BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 11. marts om at indføre et krav om at alle flygtninge og indvandrere skal deltage i aktiviteter, til beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd P

2. marts 2020

J.nr. 2020-1169

Center for Arbejdsmarkedspolitik

LAI

Minister- og Ledelsessekretariatet

MRU

Samrådsspørgsmål A

Vil ministrene redegøre for tidsplanen for regeringens idé om 37-timers beskæfti-

gelse for indvandrere og andre udlændinge med et integrationsbehov, herunder

hvornår ministeren planlægger at drøfte kravet med de politiske partier og arbejds-

markedets parter?

Samrådsspørgsmål B

Vil ministrene redegøre for målgruppen og arbejdsopgaverne ift. regeringens idé

om 37-timers beskæftigelse for indvandrere og andre udlændinge med et integrati-

onsbehov.

Tak for ordet.

Som udlændinge- og integrationsministeren har

redegjort for, vil regeringen med et initiativ om 37

timer ændre tilgangen til flygtninge og indvan-

drere, der kommer til Danmark.

Men der er også en gruppe af indvandrere, der

ikke er godt nok integreret i det danske samfund,

selvom de har været her i mange år.

Derfor kommer vi også til at se på, hvordan vi kan

adressere de integrationsbehov, som de har, og

hvordan vi kan styrke integrationen ved at få flere

ind på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 11. marts om at indføre et krav om at alle flygtninge og indvandrere skal deltage i aktiviteter, til beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren

Her må vi ikke være berøringsangste og bange for

at stille krav om, at de også skal bidrage 37 timer,

hvis de er på offentlig forsørgelse.

Vi kan se, at det er nødvendigt at tage skeen i den

anden hånd. Alt for mange ikke-vestlige indvan-

drere står uden for arbejdsmarkedet.

Udfordringen er særlig stor for kvinderne. Om-

kring 10.000 ikke-vestlige indvandrerkvinder har

været på offentlig forsørgelse i over tre år.

Det er tankevækkende.

Det er ikke kun en samfundsøkonomisk udfor-

dring. Det er også en udfordring for den enkelte

kvinde, som ikke oplever den frihed, der følger

med en lønseddel.

Hertil kommer, at langt de fleste ægtepar, hvor

begge er på kontanthjælp, er ikke-vestlige indvan-

drere eller efterkommere.

Det betyder, at vi har familier, hvor hverken mor

eller far har berøring med det danske arbejdsmar-

ked, og som stort set ikke bevæger sig ud af det

område, de bor i. Det mener jeg, øger risikoen for

parallelsamfund. Og det er en kæmpe udfordring

for børnene, når de ikke oplever, at mor og far går

på arbejde og er en del af det danske samfund.

Vi vil derfor også se på de krav, vi stiller til ikke-

vestlige indvandrere, der har været i Danmark i

flere år, men som alligevel ikke er blevet en del af

arbejdsmarkedet og stadig ikke er integreret i Dan-

mark.

Og det kommer til at indgå i vores arbejde med

initiativet om 37 timer.

Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger en stor uudnyt-

tet arbejdsressource her, som vi kan få stor gavn

af.

Når der er så mange ikke-vestlige indvandrere i

kontanthjælpssystemet, så er det jo et udtryk for, at

det, vi hidtil har gjort, ikke har været godt nok.

Det er endnu ikke lykkedes for os at bryde koden.

Med et initiativ om 37 timer lægger vi derfor op til

en radikal ændring i logikken, som disse borgere

mødes med.

Der skal være klare krav, og de skal opleve, at de-

res bidrag afspejles direkte i deres ydelser.

Jeg kan sagtens forstå, at der spørges ind til, hvad

der mere konkret ligger i initiativet.

Som udlændinge- og integrationsministeren også

var inde på, arbejder vi fortsat på initiativet, og vi

har endnu ikke lagt os fast på det præcise indhold.

Hvis det var en let øvelse, så havde vi gjort det al-

lerede nu.

Men vi har gjort os nogle tanker om, hvad det kan

indeholde.

Det er selvfølgelig vigtigt, at de indsatser, som lig-

ger i 37 timer, i videst muligt omfang understøtter,

at vi udvikler den enkeltes kompetencer og forud-

sætninger for at komme i job.

For et arbejde er den måde, man bedst former sit

liv og bliver en del af det danske samfund på.

Vi ved, at manglende danskkundskaber kan være

en stor barriere for, at indvandrere kommer i be-

skæftigelse. Så det er et af de områder, vi har fo-

kus på.

Vi ser også på, hvordan vi kan inddrage de indsat-

ser, vi ved virker. Her tænker jeg eksempelvis på

virksomhedsrettede indsatser, hvor man kommer

ud på en arbejdsplads. Og det er også en måde at

lære dansk på.

At være en del af en dansk arbejdsplads giver den

enkelte en oplevelse af, at man bidrager, og at der

er en kollega der har brug for én. Man får indsigt i,

hvordan det danske arbejdsmarked og samfund

fungerer. Man får et netværk, og man får opbygget

relevante kompetencer, som kan hjælpe én videre.

Men det er også en selvstændig pointe, at man får

en hverdag, som svarer til en almindelig dansker,

der går på arbejde. Altså at man som udgangs-

punkt er væk fra hjemmet i 37 timer, svarende til

en normal arbejdsuge.

Helt principielt mener regeringen, at man skal bi-

drage for den ydelse, man modtager fra det offent-

lige. Nytteindsats kan derfor også være en af de

indsatser, som indgår i 37 timer.

Jeg vil gerne slå fast, at de eksempler på indsatser,

jeg har fremhævet, kan betragtes som

byggeklod-

ser

i en 37 timers indsats.

Jeg mener ikke, at det er os politikere på Christi-

ansborg, der minutiøst skal planlægge indsatsen

time for time. I sidste ende er det kommunerne,

der skal tilpasse indholdet til den enkelte borgere

og det lokale arbejdsmarked.

Vi er meget åbne for, at der kan være andre

–

gerne nogle helt nye

–

indsatser, som kan være re-

levante at inddrage. Det er noget af det, vi er ved

at undersøge.

For at sige det helt ærligt, er det en svær opgave,

vi har sat os for. Problematikken er ikke ny, og det

vidner om, at der ikke findes lette løsninger.

Derfor er det vigtigt for os, at vi ikke forhaster os.

Og på den baggrund forventer vi heller ikke, at der

kommer en ny 37 timers ordning i denne

Folketingssamling.

Vi vil bruge den nødvendige tid til at undersøge

tingene til bunds og få inddraget de mennesker,

kommuner og organisationer, der kender til områ-

det.

Eksempelvis besøgte jeg sammen Udlændinge- og

integrationsministeren Greve Kommune i januar

for at høre om deres erfaringer.

Her vil jeg i øvrigt gerne takke Morten Dahlin,

som netop havde opfordret os til at besøge kom-

munen.

Greve Kommune stiller allerede i dag krav om 37

timers indsats for nogle borgere. Deres foreløbige

erfaringer og opmærksomhedspunkter kan vi der-

for bruge i det videre arbejde.

Vi kommer også til at drøfte udformningen af ini-

tiativet med arbejdsmarkedets parter, som i forve-

jen har trukket et stort læs i hele arbejdet med at få

stablet IGU på benene.

Lad mig kort samle op til sidst.

Regeringen arbejder på et initiativ om 37 timer,

hvor vi vil stille klare krav om, at hvis man skal

modtage en offentlig ydelse i Danmark, så skal

man bidrage. Man skal honoreres i forhold til den

indsats man yder

–

ikke bare have udsigt til at få

penge i hånden hver måned, uanset hvad man

yder.

Der er denne gang brug for, at vi gør noget grund-

læggende nyt. Historien har vist os, at utallige ini-

tiativer ikke har haft den nødvendige effekt.

Vi skylder alle

–

ikke mindst de mange indvan-

drerkvinder, der aldrig er kommet ud af hjemmet

og ind på en arbejdsplads - at vi finder en løsning,

der er gennemarbejdet.

Derfor tager vi den nødvendige tid til at få udar-

bejdet en gennemarbejdet model.

Tak for ordet.