Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2170792_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
203 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 203:
”Vil
ministeren opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del
–
svar på
spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal?”
Svar:
Nedenfor er opgørelserne i svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del
–
svar på
spm. 51-53 (2017-18) opdateret.
Opdatering af svar på BEU alm. del spm. 51 (2017-18)
27. marts 2020
J.nr.
2020-1560
Opdateringen tager udgangspunkt i de lønmodtagere, som i primo 2018 var fyldt
64 år. Siden svaret på Beskæftigelsesudvalget, alm. del
–
svar på spm. 51 (2017-
18) er Beskæftigelsesministeriet blevet opmærksomme på, at en række personer
havde en erhvervserfaring ultimo 1979, der var højere end deres alder tilsiger er
muligt. Det er der korrigeret for i nedenstående tabeller.
Ancienniteten på arbejdsmarkedet opgøres fortsat på baggrund af et skøn over er-
hvervserfaring baseret på ATP-indbetalinger. Skønnet over erhvervserfaring findes
for perioden 1964 til 2017. Fra 1980 er oplysninger om nettoledighedsgraden i de
enkelt år også medregnet for at få et mere retvisende skøn over antal år på arbejds-
markedet.
Da skønnet over erhvervserfaringen er baseret på ATP-indbetalinger og arbejdsgi-
verne fra 1964 til 1977 kun skulle indbetale til ATP, hvis lønmodtageren arbejdede
15 timer eller mere om ugen, er arbejde på mindre end 15 timer om ugen fra 1964
til 1977 ikke medtaget i opgørelsen.
Både i 1977 og i 1992 blev timegrænsen for ATP-indbetalinger sat ned, hvilket be-
tyder, at arbejde på mindre end 10 timer om ugen fra 1977 til 1992 ikke er med i
opgørelsen, mens arbejde på mindre end 9 timer om ugen fra 1992 og frem hellere
ikke er med i opgørelsen. Derudover vil perioder med orlov eller perioder som
selvstændig ikke tælle med i opgørelsen.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0002.png
Af tabel 1 fremgår, hvordan de 64-årige lønmodtagere i 2018 er fordelt efter anci-
ennitet i arbejdsstyrken, særskilt opgjort for mænd og kvinder.
Tabel 1
Anciennitet i arbejdsstyrken (fuldtids år) blandt 64-årige lønmodtagere i
2018, fordelt på køn
Mænd
Antal
0-29 år
30-34 år
35-39 år
40+ år
I alt
1.480
1.020
2.620
7.040
12.160
Andel
12,2
8,4
21,5
57,9
100,0
Kvinder
Antal
1.220
1.150
2.430
3.790
8.570
Andel
14,2
13,4
28,3
44,2
100,0
I alt
Antal
2.700
2.170
5.040
10.830
20.730
Andel
13,0
10,4
24,3
52,2
100,0
Anm.: De 64-årige lønmodtagere er fastlagt som lønmodtagere, der har modtager mindst 15.000 kr. i løn eller arbej-
det 65 timer (gennemsnitlig 15 timer om ugen) i mindst en måned i 2018, samt var i arbejdsstyrken i 2017.
Ancienniteten på arbejdsmarkedet er beregnet ud fra et skøn over erhvervserfaring og statistiske oplysninger
om nettoledighedsgraden det enkelte år, der herefter er omregnet til fuldtidsår. Da skønnet over erhvervserfa-
ringen er baseret på ATP-indbetalinger, er evt. arbejde på mindre end 15 timer om ugen fra 1964 til 1977, ar-
bejde på mindre end 10 timer om ugen fra 1977 til 1992 og arbejde på mindre end 9 timer om ugen fra 1992 og
frem ikke medtaget. Perioder med orlov eller perioder som selvstændig tæller ikke med i opgørelsen. Før 1980
tælles perioder med ledighed ikke med på grund af manglende data. Tallene er afrundede til nærmeste 10 per-
soner, hvilket kan betyde at summen afviger fra angivelsen af i alt.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Af tabel 2 ses, hvordan de 64-årige lønmodtagere er fordelt efter anciennitet i ar-
bejdsstyrken og personens højest fuldførte uddannelse.
Tabel 2
Antallet af de 64-årige lønmodtagere i 2018, fordelt på anciennitet i ar-
bejdsstyrken (fuldtids år) og efter højeste fuldførte uddannelse i 2017
0-29 år
Antal
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddan-
nelse
Lang videregående uddannelse
Forskeruddannelse
Uoplyst
I alt
560
160
970
120
430
380
20
40
2.700
Andel
20,7
6,0
36,1
4,6
16,0
14,2
0,8
1,6
100,0
30-34 år
Antal
360
120
590
100
530
440
40
10
2.170
Andel
16,7
5,3
27,0
4,4
24,3
20,1
2,0
0,2
100,0
35-39 år
Antal
670
200
1.250
180
1.570
1.070
90
10
5.040
Andel
13,3
3,9
24,9
3,6
31,1
21,3
1,9
0,1
100,0
40+ år
Antal
2.410
330
5.240
580
1.850
370
30
10
10.830
Andel
22,2
3,1
48,4
5,4
17,1
3,4
0,2
0,1
100,0
Anm.: Højest fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober 2017. Tallene er afrundede til nærmeste 10 personer, hvil-
ket kan betyde, at summen kan afvige fra angivelsen af i alt. Se i øvrigt anmærkningen til tabel 1.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0003.png
I tabel 3 er vist de 64-årige lønmodtageres årsindkomst i 2017 fordelt efter perso-
nens anciennitet i arbejdsstyrken.
Tabel 3
Antallet af de 64-årige lønmodtagere i 2018, fordelt på anciennitet i ar-
bejdsstyrken (fuldtids år) og årsindkomst i 2017.
0-29 år
Antal
Under 250.000 kr.
250.000-499.999 kr.
500.000-749.999 kr.
750.000-999.999 kr.
Over 1.000.000 kr.
I alt
700
1.580
300
70
50
2.700
Andel
25,8
58,6
11,3
2,6
1,8
100,0
30-34 år
Antal
310
1.340
380
70
60
2.170
Andel
14,3
61,8
17,7
3,3
2,9
100,0
35-39 år
Antal
450
2.980
1.140
300
170
5.040
Andel
8,9
59,2
22,6
6,0
3,3
100,0
40+ år
Antal
690
7.590
2.010
360
190
10.830
Andel
6,3
70,1
18,5
3,3
1,7
100,0
Anm.: Tallene er afrundede til nærmeste 10 personer, hvilket kan betyde at summen kan afvige fra angivelsen af i alt.
Årsindkomsten er opgjort som summen af årets lønindkomst. Se i øvrigt anmærkningen til tabel 1.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Af tabel 4 fremgår de 64-årige lønmodtagers fordelt efter bopælskommune ultimo
2017, opgjort efter personen anciennitet i arbejdsstyrken.
Tabel 4
Antallet af de 64-årige lønmodtagere i 2018, fordelt på anciennitet i ar-
bejdsstyrken (fuldtids år) og bopælskommune i 2017
0-29 år
Antal
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
270
50
10
20
10
50
30
10
10
10
20
10
20
20
20
20
Andel
10,2
1,8
0,5
0,6
0,3
1,7
1,2
0,4
0,5
0,3
0,9
0,4
0,9
0,6
0,8
0,6
30-34 år
Antal
200
50
10
10
10
40
30
10
10
10
20
10
40
10
10
10
Andel
9,3
2,1
0,6
0,4
0,2
2,0
1,4
0,3
0,5
0,3
0,7
0,7
1,9
0,6
0,3
0,6
35-39 år
Antal
420
100
30
30
20
120
60
20
30
30
30
40
90
30
10
30
Andel
8,3
2,0
0,6
0,5
0,4
2,3
1,2
0,3
0,5
0,6
0,7
0,8
1,7
0,6
0,3
0,6
40+ år
Antal
590
130
110
70
40
140
140
60
80
50
110
120
110
80
30
110
Andel
5,5
1,2
1,0
0,6
0,4
1,3
1,3
0,6
0,7
0,5
1,1
1,1
1,0
0,7
0,3
1,0
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0004.png
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Greve
Køge
Halsnæs
Roskilde
Solrød
Gribskov
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
Bornholm
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
10
10
10
30
30
30
20
30
20
10
30
20
20
40
10
20
20
20
30
30
10
40
10
10
10
20
30
30
40
20
20
20
30
10
20
70
30
10
10
-
30
10
40
20
0,3
0,3
0,3
1,0
1,2
0,9
0,7
1,0
0,6
0,5
1,0
0,7
0,7
1,3
0,2
0,9
0,9
0,8
1,0
1,0
0,3
1,3
0,4
0,5
0,5
0,6
1,2
1,2
1,5
0,9
0,6
0,9
1,0
0,4
0,6
2,8
1,0
0,4
0,3
-
1,1
0,4
1,3
0,7
-
20
10
30
30
30
20
30
10
10
30
30
10
30
-
20
20
30
20
20
10
30
10
10
10
20
40
20
20
20
10
20
20
10
10
70
20
10
10
10
30
10
10
20
-
1,0
0,4
1,6
1,3
1,2
0,7
1,6
0,5
0,7
1,3
1,2
0,6
1,5
-
0,8
0,8
1,6
0,9
0,7
0,5
1,3
0,4
0,5
0,5
1,0
1,8
1,0
1,0
0,7
0,4
0,8
1,1
0,4
0,4
3,2
0,7
0,6
0,3
0,2
1,2
0,4
0,5
1,0
10
60
20
70
70
60
40
110
30
50
40
50
30
90
20
50
30
80
40
50
30
70
30
40
40
20
70
50
40
30
30
30
50
20
20
170
70
20
10
10
50
20
50
30
0,2
1,3
0,4
1,3
1,3
1,3
0,8
2,1
0,6
0,9
0,7
1,1
0,6
1,8
0,4
1,1
0,6
1,5
0,7
1,0
0,5
1,3
0,5
0,7
0,7
0,4
1,4
0,9
0,8
0,5
0,6
0,5
0,9
0,3
0,5
3,3
1,3
0,5
0,1
0,1
1,0
0,3
0,9
0,6
30
90
60
100
130
120
50
110
110
130
130
120
80
220
50
90
80
170
70
100
90
160
50
70
80
80
200
120
110
80
70
80
100
50
70
250
110
50
20
10
110
60
120
60
0,3
0,8
0,6
0,9
1,2
1,1
0,5
1,0
1,0
1,2
1,2
1,1
0,7
2,0
0,5
0,8
0,8
1,5
0,6
0,9
0,8
1,5
0,5
0,6
0,7
0,8
1,8
1,1
1,0
0,8
0,6
0,8
0,9
0,5
0,6
2,3
1,0
0,4
0,2
0,1
1,0
0,5
1,1
0,6
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0005.png
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Horsens
Kolding
Vejle
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Århus
Ikas-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Morsø
Skive
Thisted
Viborg
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
I alt
60
-
30
20
30
20
40
40
70
40
30
20
10
30
20
30
10
30
40
-
30
140
20
40
30
10
30
30
50
10
40
10
-
10
30
40
70
30
2.700
2,2
-
1,2
0,7
1,2
0,7
1,3
1,6
2,4
1,5
0,9
0,7
0,4
1,2
0,6
1,0
0,5
0,9
1,5
-
1,0
5,2
0,8
1,4
1,1
0,4
1,1
1,2
1,8
0,4
1,5
0,5
-
0,5
0,9
1,3
2,5
1,2
100,0
50
-
20
20
20
20
30
20
30
20
20
-
10
20
10
20
10
40
40
-
20
150
20
20
20
10
20
20
30
10
30
10
-
10
20
10
60
20
2.170
2,3
-
1,1
0,8
1,0
0,7
1,4
1,1
1,5
0,7
1,1
-
0,3
0,8
0,3
0,8
0,4
2,0
1,9
-
1,0
6,8
0,7
1,1
0,8
0,4
0,8
0,8
1,5
0,5
1,2
0,6
-
0,6
0,7
0,5
2,9
0,9
100,0
110
-
40
30
40
30
80
70
90
50
40
20
10
40
50
50
20
80
90
10
60
350
30
50
40
20
30
30
80
20
50
30
-
20
40
40
160
40
5.040
2,2
-
0,8
0,5
0,9
0,6
1,5
1,4
1,8
1,0
0,8
0,4
0,2
0,9
1,0
1,1
0,4
1,5
1,8
0,1
1,2
6,9
0,6
1,1
0,7
0,3
0,7
0,6
1,7
0,5
1,0
0,5
-
0,4
0,8
0,7
3,1
0,8
100,0
200
10
140
110
110
90
170
200
210
210
120
40
50
110
90
100
40
180
200
-
140
460
80
100
100
50
110
80
210
70
120
70
-
60
90
80
330
100
10.830
1,9
0,1
1,3
1,0
1,0
0,8
1,6
1,8
2,0
1,9
1,1
0,4
0,5
1,0
0,9
1,0
0,4
1,7
1,8
-
1,3
4,3
0,7
1,0
0,9
0,4
1,0
0,7
1,9
0,6
1,1
0,6
-
0,6
0,9
0,7
3,1
0,9
100,0
Anm.: Omfanget i nogle kommuner med få observationer vises ikke af diskretionshensyn. Derfor vil summen af antal-
let af de viste kommuner afvige fra det anførte tal i alt. Tallene er desuden afrundede til nærmeste 10 personer,
hvilket kan betyde at summen kan afvige fra angivelsen af i alt. Bopælskommunen er opgjort ultimo 2017.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0006.png
Endelig er der i tabel 5 vist hvilke a-kasser de 64-årige lønmodtagere er medlem af,
opgjort efter personens anciennitet i arbejdsstyrken.
Tabel 5
Antallet af de 64-årige lønmodtagere i 2018, fordelt efter anciennitet i ar-
bejdsstyrken (fuldtids år) og a-kasse i 2017
0-29 år
Antal
A-kassen for Journalistik, kommunikation og
sprog
Socialpædagogernes Landsdækkende a-kasse
3F
FOA
Danmarks Læreres Fælles a-kasse
Det faglige hus
Metalarbejdernes a-kasse
Nærings- og nydelsesmiddelarbejdernes a-
kasse
El-fagets a-kasse
Byggefagenes a-kasse
HK
Min A-kasse
Ledernes a-kasse
Teknikernes a-kasse
Kristelig a-kasse
Danske sundhedsorganisationers a-kasse
Børne- og ungdomspædagogernes landsdæk-
kende a-kasse
Frie funktionærers a-kasse
Akademikernes a-kasse
Magistrenes a-kasse
FTF
ASE
DANA
CA
Uoplyst/ikke medlem
I alt
20
30
260
200
60
80
30
10
10
10
90
40
40
10
230
60
20
10
120
80
70
410
70
10
750
2.700
Andel
0,7
1,0
9,7
7,3
2,1
3,0
0,9
0,4
0,2
0,3
3,4
1,6
1,6
0,3
8,5
2,2
0,8
0,5
4,5
2,8
2,4
15,2
2,4
0,4
27,8
100,0
30-34 år
Antal
20
50
160
170
100
40
20
10
10
10
120
40
70
10
110
100
40
20
190
170
100
160
30
20
410
2.170
Andel
1,0
2,3
7,2
7,8
4,6
1,7
0,9
0,3
0,4
0,3
5,5
1,8
3,4
0,6
5,1
4,4
1,7
0,9
8,9
7,8
4,8
7,5
1,3
0,8
19,0
100,0
35-39 år
Antal
60
140
320
410
300
60
70
10
20
10
340
110
180
50
210
230
140
30
710
380
240
200
30
50
770
5.040
Andel
1,1
2,7
6,3
8,2
5,8
1,2
1,3
0,2
0,3
0,2
6,7
2,1
3,6
0,9
4,2
4,6
2,8
0,6
14,0
7,5
4,7
4,0
0,5
0,9
15,3
40+ år
Antal
60
170
1.540
810
180
250
620
80
190
60
1.150
640
910
210
460
500
180
140
400
50
810
290
40
70
1.040
Andel
0,5
1,6
14,3
7,4
1,7
2,3
5,7
0,7
1,7
0,5
10,7
5,9
8,4
1,9
4,3
4,6
1,7
1,3
3,7
0,5
7,4
2,7
0,3
0,7
9,6
100,0 10.830 100,0
Anm.: Tallene er afrundede, hvilket kan betyde at summen kan afvige fra angivelsen af i alt. A-kasse medlemskab er
opgjort ultimo 2017. Se i øvrigt anmærkningen til tabel 1.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og egne Beskæftigelsesministeriet beregninger.
Opdatering af svar på BEU alm. del spm. 52 (2017-18)
Nedenfor er opgørelsen fra svaret på Beskæftigelsesudvalget, alm. del
–
svar på
spm. 52 (2017-18) opdateret. Opgørelsen er baseret på Finansministeriets mellem-
fristede fremskrivninger fra oktober 2019. Tallet for fuldtidspersoner på efterløn i
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0007.png
2019 er baseret på udgiftsopfølgninger. Det historiske antal fuldtidspersoner på ef-
terløn går derfor frem til og med 2018.
I perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2018 var der mulighed for at fravælge efter-
lønsordningen og i stedet få tidligere indbetalte bidrag udbetalt kontant og skatte-
frit. I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger fra oktober 2019 er der ta-
get udgangspunkt i det forventede antal personer, som ville melde sig ud af efter-
lønsordningen i denne periode. Det faktiske antal udmeldelser har efterfølgende
vist sig at være højere end det forventede, hvilket ikke er afspejlet i nedenstående
fremskrivning.
I figur 1 nedenfor er vist den historiske og skønnede udvikling i antal fuldtidsper-
soner på efterløn i perioden 2005 til 2040.
Figur 1. Antal faktiske og skønnede fuldtidspersoner på efterløn i perioden 2005 til
2040
1.000 personer
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1.000 personer
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2035
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
2027
2029
2031
2033
2005
Anm: Den stiplede linje angiver skiftet fra den faktiske opgørelse til fremskrivningen. Tallet for 2019 er baseret på
udgiftsopfølgninger.
Kilde: Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger (Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023,
oktober 2019)
Det fremgår af figuren, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra ca. 162.000
personer i 2005 til ca. 49.000 personer i 2018. Faldet forventes at fortsætte frem til
2040, kun afbrudt af midlertidige stigninger som følge af forhøjelserne af efterløns-
alderen og folkepensionsalderen. Det påvirker, hvor mange årgange, der er i efter-
lønsalderen i et givent år, og har derved en afsmittende effekt på antallet af efter-
lønsmodtagere. I 2040 skønnes antallet af efterlønsmodtagere at være ca. 20.000.
2037
2039
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0008.png
Tallene er baserede på Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger og afvi-
ger marginalt fra de tal, der er angivet på finansloven. Det skyldes mindre forskelle
i opgørelsesmetode. Opgørelsen omfatter som nævnt oven for antal fuldtidsperso-
ner på efterløn de enkelte år, mens der ikke skønnes over antallet af berørte efter-
lønsmodtagere, dvs. antal personer, som i en given periode har været efterlønsmod-
tager i kortere eller længere tid.
Tabel 6
Antal faktiske (2005-2018) og skønnede (2019-2040) fuldtidspersoner på
efterløn
År
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1.000 fuldtidspersoner
162
144
140
138
132
124
114
104
97
89
80
70
År
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
1.000 fuldtidspersoner
61
49
46
48
50
49
44
42
40
38
27
23
År
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
1.000 fuldtidspersoner
20
32
29
20
17
14
21
19
13
12
13
20
Kilde: Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger (Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023,
oktober 2019). Tallet for 2019 er baseret på udgiftsopfølgninger.
Opdatering af svar på BEU alm. del spm. 53 (2017-18)
Nedenfor er opgørelserne i svaret på Beskæftigelsesudvalget, alm. del
–
svar på
spm. 53 (2017-18) opdateret. Siden den oprindelige besvarelse er Beskæftigelses-
ministeriet blevet opmærksomme på, at der i den oprindelige besvarelse var frasor-
teret enkelte lønmodtagere, som ikke var aktivt medlem af en a-kasse. Der er korri-
geret for dette i nedenstående tabeller.
Opgørelserne tager stadig udgangspunkt i personer, der havde en ATP-indbetaling
mellem 1980-1989 og som minimum var 16 år ved denne indbetaling, samt ikke
har haft nogen erhvervserfaring fra før 1980. Derudover er der betinget på, at de
fortsat havde en lønindkomst i løbet af 2017, da det kun er muligt at opgøre ancien-
niteten på arbejdsmarked frem til og med 2017, hvis man samtidig skal kunne gå
tilbage
til 1980’erne.
Det er ikke muligt direkte at kontrollere for, at de omhand-
lede lønmodtagere havde deres første ATP-indbetaling mellem 1980-1989, da de
tilgængelige data alene viser ATP-indbetalinger tilbage til og med 1980.
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0009.png
Ancienniteten på arbejdsmarkedet er beregnet på baggrund af et skøn over er-
hvervserfaringen og oplysningerne om nettoledighedsgraden i de givne år, oplyst af
Danmarks Statistik. Herefter er tallene omregnet til fuldtidsår.
Da skønnet over erhvervserfaringen i hvert år er baseret på ATP-indbetalinger, er
arbejde på mindre end 10 timer om ugen ikke medtaget fra 1980 til 1992, mens ar-
bejde på mindre end 9 timer om ugen ikke er medtaget fra 1992 og frem. Derud-
over vil perioder med orlov eller perioder som selvstændig ikke tælle med i opgø-
relsen.
I tabel 7 er anført fordelingen af lønmodtagere med første indbetaling af ATP-bi-
drag i 1980-1989, fordelt efter a-kasser i 2017.
Tabel 7
Lønmodtagere med første ATP-indbetaling mellem 1980-1989 fordelt på a-
kasse i 2017
Antal
A-kassen for Journalistik, kommunikation og sprog
Socialpædagogernes Landsdækkende a-kasse
3F
FOA
Danmarks Læreres Fælles a-kasse
Det faglige hus
Metalarbejdernes a-kasse
Nærings- og nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse
El-fagets a-kasse
Byggefagenes a-kasse
HK
Min A-kasse
Ledernes a-kasse
Teknikernes a-kasse
Kristelig a-kasse
Danske sundhedsorganisationers a-kasse
Børne- og ungdomspædagogernes landsdækkende a-kasse
Frie funktionærers a-kasse
Akademikernes a-kasse
Magistrenes a-kasse
FTF
ASE
DANA
CA
Uoplyst/ikke medlem
I alt
1.110
1.810
10.200
6.960
4.370
5.120
3.040
730
920
580
9.250
4.320
7.210
1.170
8.530
4.540
2.810
1.240
8.930
3.470
5.730
6.490
780
2.330
17.760
119.390
Andel
0,9
1,5
8,5
5,8
3,7
4,3
2,5
0,6
0,8
0,5
7,8
3,6
6,0
1,0
7,1
3,8
2,4
1,0
7,5
2,9
4,8
5,4
0,7
1,9
14,9
100,0
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0010.png
Anm.: A-kasse medlemskab er opgjort ultimo 2017. På grund af afrunding af de absolutte tal til nærmeste 10 perso-
ner, kan summen af tallene afvige fra det anførte under i alt.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
I tabel 8 er lønmodtagerne med første ATP-indbetaling mellem 1980 og 1989 for-
delt efter ancienniteten på arbejdsmarkedet. Dvs. den samlede tidsperiode som den
enkelte har arbejdet eller været ledige, opgjort som fuldtidsår.
Tabel 8
Lønmodtagere med første ATP-indbetaling mellem 1980-1989 fordelt på
anciennitet i arbejdsstyrken i 2017 (fultidsår)
Antal
0-9 år (fuldtid)
10-19 år (fuldtid)
20-29 år (fuldtid)
30-34 år (fuldtid)
35 år eller derover (fuldtid)
I alt
3.350
25.240
83.220
6.470
1.120
119.390
Andel
2,8
21,1
69,7
5,4
0,9
100,0
Anm.: På grund af afrunding af de absolutte tal til nærmeste 10 personer, kan summen af tallene afvige fra det anførte
under i alt.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
I tabel 9 er lønmodtagere med første ATP-indbetaling mellem 1980 og 1989 fordelt
efter alder, hvor alderen er opgjort ved udgangen af 2017.
Tabel 9
Lønmodtagere med første ATP-indbetaling mellem 1980-1989 fordelt på
alder ultimo 2017
Antal
44 år
45 år
46 år
47 år
48 år
49 år
50 år
51 år
52 år
53 år
54 år
55 år
56 år
57 år
58 år
50
22.540
35.120
17.260
9.670
5.620
3.340
2.230
2.020
1.910
2.090
2.050
2.030
2.100
1.930
Andel
0,0
18,9
29,4
14,5
8,1
4,7
2,8
1,9
1,7
1,6
1,7
1,7
1,7
1,8
1,6
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at opdatere svarene på Beskæftigelsesudvalget, alm. del – svar på spm. 51-53, folketingsåret 2017-18 vedr. efterløn med de senest tilgængelige tal, til beskæftigelsesministeren
2170792_0011.png
59 år
60 år
61 år
62 år
63 år
64 år
65 år
66 år
67 år
68 år
I alt
1.740
1.640
1.600
1.410
1.150
890
540
230
150
110
119.390
1,5
1,4
1,3
1,2
1,0
0,7
0,5
0,2
0,1
0,1
100,0
Anm.: På grund af afrunding af de absolutte tal til nærmeste 10 personer kan summen af tallene afvige fra det anførte
under i alt.
Kilde: DREAM, Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
11