Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2188021_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 218
Offentligt
Folketingets beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
218 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent
Bøgsted (DF).
Spørgsmål 218
Hvad vil ministeren gøre for at sikre at de sanitære forhold på byggepladser, lever
op til de krav der kræves, for at overholde arbejdsmiljøreglerne?
Svar
De mange ansatte i bygge- og anlægsbranchen, der hver dag går på arbejde skal
naturligvis have forsvarlig adgang til de skur- og velfærdsforhold herunder spise-,
toilet- og badeforhold, som der er krav om i arbejdsmiljølovgivningen. Det forven-
ter jeg, at arbejdsgiverne lever op til. Det er ekstra vigtigt med et højt niveau af hy-
giejne i forhold til de sanitære forhold i den helt ekstraordinære og vanskelige situ-
ation, som vi lige nu står i, hvor risiko for smitte med coronavirus gør det vigtigt at
bryde smittekæderne.
Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet
planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres forsvarligt. Det gælder også i for-
hold til risikoen for at blive smittet med coronavirus. I bygge- og anlægsbranchen
opfordrer Arbejdstilsynet til, at arbejdsgivere, arbejdstagere og bygherrer følger
Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smitte med coronavirus, hvil-
ket bl.a. indebærer:
At arbejdet på den enkelte byggeplads tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde
med en god afstand imellem sig.
At der er håndvask eller håndsprit til rådighed for de ansatte på alle relevante
steder på byggepladsen.
At mindske kontakt med andre. Det kan fx ske ved at forskyde mødetid, pauser
og fyraften, så de ansatte kan holde en god afstand til hinanden i forbindelse
med fx omklædning og spisning.
At man opprioriterer regelmæssig rengøring og afspritning af spiserum, toiletter
mv.
På byggepladser, hvor der udføres arbejde af mere end en virksomhed, skal bygher-
rens koordinator koordinere de foranstaltninger, som det påhviler arbejdsgiverne at
gennemføre. Det kan fx vedrøre anvendelsen af fælles velfærdsforanstaltninger,
04. maj 2020
J.nr.
20205200147
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om udenlandske arbejdere og smitterisiko på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
samt koordination af arbejde og færdsel på byggepladsen således, at der sikres god
afstand mellem de beskæftigede.
Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats fra nedlukningen den 13. marts til
den gradvise genåbning d. 14. april har været begrænset til at omfatte alvorlige
ulykker og klager. Arbejdstilsynet har som et led i genåbningen af Danmark siden
14. april ført et specialtilsyn, som er målrettet og afstemt den aktuelle COVID-19-
situation. Specialtilsynet har særligt fokus på forebyggelse af smittespredning og
arbejdsulykker og gennemføres i udvalgte brancher
herunder bygge- og anlægs-
branchen.
Der er et behov for et særligt fokus på bygge- og anlægssektoren, hvilket betyder,
at tilsynsindsatsen over for skoler og daginstitutioner, som Arbejdstilsynet tidligere
har oplyst skulle starte i maj, er udsat, så indsatsen over for bygge- og anlægssekto-
ren fortsat kan prioriteres i lyset af den nuværende situation.
Arbejdstilsynet har fra mandag den 27. april skærpet reaktionsniveauet og vil rea-
gere med strakspåbud, hvis det på tilsynet konstateres, at der ikke er truffet de nød-
vendige foranstaltninger for at undgå smittespredning.
Jeg kan i øvrigt fremhæve, at Arbejdstilsynet gennemfører en bred kommunikati-
onsindsats omkring hygiejneråd og tiltag for at forebygge smittespredning til både
danske og udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Det sker på
at.dk,
men også
på hjemmesiden
workplacedenmark.dk,
der er en indgangsportal for udenlandske
virksomheder og arbejdstagere, der arbejder i Danmark. Hjemmesiden er tilgænge-
lig på dansk, engelsk, tysk og polsk, og Arbejdstilsynet har desuden gjort materia-
let tilgængeligt på italiensk.
Endelig kan jeg oplyse, at branchen har udarbejdet en branchevejledning om fore-
byggelse af smitte i bygge- og anlægsbranchen. Denne vejledning kan også findes
på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af BEU spm. 219 (alm. del).
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2