Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2188020_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
214 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 214:
”Der
har fra arbejdspladser og i pressen været rejst spørgsmål om udenlandske ar-
bejdere og smitterisiko. Forholdene er sådan, at arbejdskraft fra andre lande er fri-
taget for karantæne eller test. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende
spørgsmål:
A) Hvad er årsagen til at regeringen har fritaget udenlandsk arbejdskraft for karan-
tæne eller test, når myndighederne ved, at corona-virus ikke kan skelne mellem en
turist og en arbejder/lønmodtager?
B) Ministeren har i pressen antydet, at dispensationen ved grænsen er vigtig, da vi
har brug for arbejdskraften. Mener ministeren, at der med de meget store afskedi-
gelser og hjemsendelser under corona-krisen er brug for samme antal udenlandsk
arbejdere/lønmodtagere under krisen som før krisen?
C) Vil arbejdere/lønmodtagere på en arbejdsplads via kontakt til mange mennesker
ikke have større risiko for at smitte eller blive smittet, end f.eks. hjemsendte men-
nesker, der som hovedregel opholder sig i egen bolig uden kontakt til særlig mange
andre?
D) Vil arbejdere/lønmodtagere fra andre lande ikke have større risiko for at smitte /
blive smittet, hvis de, som nogle, tilbydes boliger og opholdsrum under meget
trange forhold, hvor der ikke er mulig hverken at holde afstand eller opretholde
samme høj sanitære standard, som vi beder resten af befolkningen om?
E) Hvad mener ministeren om vikarbureauer, der prøver at spekulere i de relativt
åbne grænser for arbejdskraften, og forsøger at lokke udenlandske arbejdere til
Danmark, uden at advare om risikoen for corona-smitten?
F) Flere ansatte efterlyser, at Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde, da
arbejdsgivere i flere tilfælde ikke sørger for, at der arbejdes med nødvendig afstand
og tages de nødvendige forholdsregler i forhold til hygiejne mm. Vil ministeren
tage initiativ til, at Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde, da corona-
smitten i arbejdsmiljøet både skaber usikkerhed og reel sygdoms-risici, hvis ikke
arbejdsgiverne sikrer, at regler og henstillinger følges?”
11. maj 2020
J.nr.
2020 - 3574
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om udenlandske arbejdere og smitterisiko på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
2188020_0002.png
Svar:
Siden spørgsmålet blev stillet, har jeg drøftet problemstillingen om vandrende ar-
bejdskraft og smitterisiko med beskæftigelsesordførerne. Regeringen har som op-
følgning herpå fremlagt syv initiativer, som jeg har redegjort for i svaret på BEU-
spørgsmål nr. 219 (alm. Del)
1
. Jeg har desuden i min besvarelse af spørgsmål 218
og 219 oplyst om, at Arbejdstilsynet som et led i genåbningen af Danmark siden
14. april har ført et specialtilsyn, som er målrettet og afstemt den aktuelle COVID-
19-situation. Specialtilsynet har særligt fokus på forebyggelse af smittespredning
og arbejdsulykker og gennemføres i udvalgte brancher
herunder bygge- og an-
lægsbranchen.
Ingen skal gå utrygge på arbejde. Derfor har det også været vigtigt for mig at frem-
lægge initiativer, som sætter fokus på denne del af arbejdsmiljøet, samtidig med at
det i sidste ende er virksomhederne, der er ansvarlige for, at arbejdsmiljøet er i or-
den på de enkelte arbejdspladser.
I tillæg til svarene på spørgsmål 218 og 219 kan jeg supplerende svare følgende til
de stillede underspørgsmål:
Der har siden coronakrisens start været en kraftig opfordring til personer bosat i
Danmark, der returnerer fra en rejse til udlandet, om at holde sig hjemme i 14 dage.
Opfordringen har ikke været rettet mod arbejdstagere, der indrejser i Danmark for
at arbejde.
Jeg vil gerne understrege, at det i alle tilfælde er sådan, at hvis udlændinge viser
tegn på COVID-19 ved indrejse, så bliver de afvist, uanset om de har et anerken-
delsesværdigt formål med indrejsen, fx arbejde.
Regeringen har imidlertid forståelse for den bekymring, der er blevet rejst, og har
derfor også iværksat en proces for at finde en løsning, der resulterede i de initiati-
ver, der er nævnt i svaret på spørgsmål 219. I den forbindelse udtalte jeg, at det er
vigtigt at finde en balance. Jeg har ikke i den forbindelse gjort mig til talsmand for,
at der er brug for et bestemt antal udenlandske arbejdstagere. Men det ville natur-
ligvis have konsekvenser for virksomheder, der benytter sig af indrejsende arbejds-
kraft, herunder danskere bosat i udlandet, hvis man fx indførte et generelt krav om
selvisolation i 14 dage efter indrejse.
Denne tilgang skal også ses i lyset af regeringens overordnede tilgang, hvor vi på
den ene side skal begrænse smitten men på den anden side sikre fortsat produktion
osv. Det er korrekt, at der er risiko for et højere smittetryk, hvis alle møder på ar-
bejde, end hvis alle bliver hjemme. Vi har i regeringen lagt vægt på at opretholde
produktion og forsyningskæder. I den forbindelse har vi generelt opfordret til, at ar-
bejdsgivere og lønmodtagere organiserer sig således, at man arbejder hjemmefra,
hvis det er muligt. Det er dog i sagens natur ikke muligt for alle.
1
Nærværende spørgsmål er først registreret i Beskæftigelsesministeriet d. 27. april, og fri-
sten for besvarelse er af udvalget sat til 11. maj 2020. Dette er baggrunden for, at der henvi-
ses til besvarelsen af efterfølgende spørgsmål.
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om udenlandske arbejdere og smitterisiko på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren
Specifikt vedrørende boligforhold kan jeg oplyse, at udfordringer i forhold til bo-
ligforhold og smitterisiko er et af de spørgsmål, som kan drøftes af den task force,
der er nedsat som et af de syv ovennævnte initiativer.
Endelig kan jeg oplyse, at jeg er blevet forelagt et enkelt eksempel, hvor et rekrut-
teringsbureau har oplyst til udenlandske jobsøgende, at der ikke er krav om selviso-
lation i Danmark. Jeg er er ikke bekendt med, om vikarbureauer generelt undlader
at advare om smitterisiko. Men under alle omstændigheder er det den danske virk-
somhed, vikaren udfører arbejde hos
(”brugervirksomheden”),
der er ansvarlig for
at opfylde lovgivningen om arbejdsmiljø.
Regeringen følger fortsat udviklingen nøje og er klar til at skride yderligere ind,
hvis det viser sig nødvendigt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3