Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
206 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 206:
”
Vil ministeren præcisere reglerne for deltagelse i frivilligt arbejde f.eks. i
30. marts 2020
J.nr.
2020-1571
en patientforening eller et på socialt værested for mennesker, der modtager
offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, efterløn eller sygedagpenge, og
vil ministeren tillige præcisere reglerne for flexjobbere?
”
Svar:
Den 1. januar 2018 trådte nye regler i kraft, således at reglerne for frivilligt
ulønnet arbejde blev lempet og forenklet for personer, der modtager dag-
penge eller efterløn. Modtagere af dagpenge og efterløn har mulighed for at
udføre frivilligt, ulønnet arbejde - dvs. arbejde, som personen udfører uløn-
net for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udby-
des som almindeligt lønarbejde - i op til 44 timer om måneden uden fradrag
i dagpengene og 65 timer om måneden uden fradrag i efterlønnen.
Frivillige aktiviteter - dvs. aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som
ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde - medfører ikke fradrag i
ydelse.
Personer, der modtager fleksydelse eller kompensation efter lov om senior-
job, kan udføre ulønnet arbejde i samme omfang som dagpengemodtagere.
Det er en grundlæggende betingelse for ret til f.eks. kontant- og uddannel-
seshjælp, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse, at man står til rådig-
hed for arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a., at man skal tage imod tilbud
om rimeligt arbejde, deltage i rimelige tilbud og komme til de samtaler, som
kommunerne indkalder til. Jobparate kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere har endvidere pligt til aktivt at søge arbejde.
For personer, der modtager kontant- og uddannelseshjælp, ledighedsydelse
eller ressourceforløbsydelse, er der som udgangspunkt ingen begrænsninger
for, hvad en person må udføre af frivilligt ulønnet arbejde, så længe det