Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
205 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 205:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt beskæftigelsesministerens cirkulære om
arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (2014) og Vejledning til cirkulære om
arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (2014) er overholdt i Arbejdsrettens udbud
og kontrakt med vagtfirmaet, herunder særligt om Arbejdsretten har overholdt § 2 i
cirkulæret samt §3 og §3-7 i Uddybende vejledning til de enkelte bestemmelser i
vejledningen?”
Svar:
For mig er det helt afgørende, at de kontrakter staten indgår, bliver overholdt.
Ministeriet har oplyst, at cirkulæret og vejledningen er overholdt i den vagtaftale,
som Arbejdsretten har. Der er indarbejdet en arbejdsklausul i henhold til cirkulære
om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Jeg har vedlagt to bilag fra aftalen, som
fastsætter virksomhedernes ansvar og vilkår i arbejdsklausulen, samlet i bilag 1
–
Rammeaftale om Vagtydelser. Af kontrakten fremgår både krav til dokumentation
og sanktionsmuligheder, hvis arbejdsklausulen ikke overholdes. Derudover er det
beskrevet, hvordan kontrollen med om arbejdsklausulen gennemføres.
Økonomistyrelsen er i gang med at kontrollere om arbejdsklausulen overholdes af
det vagtfirma Arbejdsretten har indgået aftale med.
Herudover har ministeriet oplyst, at brug af arbejdsklausuler var en del af udbuds-
materialet og kendt af tilbudsgiverne i forbindelse med at Økonomistyrelsen an-
noncerede EU-udbuddet.
18. marts 2020
J.nr.
2020-1564