Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2210411_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Niels Flemming Hansen (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
255 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 255:
”Kan
ministeren oplyse, hvorvidt det er ministerens opfattelse, at alle de
virksomheder, der er på FH´s konfliktliste (verserende antal 2337), skal være
afskåret adgangen til lønkompensation? Hvis det ikke er tilfældet, hvilke kriterier
lægges til grund for hvilke virksomheder der kan opnå lønkompensation?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg mener, at både lønmodtagere og arbejds-
givere bør udskyde enhver arbejdskonflikt på arbejdspladsen, indtil situationen i
det danske samfund er normaliseret.
I overensstemmelse med det generelle princip om, at staten forholder sig neutral
under arbejdskonflikter, er det i forbindelse med trepartsaftalen om lønkompensa-
tion besluttet, at der ikke skal ydes fuld lønkompensation til virksomheder, som er
part i en arbejdskonflikt.
Det betyder konkret, at der ikke betales kompensation for de ansatte, som er direkte
omfattet af en lockout eller strejke, eftersom de ikke får løn fra arbejdsgiveren.
Det betyder endvidere, at der ikke betales kompensation for de stillingskategorier
på virksomheden, som i øvrigt er omfattet af konflikten, og dermed skal der ikke
betales kompensation i forhold til konfliktramt arbejde.
Men virksomheden kan godt være omfattet af ordningen i forhold til de stillinger
på virksomheden, som ikke er omfattet af en konflikt.
Endvidere er det besluttet, at brug af sympatikonflikter ikke får betydning for ord-
ningen, idet der skal være tale om en hovedkonflikt, som virksomheden selv er part
i. Virksomheder omfattet af en sympatikonflikt kan således godt få lønkompensa-
tion.
De nærmere betingelser for virksomheders adgang til at opnå lønkompensation hø-
rer under Erhvervsministeriet. Jeg henviser derfor til besvarelsen på spørgsmål 258.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
www.bm.dk
CVR 10172748
15. juni 2020
J.nr.
2020-3656
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, det er ministerens opfattelse, at alle de virksomheder, der er på FH´s konfliktliste (verserende antal 2337), skal være afskåret adgangen til lønkompensation, til beskæftigelesministeren
2