Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Kirsten Normann Andersen
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
3. juni 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 247
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Kirsten
Normann Andersen (SF) (MFU).
J.nr.
20205200217
Spm nr. 247:
”Vil ministeren
redegøre for, i hvilket omfang Arbejdstilsynet fører tilsyn med
sundhedspersonalets sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forhold til risiko for
at blive smittet med covid-19, herunder i forhold til arbejdsgivers ansvar for at
sikre personalet med værnemidler?”
Svar:
Vi befinder os i en helt særlig situation, som stiller krav til, at vi mindsker risikoen
for smittespredning med COVID-19. Arbejdstilsynet spiller
–
som altid
–
en vigtig
rolle i at sikre ordentlige forhold på de danske arbejdspladser, herunder et sikkert,
sundt og udviklende arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets tilsynsindsats har i forbindelse
med nedlukningen af Danmark også i en periode været begrænset til tilsyn med al-
vorlige ulykker og klager efter en konkret vurdering. Det indgår som del af den po-
litiske aftale om anden fase af genåbningen af Danmark, at Arbejdstilsynets indsats
skal udvides i takt med genåbningens faser. Det betyder, at alle Arbejdstilsynets til-
synsførerende fra den 8. juni 2020 igen vil føre tilsyn rundt på landets arbejdsplad-
ser.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser
følgende:
”
Arbejdstilsynets tilsynsindsats har efter nedlukningen af Danmark i perioden fra
den 13. marts til den 14. april været begrænset til tilsyn med alvorlige ulykker og
klager. Siden den 14. april er tilsynsindsatsen i takt med genåbningen gradvist ble-
vet udvidet til at omfatte målrettet tilsyn med fokus på forebyggelse af smitterisiko
og ulykker. Det skete først i brancher med tilrejsende arbejdskraft, bygge- og an-
lægsbranchen, vejgods og det grønne område og blev siden udvidet til alle åbne
brancher, dog med undtagelse af hospitals- og plejesektoren.
Alle Arbejdstilsynets tilsynsførende vil fra den 8. juni igen føre tilsyn med arbejds-
pladserne i alle brancher. Arbejdstilsynet vil dog fortsat tage et særligt hensyn til