, tilbagebetaling af kompensation og renter, dokumentation,

regnskab, revision og rapportering samt efterfølgende kontrol mv.«

Erhvervsministeren har efterfølgende i medfør af lov om erhvervsfremme og de

nævnte aktstykker, herunder den ovenfor citerede bemyndigelsesbestemmelse, ud-

stedt bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder

i økonomisk krise som følge af covid-19 (bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts

2020), der fastsætter de nærmere regler for lønkompensationsordningen, herunder

kompensationens størrelse, betingelser for at opnå kompensation, ansøgning og do-

kumentation m.v.

Som udgangspunkt gælder, hvis en virksomhed ønsker at opnå lønkompensation

for hjemsendte medarbejdere, er det en forudsætning, at virksomheden fortsat beta-

ler løn til medarbejderne i kompensationsperioden, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 i bekendtgø-

relse om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk

krise som følge af covid-19. Det følger ligeledes af aktstykke nr. 117, at lønkom-

pensationsperioden afbrydes den dag, virksomheden varsler eller afskediger medar-

bejdere som følge af økonomiske årsager.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens

4, stk. 4, at ret til udbetaling af løn-

kompensation forudsætter, at virksomheden ikke i den periode, der søges om løn-

kompensation for, har foretaget eller foretager afskedigelser begrundet i økonomi-

ske forhold i perioden, der ansøges om lønkompensation for. En virksomhed kan

ikke opnå lønkompensation for ansatte, i den periode der følger efter, at de er ble-

vet varslet afskediget.

Jeg kan endvidere oplyse, at når en lockout eller en lovlig strejke træder i kraft, er

den arbejdsretlige konsekvens, at de lockoutede/strejkende ansattes ansættelsesfor-

hold de facto anses for ophørt, og arbejdsgiveren skal dermed ikke betale løn til de

pågældende.

Det betyder, at en virksomhed ikke har ret til lønkompensation for medarbejdere,

der er lockoutede eller deltager i en lovlig strejke, da konsekvensen heraf er, at de

pågældende ikke oppebærer løn, jf. aktstykke nr. 117 og bekendtgørelsens § 4, stk.

1, nr. 3, som omtalt ovenfor.

Såfremt en arbejdskonflikt skal have konsekvenser for en virksomheds adgang til

lønkompensation i videre omfang, end det er beskrevet oven for, det vil sige ud-

over hvor den manglende lønkompensation kan begrundes i, at der ikke udbetales

løn til de ansatte, forudsætter dette ud fra det eksisterende retsgrundlag, at der er

hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse, og at denne hjemmel an-

vendes administrativt.

Det kunne fx være, når man følger det almindelige princip om, at staten forholder

sig neutral under en arbejdskonflikt på samme måde, som princippet er udmøntet

fx i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sådan at der heller ikke udbetales løn-

kompensation for hjemsendte medarbejdere

i ”konfliktramt arbejde”, det vil sige

medarbejdere inden for samme stillingskategori, som de medarbejdere, der er om-

fattet af lockouten/strejken.

Om erhvervsministeren har bemyndigelse til administrativt at fastsætte sådanne

regler, afhænger af bemyndigelsesbestemmelsens rækkevidde.

For det første bemærkes det, at ordlyden i aktstykke nr. 117 angiver, at lønkompen-

sation

kan

ydes til alle virksomheder, der lever op til de i aktstykket nævnte forud-

sætninger. Der er altså ikke umiddelbart efter ordlyden tale om, at alle virksomhe-

der, der lever op til de nævnte forudsætninger, med henvisning til aktstykket har et

retskrav på lønkompensation.

Dernæst bemærkes, at den bemyndigelsesbestemmelse, som erhvervsministeren

blev tildelt i medfør af aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020 med en ny tekstan-

mærkning nr. 143 på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020, bl.a. omfatter vil-

kår for lønkompensation, modtagerkreds m.v. Det har altså ved aktstykkets vedta-

gelse været forudsat, at der administrativt ville blive fastsat nærmere regler om vil-

kår for kompensation og modtagerkreds.

De ovenfor nævnte bestemmelser forholder sig ikke til, om erhvervsministeren har

bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om det generelle neutrali-

tetsprincip i arbejdskonflikter i relation til lønkompensationsordningen. Baseret på

bestemmelsens ordlyd er det imidlertid Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsmini-

steriets vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at erhvervsministeren fastsæt-

ter regler herom, således at lønkompensationsordningen ikke omfatter de stillings-

kategorier på virksomheden, som er omfattet af konflikten. En sådan betingelse for

lønkompensation vedrører netop ”vilkår for lønkompensation” og ”modtager-

kreds”.

Det bemærkes desuden, at neutralitetsprincippet efter Beskæftigelsesministeriets

vurdering er et sagligt kriterium, som er lovfæstet i en række love på ministeriets

område. I forbindelse med Folketingets behandling af de aktstykker, der udgør det

hjemmelsmæssige grundlag for lønkompensationsordningen, har det været Beskæf-

tigelsesministeriets vurdering, at neutralitetsprincippet er det sædvanlige udgangs-

punkt.

Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på, at denne forventede anvendelse af

princippet er lagt til grund i mit svar på spørgsmål 26 til L141 (Forslag til lov om

arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder

i forbindelse med covid-19), som blev afgivet til Folketinget den 23. marts 2020,

det vil sige inden aktstykkets

–

og dermed bemyndigelsesbestemmelsens - vedta-

gelse den 25. marts 2020.

På den baggrund vil Erhvervsministeriet derfor ændre bekendtgørelsen, således at

det præciseres nærmere, at neutralitetsprincippet gælder i relation til lønkompensa-

tionsordningen.

Vedlagt dette svar er aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020 og bekendtgørelse om en

midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som

følge af covid-19 (bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020) med de citerede tekst-

stykker fremhævet. Ligeledes er mit svar på spørgsmål 26 til L141 (Forslag til lov

om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksom-

heder i forbindelse med covid-19) vedlagt.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard