BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvilke andre grupper end sundhedspersonale med tæt borgerkontakt mv., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

224 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 224:

”Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har den 17. april 2020 udsendt nyheden

»Sundhedspersonale skal ikke bevise, at konkret smitte med COVID-19 er sket på

arbejdet«. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

A) Hvilke andre grupper end sundhedspersonale med tæt borgerkontakt, fx tandkli-

nikassistenter, pædagoger, lærere m.fl. er dækket af opstramningen?

B) Hvordan kan det bevises, at man er smittet på arbejdspladsen?

C) Hvordan kan man bevise/sandsynliggøre, at man er smittet på en lille arbejds-

plads med 1 eller 2 ansatte, hvis ingen anden på arbejdspladsen er syge?

D) Hvordan kan f.eks. en frisør, tandlæge, massør eller tatovør bevise/sandsynlig-

gøre at hun/han er smittet af en kunde?”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af BEU-spørgsmål 225, så er det afgørende for

den medarbejder, der er uheldig at blive syg med COVID-19 på arbejdet, at der er

tryghed om reglerne for anerkendelse af sygdommen som en arbejdsskade. Det

skylder vi de mange mennesker, som i den her tid yder en helt ekstraordinær ind-

sats.

Jeg er derfor glad for, at Arbejdstilsynet netop har udsendt en vejledning om reg-

lerne på området. Her fremgår det helt klart, at sygdom med COVID-19 kan aner-

kendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet.

Det vil

–

som i alle arbejdsskadesager

–

naturligvis være en konkret vurdering i den

enkelte sag. Det skal ikke bevises, at smitten skyldes arbejdet, for at sygdom med

COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade. Det skal dog kunne sandsynlig-

gøres, at sygdomsramte er blevet syg i forbindelse med arbejdet enten efter at have

været udsat for en konkret smitte eller efter at have været udsat for risiko for smitte

over en periode.

Det fremgår også klart af vejledningen, at alle medarbejdergrupper kan få aner-

kendt COVID-19 som en arbejdsskade, hvis betingelserne er opfyldt. Nogle typer

22. april 2020

J.nr.

20205200076

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvilke andre grupper end sundhedspersonale med tæt borgerkontakt mv., til beskæftigelsesministeren

af arbejde vil naturligt indebære en stærk formodning for, at medarbejderen er ble-

vet udsat for smitte på arbejdet. Som det fremgår af mit svar på BEU-spørgsmål

225 kan det fx være ansatte i sundhedsvæsnet, der arbejder på intensivafdelingen,

og er i direkte kontakt med smittede patienter, men andre medarbejdergrupper, der

i deres jobfunktioner har en høj grad af personlig kontakt, vil også kunne sandsyn-

liggøre, at de er blevet udsat for smitte på sit arbejde.

Det kan eksempelvis være kassemedarbejdere, apoteksansatte, pædagoger, fæng-

selsbetjente m.v. Disse medarbejdergrupper har også risiko for at blive smittet, når

de fx betjener kunder, trøster et barn, eller hvis en person hoster og ikke holder til-

strækkelig afstand. Den samlede vurdering af, om en ansat inden for disse medar-

bejdergrupper har været udsat for smitte med COVID-19 i forbindelse med arbej-

det, afhænger i høj grad af, hvordan personkontakten med smittede og potentielt

smittede personer har været, betydningen af adfærdsmæssige tiltag og muligheden

for anvendelse af værnemidler osv.

I forhold til mindre virksomheder med en eller to ansatte, skal medarbejderen, lige-

som i alle andre tilfælde, kunne sandsynliggøre, at vedkommende har udført ar-

bejdsopgaver, hvor vedkommende har været i kontakt med personer, der har været

smittet med COVID-19, i forbindelse med sit arbejde, eller at vedkomne har været

udsat for risiko for smitte over en periode. Størrelsen på virksomheden spiller som

udgangspunkt ikke en rolle i denne vurdering, og det er i sig selv ikke afgørende, at

en eventuel kollega ikke er blevet smittet. Det afgørende er typen af arbejdet og ud-

sættelsen for risiko for smitte.

Jeg vil igen henvise til den netop udstedte vejledning, som jeg håber, at mange vil

opleve skaber mere klarhed om reglerne, og i øvrigt understrege, at Beskæftigelses-

ministeriet følger udviklingen på området tæt, herunder antallet af arbejdsskadesa-

ger vedrørende COVID-19.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard