BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om løn- og ansættelsesvilkår for personer, der visiteres til fleksjob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 23 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-

valget.

Spørgsmål nr. 23:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra LO Viborg om løn- og ansættelses-

vilkår for personer, der visiteres til fleksjob, jf. BEU alm. del

–

bilag 20?”

Svar:

Mennesker, der ansættes i fleksjob, skal naturligvis have den korrekte løn for det

arbejde, de udfører, på lige fod med alle andre. Alt andet er fuldstændig uaccepta-

belt og i min optik en uværdig måde at behandle mennesker i fleksjob på. Fleksjob-

ansatte er ansat på lige fod med andre beskæftigede på arbejdsmarkedet, når der er

taget forbehold for deres skånebehov, og fleksjobansatte har de samme vilkår og

rettigheder.

Det blev forudsat i den nye fleksjobordning, at ansættelser i fleksjob på overens-

komstdækkede områder skal være omfattet af de kollektive overenskomster. I hvil-

ket omfang de faglige organisationer skal inddrages ved ansættelser i fleksjob, be-

ror således på den pågældende overenskomst

–

svarende til hvad der i øvrigt gæl-

der på arbejdsmarkedet.

Jeg kan oplyse, at reglen om, at arbejdsgiveren skal sende kopi af ansættelsesafta-

len til jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation efter sam-

tykke fra den fleksjobansatte, trådte i kraft i forbindelse med reformen, hvor der

blev indført nye regler for aflønningen i fleksjob. De nye regler om aflønning bety-

der, at løn og ansættelsesvilkår i et fleksjob skal fastsættes efter aftale mellem ar-

bejdsgiver og den fleksjobansatte, og at dette skal ske på grundlag af jobcenterets

vurdering af fleksjobberens arbejdsevne

–

herunder af arbejdsintensiteten

–

i det

konkrete fleksjob.

På områder, der ikke er dækket af en overenskomst, skal løn og arbejdsvilkår fast-

sættes efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Hvis der er en relevant

sammenlignelig overenskomst på området, skal parterne tage udgangspunkt i

denne.

18. november 2019

J.nr.

19/16275

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om løn- og ansættelsesvilkår for personer, der visiteres til fleksjob, til beskæftigelsesministeren

Formålet med reglen om, at arbejdsgiveren skal sende kopi af ansættelsesaftalen til

jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation efter samtykke fra

den fleksjobansatte, er da også at give den ansatte i fleksjobbet den bedst mulige

beskyttelse i forbindelse med indgåelsen af en ansættelsesaftale, herunder ved fast-

sættelsen af lønvilkår. Den faglige organisation kan medvirke til, at eventuelle tvi-

ster kan afgøres ved fagretlig behandling.

Det er virksomhedernes ansvar at sørge for, at den overenskomstbærende faglige

organisation modtager kopi af ansættelsesaftalen, hvis den fleksjobansatte giver ud-

trykkeligt samtykke hertil. Det er således også op til den enkelte ansatte at tage be-

slutning om, hvorvidt den pågældende ønsker at inddrage den faglige organisation i

sine ansættelsesforhold. Og jobcentrene har en generel forpligtelse til at vejlede

virksomhederne og borgerne om reglerne på fleksjobområdet, som jeg forventer, at

de lever op til.

Jeg tager det her meget alvorligt og vil derfor bede Beskæftigelsesrådet om at se

nærmere på problemstillingen.

LO Viborgs erfaringer vil jeg samtidig tage med mig videre i den kritiske gennem-

gang af reformen af førtidspension og fleksjob. For selvom reformen har betydet, at

flere borgere har fået mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, og at langt

de fleste er glade for deres fleksjob, kan det blive bedre. Jeg har derfor sat mig for,

at jeg skal møde flere mennesker

–

både borgere og sagsbehandlere

–

som har per-

sonlige og professionelle erfaringer med reglerne efter reformen, så jeg har et bedre

grundlag for at vurdere, hvor der er behov for ændringer.

Mit hovedsigte er, at borgere ikke må komme i klemme i systemet, og at de indsat-

ser, vi sætter i gang, skal give mening.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard